Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 5. oktober 2024

Scroll to top

Top

8 kommentarer

Forrent med koldrøgede rejer, 2 x rygeost, sprødt rugbrød og grønt

Jeps, du har helt ret – det er ikke første gang at der er røgede rejer på menuen her på Gastromand! Men de smager nu engang så forbandet godt, at det er svært ikke at vende tilbage til dem engang imellem.

Retten fungerer virkeligt godt som enten frokostret eller forret, når solen står højt og der er køligt hvidvin i glasset. Hér indgik den som forretten i en tre-retters menu, sammen med en hovedret af sommerbuk og en jordbærdessert, som vil være at finde her på siden i næste uge. De tre retter er nok det tætteste jeg har været på sommer i år – sad but true :)

Sne i August? Ja, hvorfor ikke?

Koldrøgede rejer, 2 x rygeost, rugbrød og grønt

5 fra 1 stemme
Antal: 4
Forfatter: gastromand.dk

Ingredienser

Koldrøgede Rejer

  • 400 g friskpillede rejer
  • Lidt røg

Rygeostecreme

  • 1/2 bæger rygeost
  • 1-2 spsk. creme fraiche
  • Lidt peber
  • Lidt citronsaft

Rygeostesne

  • 1/2 bæger rygeost

Rugbrødsflager

  • 100 g rugbrød ikke skiveskåret

Agurkekugler

  • 1/2 agurk
  • 1 dl rapsolie
  • 1 par kviste dild
  • Citronskal

Grønt

  • Brug de krydderurter som du lyster – her:
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt purløg
  • 1 bakke karse

Sådan gør du

Koldrøgede Rejer

  • Ryg rejerne i en pose– husk at rejerne tager meget imod røgen.

Rygeostecreme

  • Rør alle ingredienser sammen og stil på køl indtil anretning.

Rygeostesne

  • Placer den halve rygeost i fryseren i min. to timer.

Rugbrødsflager

  • Skær små flager af rugbrødet. Sørg for at de bliver så tynde som muligt.
  • Tør i ovnen ved ca. 80°C i 20-25min.
  • Lad fladerne køle ned.

Agurkekugler

  • Med et parisiennejern skæres ”halve” kugler af agurken.
  • Marinér kuglerne i rapsolie tilsat grofthakket dild og citronskal, i min. et par timer.

Grønt

  • Pluk krydderurterne groft.

Anretning

  • Lav nogle toppe af rygeostecremen på tallerkenen.
  • Placér agurkerne på tallerkenen, med skallen nedad.
  • Fordel halvdelen af krydderurterne på tallerknen og herpå ligges rejerne.
  • Slut af med rugbrødsflager og resten af krydderurterne.
  • Umiddelbart inden servering rives den frosne rygeost ud over retten.

Tips

  • Hvis ikke du har en røgpistol, kan røgningen klares ved at tænde lidt røgsmuld på noget sølvpapir, og placere det under en stor skål, med rejerne på en tallerken ved siden af røgsmulden.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

 

Rejerne røges

Og agurkekuglerne marineres

A view from the top

Go’ appetit…

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Jack Munkholm klysner

    Rocker Nice inspiration…. God ide og smag… Lavede min egen version af retten som blev fab glemte dog alt om osten i fryseren hehe så det blev uden men dog godt alligevel

  2. ktl001

    Eksilsønderjyde: Hvordan med kvaliteten på røgpistolen fra MCC-Shop? – jeg kan se man får den kastet i nakken for ca. 120,- incl. fragt pt. – Holder den?

    Jeg var inde hos HWL i går og ekspedienten nævnte at den de har (plastic model Aladin) kan klare et hoved – hvorefter den skal køle ned – er det samme gældende for MCC pistolen?

    • Hejsa….jamen den er ikke topkvalitet, men har nu aldrig haft problemer med at køre 3-4 hoveder igennem.
      Plasten og samlingen er til gengæld på ingen måde i top, men til 120 kr synes jeg, at det er et kompromis jeg har det ok med :)

  3. 5 stars
    Fantastik opskrift jeg nu har haft mulighed for at efterprøve med lidt modifikation, mange tak!

    I en snæver vending kan velafdryppede gode “bøtterejer” faktisk godt anvendes

  4. Først lige en undskyldning for den lange svartid!!
    Jeg har købt min igennem MCC-Shop i Tyskland (http://www.mcc-shop.com/epages/metropolis.sf/de_DE/?ObjectPath=/Shops/61253754/Products/M3049)

    ca. 150 spir….det’ sgu da billigt :D

  5. Henrik

    Den vil jeg også meget gerne vide :-)

  6. Endnu engang flot Brian, du er en sand “Smoke-master”, jeg fik vist aldrig spurgt ind til, hvor du har skaffet den rygedims du bruger?

Smid en kommentar

5 from 1 vote

Opskrift Vurdering