Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

Meget stærkt felt: Her er de nominerede til Årets ret med gris og Årets ret med fisk & skaldyr

Meget stærkt felt: Her er de nominerede til Årets ret med gris og Årets ret med fisk & skaldyr
Webmasteren

Artiklen er udgivet i samarbejde med vores gode venner på migogkbh.dk

Inden længe går det igen løs til en af landets mest prestigefyldte kokkekonkurrencer.

For tiende år i træk kårer Landbrug & Fødevarer i samarbejde med White Guide Denmark ‘Årets Ret med Gris’, der skal findes blandt et stærkt felt af fem danske gourmetrestauranter d. 29. november 2021.

I år har konkurrencen dog fået et nyt ben, da de samtidig udvider med ’Årets ret med Fisk og Skaldyr’.

Til begge konkurrencer er flere københavnske restauranter nominerede.

Nye sider af grisen

Det er ingen hemmelighed, at danskerne elsker gode retter med gris.

Flere af vores mest populære nationalretter kokkereres af grisekød, men Landbrug & Fødevarer vil også gerne være med til at hylde de kokke og restauranter, som kan vise nye og anderledes måder at bruge det velsmagende kød på.

Derfor har de siden 2011 stået bag den prestigefyldte konkurrence, ’Årets ret med Gris’, og det er i år et yderst stærkt felt med flere 1-stjernede Michelinrestauranter og repræsentanter fra næsten alle dele af landet.

Gris a la Søllerød

’Årets Ret med Gris’ er en konkurrence for kokke, som formår at lave retter, der viser nye, anderledes og velsmagende sider af grisekød.

Herhjemme er den populære smørrebrødsrestaurant, Palægade, blandt de fem nominerede, og vi hepper alt, hvad vi kan på vores københavnske venner.

De nominerede til ’Årets ret med Gris’:

Pasfall (Odense)
Syttende* (Sønderborg)
Palægade (København)
Fru Larsen (Laurbjerg)
Domestic* (Aarhus)

Nu også med fisk og skaldyr

På trods af de mange lokale fiske- og skaldyrsarter, spiser danskerne for lidt fisk set i forhold til kostrådene og de officielle anbefalinger.

Men der kan fremtrylles masser af smag med havets fristelser, og derfor lancerer Danmarks Fiskeriforening, Landbrug & Fødevarer og Partnerskabet for fisk og skaldyr nu en ny konkurrence, der skal vise, hvorfor fisk og skaldyr er noget af det ypperste, man kan servere.

Den nye Gastro-konkurrence får navnet ’Årets Ret med Fisk & Skaldyr’ og hylder den kok og restaurant i Danmark, der har formået at skabe en unik ret med enten fisk eller skaldyr, der viser, hvad kategorien kan.

Prisen gives til den kok og restaurant, som har formået at nytænke fisk og skaldyr på en måde, der skiller sig ud fra det ordinære og skaber en unik, velsmagende spiseoplevelse på højeste gastronomiske niveau.

Og man må sige, at de københavnske restauranter kan noget med fisk – intet mindre end tre ud af fire nominerede restauranter befinder sig nemlig i Hovedstaden.

Nominerede til ’Årets ret med Fisk og Skaldyr’:

Fasangården (Frederiksberg, København)
Alouette* (Islands Brygge, København)
Alimentum (Aalborg)
Ancestrale (Vesterbro, København)

På Gastromand kommer vi til at følge årets konkurrence tæt. Har du nogle favoritter?

Stik os en kommentar

Submit a Comment