Døren var dårligt lukket bag familiefaren efter hjemvenden fra Irland, da jeg begiver mig imod de belgiske breddegrader. Begge har vi modtaget invitationer om ølrejser, der som oftest er svære at modstå. Uden at konkurrere føler jeg dog at have trukket det længste strå, da min flybillet skriver Bruxelles og jeg skal rejse rundt i Flandern i et land der er verdenskendt for deres velafbalancerede og sommetider sure øl.

Programmet var stramt og der blev i løbet af seks dage besøgt et utal af bryggerier, drukket adskillige øl og spist et par kilo lækker mad rundt omkring i Flandern.

Klik her, hvis du ønsker den korte historie i 6x lyd og video…

En af de første dage, blev brugt i selskab med noget af en legende indenfor belgisk øl og madlavning med ditto. Han var netop hjemvendt fra Danmark, hvor han havde begået ølmiddage på både Kareten og hos Brødrene Price. Ifølge ham selv var det svært at forlade landet og han var især begejstret for Taphouse og deres 60+ haner. Der blev vist også nævnt at den kvindelige befolkning var en fryd for øjet, når de cyklede ned ad Nørrebrogade. Det kan man jo ikke modsige ham.

Denne gang var han på hjemmebane. En bane han selv kridtede op, som en af de første i landet, muligvis i verden. For tredive år siden, syntes folk det fornærmende at blive budt på øl til finere middage. At bruge øl i opskriften var endnu mere uhørt dengang, men Stefan Couttenye ville det anderledes og har brugt energien i køkkenet, siden 1986, der meget passende var øllets år. Det var også året, hvor undertegnede kom til verden. Tilfældighederne er for mange til at være helt tilfældige!

Energien har udmøntet i flere priser, ophængt på begge sider af indgangen, så både lokale og turister kan se at her sker noget stort. Især turisterne syntes at være flokket til, da vi ankommer til frokost. Ved nabobordet, er man kommet hele vejen fra Australien for at rejse rundt i Belgien. t’ Hommelhof var et must på turen, og da maden bliver serveret, forstår man hurtigt hvorfor.

Første servering var hummer med tang og rejer. Serveringen var minimalistisk, men smagen helt i top. Hertil blev serveret en Cuvée de Watou, der er brygget specielt til t’ Hommelhof af det lokale bryggeri Van Eecke. En belgisk pale ale, der giver lidt bitterhed til en ret der hælder til den sødere side. Det starter på toppen!

Anden forret, eller første hovedret, det er ikke til at gennemskue, blev serveret og satte denne skribent på prøve. Skaldyr står sjældent på menuen hjemme i Nordvest og står som oftest længere nede på listen, når der spises ude. Ikke desto mindre begav jeg mig i kast med en hummer tildækket med smør og krydderurter. Der var en overraskende lækker ret, hvor maden holdte fokus og øllen hjalp til med at hæve retten til nye højder. Den hjalp også med differentieringen mellem forret og hovedret, da Witbier som oftest parres med forretter. Igen var der brygget specielt til stedet – og igen fra Van Eecke. Indrømmet, var jeg måske mere bidt af øllen en retten selv.

Den sidste ret før desserten var klart dagens vinder. En frisk aborre filet med paprika smør på en bund af blomkål og fregola tilsat pesto. Et mindre festfyrværkeri tog afsæt fra mine smagsløg. En mørk og stærk belgisk ale stod som ledsager og gav et ekstra bid til retten i form af både alkohol og mørkere malt noter.

Sidst men ikke mindst, blev der selvfølgelig også serveret en dessert. Tre slags is, chokolade, pistacie og vanille med ølkogte ferskner. Ingen øl i denne omgang, men derimod en omgang kaffe til at holde sødmen i skak.

Som Gastromands personlige Beertender, syntes jeg også det er på sin plads at afslutte med lidt ekstra ord om øllene hos t’ Hommelhof.

Det er yderst tilfredsstillende at se den dybe respekt, man herhjemme oftest forbinder med vinens verden. Serveringen er perfekt, temperaturen stemmer og der er tænkt på sammensætningen til menuen.

Kommer øllen fra flaske bliver der ophældt efter alle kunstens regler. glassene passer så man får det optimale udbytte af aroma og smag. Kommer øllen fra fad, bliver den hældt i en lerkrukke og viderebragt til bordet, hvor der venter rene glas.

Sjældent ses det herhjemme, og det er svært ikke at blive en smule misundelig på både belgiere og vinkendere. Små skridt som man siger – der bliver trods alt rykket lidt i restauratørerne og fornemmelsen for ligestillet kvalitet syntes at skinne igennem på vores egne breddegrader, hvor især Mikkeller gør en enorm indsats.

Gastromand var inviteret af Visitflanders, der kan følges på deres egen hjemmeside og på Facebook

Stik os en kommentar