GM Anmelder: En Storm i et glas vand
Under den for nyligt overståede Restaurant Week var jeg en tur forbi Restaurant Storm, lokaliseret på Crowne Plaza hotellet i Ørestaden.
Restaurant Storm vedkender sig det nye nordiske køkken – en gastronomisk retning jeg personligt finder voldsomt interessant, men desværre også et prædikat der er gået inflation i at bruge. Der findes (heldigvis!) en perlerække af restauranter, der evner at nytænke brugen af lokale råvarer og at servere et veltilberedt måltid. Et så succesfuldt ”brand” vil dog nødvendigvis også generere middelmådige restauranter, der prøver at få del i succesen. Desværre føler jeg efter mit besøg, at Restaurant Storm tilhører den sidste kategori.
Som tidligere nævnt er konceptet for Restaurant Week at man betaler 150kr for to retter – forret+hovedret eller hovedret+dessert– og at man kan vælge mellem to forskellige retter, inden for hver af de tre kategorier. Derudover er der også muligheden for at tilkøbe den tredje ret.
For at nå så langt omkring som muligt, valgte min medspiser og jeg at afprøve begge forretter og hovedretter.
Første forret var en jordskokkesuppe med panerede kalvebrisler (jeg ved ikke hvordan en enkelt brissel kan blive til flertal, men ok). Det første der faldt mig ind, efter at have smagt på retten, var at retten i bedste fald var ligegyldig. Suppen smagte mere af varm fløde end af jordskok og manglede bådesalt og syre. Brislen var overtilberedt og derfor meget lidt spændende.
Da min medspiser havde hang til et glas bobler, valgte hun et glas mousserende rosé fra californiske Beringer. Til 65kr et ok glas – men ikke mere end det.
Anden forret, smørstegte skorzonerødder med skagensskinke og citronsauce, var en fin fortolkning af den klassiske ret, hvide asparges med hollandaise. Skorzonerødderne var godt tilberedte og retten fungerede ganske fint, pånær et noget voldsomt syre-niveau i citron-saucen. Personligt ville jeg have foretrukket en klassisk hollandaise. Den anbefalede chardonnay (californisk?) ramte desværre saucens syre-niveau lidt for godt. Også her savnede man masser af fedme for at opnå mere harmoni.
Herefter videre til de to hovedretter, som skulle vise sig at være den henholdsvis bedste og værste servering denne aften.
Lad os starte med den gode servering. Langtidsstegt svinebryst, med grov kartoffelmos, rosenkål og æblesky.
Svinebrystet var fornuftigt tilberedt, omend det er set bedre, og kartoffelmosen ganske god. Bitterheden fra rosenkålen og syren fra æblerne gav et fint modspil til kødets fedme, hvilket gjorde retten til et ganske fornuftigt bekendtskab.
Herefter til anden hovedret – aftenens ringeste servering –pandestegt rødspætte med asparges, dildkogte kartofler og citron. For det første var serveringen ikke voldsomt pæn, hvilket dog havde været til at leve med, hvis tilberedning og smag sad lige i skabet. Det gjorde den desværre på ingen måde. Fisken var overtilberedt i en sådan grad, at fisken var blevet til mos. Desuden var de dildkogte kartofler skiftet ud med stegte kartofler med persille.
Videre til vinene, hvor jeg føler at den måske største fejl denne aften indtraf. Jeg er klar over at rødvin er blevet en mere velset makker til fisken, men da vores tjener anbefalede os den samme røde til begge retter, en Coteaux du Languedoc på Grenache, følte jeg mig på ingen måde overbevist og valgte derefter selv vine. Jeg havde meget svært ved at se, hvordan samme vin skulle kunne hamle op med fedmen i svinebrystet, uden at overdøve fisken fuldstændig.
Alt i alt var både mad og vin et stykke under hvad jeg havde forventet og tilføjer man derudover at man havde valgt at bruge samme garniture til samtlige retter og at vi, ved servering af begge retter, måtte vente fem minutter på at få skænket vin, føler jeg at Storm denne aften præsterede væsentligt under det acceptable – på alle områder. Og det endda med en kun halvfuld restaurant.
Selvfølgelig skal prisen holdes in mente og 150kr er ikke meget. Dog må restaurantens formål ved at deltage i disse tilbudsuger, være at overbevise et potentielt nyt klientel om at vende tilbage – og betale fuld pris.
Jeg er på ingen måde overbevist…
Læs også Søren Franks anmeldelse af restaurant Storm
Stik os en kommentar-
At tilberede en rødspætte på en gudsjammerlig måde kan man ikke retfærdiggøre ved “kun” at tage 150 kroner.
Man spilder en god aften på noget der i bedste fald kan spises – man bør have 150 kroner bare fordi man gad sidde og være prøveklud.Fisk skal man altså kæle lidt mere om end så meget andet :-)
-
Den rødspætte er en skændsel. Den ligner noget et barn har lavet i et skolekøkken. Ja, 150 kr er ikke meget for en middag – men derfor kan man da godt vise lidt entusiasme og kunnen. For er meningen ikke at man til den pris skal blive glædelig overrasket?. Efter at ha’ læst det her indlæg og set de billeder er Storm på ingen måde over listen over steder jeg kunne finde på at spise.
-
Den ser godt nok styg og selvdød ud den rødspætteservering, en skam.
Grenache fra Languedoc faktisk som et ok bud til et match til svinebrystet, men helt skævt til en sart fisk. En fin, elegant bourgogne kan spille godt (Volnay fik jeg på Falsled Kro til pighvar med morkler. Det var sublimt!
At ta’ 65 for et glas Beringer Sparkling tangerer optrækkeri. Det er jo dyrere end at købe en hel flaske på tilbud i Superbest! Normalprisen er lidt over 80 kroner for en helflaske.
På sin vis kunne man argumentere for at disse initiativer med rabatserveringer måske accelrerer en udvikling, der har været i gang længe. Nogle restauranter tilpasser sig og serverer en menu, hvor pris og kvalitet hænger sammen. Andre forsøger at skrue op for retterne — på papiret i hvert fald — og falder i den grad igennem på spiseoplevelsen på grund af dårlige råvarer, dårlig tilberedning og dårlig betjening.
Søren Frank havde ikke mange rosende ord til overs, da han var forbi Storm, kan jeg huske; og restauranten kvitterede med at lade gæsterne agere anmeldere i en form for medieevent.
Bare ærgerligt, at maden ikke blev bedre af nogen af delene.
Alt godt,
Kasper
-
Hey GM!
Trist med sådan en oplevelse, men desværre ikke første gang man hører om en restaurant som “ikke gider”.
“Selvfølgelig skal prisen holdes in mente og 150kr er ikke meget. Dog må restaurantens formål ved at deltage i disse tilbudsuger, være at overbevise et potentielt nyt klientel om at vende tilbage – og betale fuld pris.”
Det du skriver her er hele pointen og jeg er helt enig med dig.
Både til Copenhagen Dining Week og her til Restaurant Week, har man stødt på uheldige oplevelser. Det er åbenbart en super god idé, som restauranterne bare ikke gider, men føler sig nødsaget til at prøve.
Jeg havde selv en god oplevelse på Le Le http://www.vinkreutzer.dk/2011/02/dining-week-cph-pa-lele/ men en kedelig en på Kanalen. http://www.vinkreutzer.dk/2011/02/Det vil nok få mig til at spare de 150 – 200 kr næste gang og så spare op til det fulde show, et af de sikre steder.
Hyg dig
Frederik
Kommentarer