Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 1. november 2024

Scroll to top

Top

3 kommentarer

Eksilsønderjydens tips til KBH: Nimb Vinotek

Eksilsønderjydens tips til KBH: Nimb Vinotek
Eksilsønderjyden

I dag introducerer vi en ny kategori på Gastromand. GM tipper er kategorien, hvor vi vil fortælle jer lidt om vores egne favoritter og vores nye små opdagelser. Indlæggende vil være noget kortere end og knapt så tilbundsgående som vores normale anmeldelser, så vi kan få skudt en masse tips af til jer. Vi starter ud med en begejstret Eksilsønderjydes tip til en nyåbnet vinbar i Nimb-bygningen:

 

Var det noget med et glas Cava og en portion god lufttørret Duroc-skinke for under en hundredemand? Eller hvad med dagens simreret og et glas rød for 140kr?

Det nyligt genåbnede Vinoteket i Nimb-bygningens kælder, leverer god value for money og med en rigtig fin placering, er der ingen grund til at vinbaren ikke skulle blive en succes, på trods af den voksende konkurrence blandt vinbarer.

Hyggelige omgivelser i Nimb-bygningens kælder

Hyggelige omgivelser i Nimb-bygningens kælder

Man kan kigge forbi til en hurtig bid mad, til et enkelt glas vin eller til det dybe kig i glasset, i de hyggelige kælderlokale, med hvælvet loft og væggene tapetseret med vine i alle prisklasser. Flaskepriserne spænder fra 235kr til 40 af de store, og der er masser at vælge imellem, med fokus på især franske og spanske top-vine.

Fritterne er uden tvivl nogle af de bedste jeg har fået serveret i Staden og i sig selv grund nok til at jeg gerne kigger forbi igen!

Da Eksilsønderjyden i sidste uge kiggede forbi, blev der startet ud med et glas Deutz-champagne og lidt snacks i form af den føromtalte skinke, flankeret af lækre oliven og nogle (lige lovligt stærke) syltede chilier.

Fantastisk skinke og fine bobler

Fantastisk skinke og fine bobler

Herefter sprang vi på en omgang coq au vin – dagens simreret og en perfekt stegt hangersteak med super fritter. Fritterne er uden tvivl nogle af de bedste jeg har fået serveret i Staden og i sig selv grund nok til at jeg gerne kigger forbi igen!

Perfekt stegt steak serveret med fantastiske fritter!

Perfekt stegt steak serveret med fantastiske fritter!

Eneste anke var vel næsten at Bourgognen til hovedretterne godt kunne have været et par grader koldere. Nå ja, og at fritterne ikke findes som en selvstændig bestilling på kortet – men det kan der jo rettes op på (hint hint!).

Dagens Simreret: Coq au vin, til sølle 95 kr.

Dagens Simreret: Coq au vin, til sølle 95 kr.

En varm anbefaling fra Eksilsønderjyden, som sætter pris på et godt glas vin og go’ value for money!

Perfekt til: Et glas med forretningsforbindelsen eller en bid mad med vennerne inden fredagsrock i Tivoli.

Knapt så godt til: Daten med din vinforskrækkede vegetar-kæreste.

Eller har du et tip til alle dine fellow-gastromænd? Så smid lige en kommentar!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Niels Nepper

    Jeg prøvede Vinoteket i går med stor succes til ingen penge. Kom endelig med flere af den slags tips.

    • Hej Niels! Super lækkert med feedback på vores tip! Vi lover at der snart er flere tips på vej :)

Smid en kommentar