Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 5. oktober 2024

Scroll to top

Top

2 kommentarer

Moules Marinieres Extravaganza – champagnedampede blåmuslinger

Weekenden banker på døren, rygterne siger at solen kigger frem igen og det betyder at undertegnede tager et smut til Svigerforældrenes sommerhus ved vestkysten.

Som overskriften måske indikerer vil vi op mod påske levere vores bud på et par opskruede opskrifter til påskefrokosten a là Gastromand.  I min verden er vestkysten lig med frisk fisk og skaldyr og lur mig om ikke den igen står på en omgang af Webmasterens Moules Mariniere Extravaganza eller champagnedampede blåmuslinger om du vil – en opskrift der vil egne sig perfekt til det moderne påskebord og som med et glas champagne on the side med garanti løfter frokosten (eller middagen) lidt højere end den marinerede sild med Aalborg akvavit:) Og så gør det jo ikke noget at det er pisse skide nemt at lave…

Pris (4 personer)

Alt efter om retten skal bruges som forret eller hovedret, har du brug for ca. 1 eller 2 kilo og prisen vil være ca. 100 og 200 kroner henholdsvis. Muslingerne kan købes hos en hver god fiskemand eller i Metro, hvor jeg endda mener, at de er ret billige.

Ready to rub…

Den moderne påskefrokost: Moules Marinieres Extravaganza

5 fra 1 stemme
Antal: 2 -4
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 1 kg friske blåmuslinger
  • 1 sjat champagne – i mit tilfælde yndlings standard cuveen fra Deutz
  • 1 dl piskefløde
  • 1 gulerod
  • 1 pastinak persillerod el. lign.
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dusk persille
  • 1 dusk dild
  • 1 skvæt olivenolie
  • Salt

Sådan gør du

  • Rens/skrub muslingerne grundigt (vi har ikke lyst til at få sand i vores muslingesauce) og kassér de ødelagte og dem der ikke lukker sig efter et let bank mod bordkanten
  • Hak løg og hvidløg og skær gulerod og pastinak i små tern af 3×3 mm
  • Sautér løg og hvidløg i olien og tilsæt gulerod og pastinak når løgene er klare
  • Tæl til 30, tilsæt en ordentlig sjat champagne og fyr op for lortet
  • Når vinen er i kog, tilsættes muslinger og der smides låg på
  • Ryst gryden et par gange og tilsæt fløden efter et par minutter
  • Kig til muslingerne efter 5 minutter – når skallerne er åbne og kødet har konsistens som en rød bøf, er muslingerne færdige (er der muslinger der ikke har åbnet sig, kaseres de)
  • Umiddelbart før muslingerne er færdige tilsættes dild og persille
  • Tag muslingerne op med en hulske
  • Smag den overdrevne lækre muslingesauce til og kog den evt. ind et par minutter

Noter

Servér muslingerne i en skål midt på bordet, portionsanrettet eller aller bedst i en stor Le Creuset gryde med låg, skulle du ligge inde med sådan en fætter.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Aaaalmost there…

Glem ikke saucen og drik resten af champagnen til! Er du ikke i champagnehumør (???), kunne et bud på en vin være en sprød sauvignon blanc – eksempelvis Selaks fra Netto!

Og der har vi en påskeret der tager kegler…

Velbekomme!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Kathrine

    Jeg har fået en suppe, hvor det mousserende i vinen (/champagnen) var bevaret, men mit indtryk er at det bliver kogt væk, når man gør det som beskrevet?

Smid en kommentar

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Opskrift Vurdering