Husker du “Hvad drikker Møller”-siloen i Københavns Nordhavn? Idag er der lavet kontor, luksus penthouse lejligheder og en restaurant, der kan prale med en af de byens bedste udsigter.

Restaurant Silo åbnede sidste år i november og har været temmelig booket lige siden – flere gang har jeg forsøgt at få bord, men desværre uden held,  så jeg gætter på det må være meget populært. En småkedelige tirsdag, hvor mange af mine restaurantbesøg finder sted, får jeg endelig bord.

Derfor går turen mod Nordhavn…

Hva drikker Mølr?!

Min smukke medspiser og jeg ankommer 18.30 til restauranten og bliver taget pænt imod. Vi bliver spurgt om vi vil have en pre-dinner cocktail i baren. Skider bjørnen i skoven?

Kort tid efter sidder vi og nyder atmosfæren og det åbne køkken. Nu skal vi lige tilbage til indledningen “Hvad drikker Møller” – det har tidligere stået uden på siloen og kunne ses på lang afstand. Det er bevaret og er nu en del af restaurantens udsmykning.

Efter en whisky sour og en GT bliver vi vist til bords og jeg dykker ned i kortet. Vi vælger at springe på deres “Silo-menu” over, som ellers er meget fristende for 4 retter for 455 kr. og tilhørende vinmenu for 435.

Jeg er ret betaget af deres forretter med foie gras, hummer, brissel og meget andet lækkert. Derfor ender vi faktisk med at dele 3 forretter og nappe et glas hvidvin til. Det bliver nogle af mine favoritter:

Hummer ravioli, nicoise oliven & piment d’espelette
Foie gras af and med pære pocheret i hyldebær, rå endive, kvædekompot & ristet brioche
Grillet kalvebrissel, dadel pure, harissa & yoghurt 

Priserne ligger mellem 145 og 195 kr. for retterne, hvilket egentlig er okay når du tager dem a la carte. Hvidvinen er overraskende god og kan varmt anbefales herfra.

Det er en Blanco de Bernabeleva fra Madrid. Vi nyder udsigten over byen som er dækket af nattens mørke dyne. Min mave rumler og jeg kigger utålmodigt efter noget brød – jeg er jo vant til at spise hver time for pokker – kort tid efter kommer der brød og smør på bordet, som vi går hårdt til.

Efter en fair ventetid kommer vores forretter som vi kaster os over. Sidst jeg fik “Ravioli Lobster” var på Ramseys 3*Michelin restaurant i Chelsea så det vækker gode minder. Det smager godt og har masser af syre som går perferkt til hvidvinen.

Jeg har i min iver ikke helt tænkt på, at hvidvinen måske ikke er helt så velvalgt til foie gras og brissler, så vi får lige lidt kyndig vejledning fra tjeneren som anbefaler en oversøisk Pinot Noir fra  producenten Phelps Creek i fra Oregon til 600 kr – valgt ud fra mit ønske om masser af jordbær, lidt jordbund og gerne inspireret af “Old World” – det har vores tjener fuldstændig styr på og vinen lever fuldt op til mine forventninger.

Den går perfekt til brislerne, som jeg dog føler er en kende undersaltede – men det kan der hurtig rettes op på – med dadel puré, der for mig er nyt, men passer uventet rigtig godt til retten! Jeg er vild med den østlige inspiration som giver et fedt mix til brislerne.

Foie grasen er lavet som terrin og er præcis som den skal være, og tilbehøret med pære og kvæder er den helt perfekt. Endiven er dog lidt overflødig her og for mig malplaceret, det giver ikke rigtig mening for mig.

Fordelingen af retterne mellem os bliver aldrig rigtig 50/50, da min medspiser kommer til at hapse næsten alt raviolien inden jeg får set mig om. Heldigvis efterlader det mere brissle og foie gras til mig.

Stalker for en aften…

Imens vi nyder vores pinot får vi tiden til at gå med at nyde udsigten, og så fristes vi til at lege “stalker” for en aften. Der står nemlig en kikkert til fri afbenyttelse ved hvert bord, og da vi sidder højere end de resterende bygninger så er det temmelig nemt at følge med i hvad folk foretager sig omkring os – og det er ikke så lidt skulle jeg hilse og sige…

Kort efter kommer vores hovedret, hvor jeg får en Cote de Boeuf af Dansk Jersey med pebersauce og marv til 495 kr. Mit bud er den er på mindst 300 gram, så det er en voldsom fætter. Min medspiser vælger en slethvar på crouton, grønkål og bakskuldsauce til 255 kr.

Lad os starte med fisken – perfekt stegt – lækkert med den fede og sprøde crouton og endnu engang er jeg vild med inspirationen fra østen, som går lidt igen i nogle af retterne.

Min Cote de Boeuf var derimod ikke helt optimal – hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg sige det var skåret forkert ud, men det var den ikke, den var bare ikke mør nok. Jeg havde i hvert fald ikke helt følelsen af, at sidde med en steak til 500 kr. Det skal dog siges, at den var stegt som den skulle.

Det ændrede dog ikke ved, at jeg spiste færdig og jo, måske skulle den have været sendt ud, men det valgte jeg ikke at gøre. Reelt forventer jeg faktisk også, at køkkenet har styr på den slags.

Mætheden indtraf hårdt og derfor valgte vi at springe dessert over, men nappede dog lidt sødt til kaffen -Sarah Bernard, Choux med Praliné og Canelé til 55 kr.

Bare lækkert.

Hvilken kasse skal vi proppe Restaurant Silo i?

Dem der kender mig ved, at jeg har det bedst med ting i kasser, men jeg er sgu lidt splittet, når jeg forsøger at proppe Falken & Co ned i en kasse, for egentlig tænker jeg, at den skal være i kassen med “lillesøster-restauranterne”, som  No. 2, 108, Pony og Trio. Priserne er stort set de samme. Denne aften var niveauet dog lige under søsterrestauranterne.

På den anden side: Måske skal Silo bare ikke sætte i bås…

Jeg tror dog helt sikkert, at Restaurant Silo kommer op i niveau og med Denny og Morten bag roret er jeg ikke nervøs – mit bedste bud er, at vi ramte dem på en lidt dårlig dag, for de har ambitionerne, ideerne og kreativiteten med sig og ikke mindst giver de restaurant Trio kamp til stregen om den bedste udsigt i byen.

Inden vi slutter af så lad os lige nyde et par stemningsbilleder derfra i dagslys, som er venligt udlånt af Liv Kastrup som i øvrigt skyder nogle fantastiske billeder, som du kan se på hendes hjemmeside.

 

 

Velkommen til Silo!

 

Stik os en kommentar