Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 6. oktober 2024

Scroll to top

Top

4 kommentarer

Peanutbutter and Banana sandwich – Elvis style

Peanutbutter and Banana sandwich – Elvis style
Gastromand

Elvis Presley blev hele verdens “King of Rock ‘n’ Roll”. Kongen døde til stor sorg for mange mennesker verden over, hvor nogle dog forsat tror på, at The King lever…

Her på Gastromand ærer vi ham, ved at bringe en af hans påståede yndlingsretter. Ved bordets glæder var enkel husmandskost og amerikansk fastfood angiveligt blandt Elvis’ favoritter – fra først til sidst! Vi kaster et blik på en af de lette at lave, men tunge at spise! Det er ikke stor gastronomi, men det passer glimrende, hvis drengene kigger forbi en eftermiddag og de er typerne, som gerne tager en udfordring inden for spisning op. Vi må dog advare om at spise for meget, det kan gå hen og blive en halv ynkelig affære, hvis man som jeg selv gjorde, forspiste mig og skulle hjælpes ind på sofaen – den slags er simpelthen så uværdigt.

Elvis’ foretrukne dessert…

Peanutbutter and Banana sandwich - Elvis style

5 fra 1 stemme
Antal: 4
Forfatter: Familiefaren

Ingredienser

  • 8 store stykker toastbrød
  • 1 glas peanutbutter
  • 4 modne bananer
  • 8 spsk smør
  • Citronsaft

Sådan gør du

  • Smør peanutbutter på det ene stykke toastbrød
  • Mos bananerne og smør det på det andet stykke, put lidt citron saft over dem, det forhindrer at de bliver brune
  • Varm en pande om til middelvarme og lad halvdelen af smørret smelte
  • Smæk toastbrødene sammen således du har en halvdel med peanutbutter og en med moset banan
  • Læg dem på panden og lad dem stege til de er gyldne og sprød
  • Vend dem og smelt resten af smørret, steg dem færdige
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Håber ikke du er på slankekur?

Nå, skær sandwich’ene over og server en bunke. Elvis holdt meget af jordbær-shakes, og det var faktisk en ret god modpol til de tunge sandwiches. Du napper bare en halv liter sødmælk, en liter vanilie is og en bakke jordbær som du banker i blenderen og serverer i høje glas – perfekt på en varm eftermiddag!

Tak til Elvis for inspiration

Så er der klar til servering, to stk. til hver – og kan du spise begge to, så er du hård – men igen vil jeg nok ikke anbefale det – men så igen igen – vi er jo stadigvæk drenge ikke? Skulle du være ramt af tømmermænd, så er det er god afslutning efter fx Fish N Chips eller den klassiske GM-burger, som i øvrigt snart kommer i ny og forbedret udgave.

Velbekomme!

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Damn!! Den ser altså voldsomt farlig ud :)
    …men at kombinere den med tømmermænd tror jeg sgu ikke jeg turde….Er overbevist om at det netop var dén kombi, der gjorde det af med The King!

    • Det var det præcis, men vi er jo unge og i god form, så vi klarer den nok, dog må jeg erkende, at jeg i dag er en smule tømmermændsramt, og faktisk har jeg ikke videre lyst til penutbutter and banana sandwiches pt., så måske skulle man holde sig fra dem….

  2. Jag älskar jordnötssmör men har aldrig vågat prova denna tunga smörgås. Får man inte totalt tok-matkoma när man ätit bara en liten, liten bit?

    • Smiler – jo men alt skal jo prøves én gang!

Smid en kommentar

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Opskrift Vurdering