Vin ad libitum på Utzon Restaurant
Det bedste, vi nordjyder ved, er vin ad libitum og transferfrie spillere.
– Lynge Jakobsen
For 14 dage siden tippede Eksilsønderjyden om Nimbs nye Vinotek i København og vi vil da ikke stå tilbage i det høje nord! Der er ingen transferfrie spillere på Utzon Restaurant. Til gengæld er der vin ad libitum – og det er ganske fornuftig vin!
Lad os bare være ærlige, så mange gode restauranter er der heller ikke i Aalborg. Ja faktisk kan de tælles på to små hænder. Så tit og ofte bliver det lidt det samme og samme, vi besøger når den dynamiske duo, Webmasteren and I that is, skal på “1:1-forretningsmiddag”.
Morten Kok som forpagter Utzon Restaurant havde inviteret til prøvemiddag for at teste restaurantens koncept. Egentlig er det meget simpelt og ligetil – for 499,- får du bobler, appetitvækker, tre retter med tilhørende vin, hvor du selv kan forsyne dig al libitum af tre forskellige hvide, tre røde og en dessertvin – og minsandten om der ikke også var kaffe efterfølgende. Aftenen starter 18.30 og slutter 21.30. Og ja nu ved jeg godt, hvad du tænker… Du kan sagtens nå at drikke dig halvsnalret og vælte videre!
Vi lagde pænt ud med en lille appetitvækker i form af vagtelæg på persillecreme og en lille toast med lakse-tatar. Hertil fik vi smagt på vores bobler, som vist nok var en Prosecco fra Tommasi – jeg er lidt i tvivl, men det smagte i hvert fald helt fint!
Efterfølgende blev der stillet hvidvin frem, hvor vi må fremhæve den tyske Riesling “By the glas” fra Mosel-baserede Villa Huesgen. Lækker vin men fin balance mellem sødme og en let syre, som i vores øjne passede godt til vores forret, hummer-bygotto, friskkogt hummer, sprød basilikum, flager af vesterhavsost, tørret tomat og små urter.
Efterfølgende blev der stillet rødvin frem, hvor vores øjne straks fangede en Valpolicella Classico Superiore fra Tommasi. Efter Webmasterens (meeeget) grundige test-smagning af alle tre vine, fremstod den også som favoritten. Til de røde fik vi serveret en ultra-mør dansk oksemørbrad med citron-grillet squash, gulerodspuré, Sauce Choron samt kvarte’ish sensommer-majskolber. Majsene undrer vi os stadig lidt over – de var måske lige rigeligt al dente og det lykkedes undertegnede at sende en kolbe tværs gennem rummet i et forsøg på at fange den med gaflen – lucky no one was hurt! I kampens hede fik vi faktisk ikke taget et billede af retten – vi undskylder for vores rookie-mistake!
Vi sluttede af med en hvid chokoladesoufflé med rom-marinerede kirsebær, hvid chokoladecreme og kirsebærcreme. For mig er det præcis sådan en dessert skal være, ikke alt det her med sukker-syltede agurker eller citrongræs-is – dessert skal være søde og fede! Keep it that way please!!
På vej mod havnen diskuterede vi konceptet med en forventning om en begrænset lyst til at udnytte ad libitum konceptet, men vinene overraskede positivt, ligesom dansk oksemørbrad og hummer gjorde det, og flere af dem kunne som antydet sagtens have fundet vej til en vinmenu.
Er man den økonomisk bevidste type (ikke vores stærkeste side), er det naturligvis rart, at man på forhånd ved hvad man skal betale (og spise) og på den måde ikke bliver overrasket når regningen lander i skødet. Hånden på hjertet så får du meget for dine penge her! Og som min bedre halvdel nævnte, så er det oplagt at holde fx en fødselsdag på denne måde – gourmet middag og tilhørende vin ad libitum til 499,- det er sgu da i orden?!
Velbekomme!
Læs mere om konceptet UTZON AFTEN
Stik os en kommentar-
Jeg så da utroligt gerne dette koncept bliver taget op i KBH også, med der ville prisen nok lige blive skruet nogle hundrede kroner i vejret, og så bliver det svært som studerende at følge med.
Det lyder da i hvert fald som et perfekt koncept for en gruppe unge studerende mad og vinglade drenge, der kunne få en perfekt start på en bytur eller bare god aften i godt selskab ved lige at hoppe forbi lækker mad og vin ad libitum.
Send derfor straks dette koncept mod KBH eller hvis der allerede findes disse hører jeg gerne om dem :)
-
Hej Christian,
Jeg troede faktisk konceptet fandtes i KBH og også var ret udbredt? Det er måske bare mig? Men ja – helt enig i din betragtning, konceptet fejler intet og kommer også til at være garant for min bedre halvdels kommende fødselsdag :-)
-
Det kan sagtens være det mig som bare ikke lige er faldet over konceptet.. ved dog cofoco har kørt det blandt andet på Vespa. Dog på lidt anden facon end beskrevet i indlægget. Men der var den røde og vine karafelvin dog ikke noget at råbe højere op omkring.
Men tak for svaret, må ud og undersøge det i det københavnske spiseliv.
-
Jeg er lige vendt hjem fra Thorsen Schmidts “Kähler Dining” i Århus – præcis samme koncept, hvor vi lige brugte det som en lille “forbrænder” inden vi ramte diverse barer og cocktail joint, det fungerer helt fint og var faktisk overraskende godt – eneste lille torn i øjet var, at konceptet desværre også tiltrække folk, som har svært ved at begrænse sig med de våde varer, og sidst på aftenen bliver en kende upassende, men heldigvis har vi jo brede skuldre og kan tage den slags :-)
-
-
-
Okay okay, savner måske bare at manden snart gør noget andet.. Der kan vel snart ikke være mere mørbrad tilbage i dette land, efter at manden har drevet rovdrift på dette i årtier. Bygotto?? ja hurra, vi kan koge korn al dente, det er jo set siden start 2000.. Mener måske bare at morten kok om nogen har muligheden for at flytte byen bare lidt gastronomisk, men misser da fuldstændig den chance ved at servere det samme gas igen og igen.. Kan vi forhelvede ikke snart få en dessert uden candyfloss og brulee!
Moderne smørrebrød; Jeg er personligt vild med ideen, men undskyld mig.. smørrebrød, en af de ganske få lyspunkter i dansk madkultur bliver da fuldstændig latterlig gjort, når man putter Avocado, aubergine, pulled pork og vent BANAN ovenpå! Banan amen det er da og tage pis på noget som vi bare kan være bare lidt stolte af i Danmark.. Hold nu kæft altså!
-
Casper – jeg kan sådan set godt følge dig, jeg tror bare at de mange restauratører “is pleasing the crowd” – og en stor del af Aalborgs ellers nok så madglade gæster vil formegentlig gerne have netop risotto, oksemørbrad og creme brulee :-) når jeg fx fortæller om besøg på Mortens Kro hører jeg stadigvæk kommentarer om, at “man ikke bliver mæt, da anretningerne jo er sååååååå små” – tjo – jeg vil til en hver tid udfordre hvilke som helst madglad fuldvoksen mand til at rykke sig igennem samtlige 7 retter dernede og så påstå, at han fortsat er sult – men så længe opfattelse er på det niveau, så tror jeg det er lige tidligt nok, at begynde på at servere frosen agurk med maltet jord :-)
-
-
Morten Kok slår vores by ihjel med kogekunst dateret tilbage til 90’erne! Kom nu videre Aalborg..
-
Fedt koncept! Jeg synes også det er lækkert at der ikke bliver sparet på råvarerne (både hummer og mørbrad på menuen).. Måske er der kommet lidt for meget braiseret kød i disse low-cost deals! Skal absolut prøves!
-
Blev i mætte af maden, ser ikke ud af meget…? Tvivler ikke på om det er veltillavet og smager godt. Jeg tænker mere på mængeden af mad. Bliver man mæt?
-
Som du kan læse Annette, så havde jeg jo lige en lille udfordring med en majs, som jeg sendte tværs igennem rummet, hvilket også resulterede i, at jeg lige missede at få skudt hovedretten, men der var rigeligt med mad, faktisk mener jeg ikke mine kone spiste helt op, hvilket jo som regel indikerer at retten var for stor til kvinden, men tilpas til manden :-)
-
Comments