Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 30. oktober 2024

Scroll to top

Top

8 kommentarer

Havana Club: Sådan smager en rom til 12.000 danske kroner

Havana Club: Sådan smager en rom til 12.000 danske kroner
Aarhusianeren

Familiefaren har i den seneste uge givet den gas i Lyon til Bocuse d’Or, mens vi andre bare sad og kedede os på sidelinjen… Eller lige præcis i mandags stod den faktisk på Havana Club i den helt dyre afdeling!

Vi har været så heldige at blive inviteret til en smagning af Havana Club’s premium produkter, og det siger man da bestemt ikke nej til. Og da slet ikke, når nu der kommer gæster helt fra Cuba med en spritny produktion i bagagen.

Dagens vært var Asbel Morales, en af 7 Master Blenders, Maestro Ronero, fra Cuba – og ja, det er faktisk 7 personer som mere eller mindre dikterer, kontrollerer, udvikler og fastholder den cubanske romtradition. Her med Daniel fra Rum Club, Copenhagen som simultantolk –  ellers havde jeg sgu heller ikke fattet en skid!

 

Dagens talere

Dagens talere

 

Dagens smageprogram stod på følgende 4 flasker, foruden et par cocktails – naturligvis også med Havana Club – dog syvårs-udgaven, som man med bedre samvittighed kan blande med diverse gode sager.

 

Dagens program

Dagens program

 

Selección de Maestros

Den første rom har Familiefaren tidligere sat nogle ord på, som du kan læse her: Weekendtesten: Havana Club Seleccion De Maestro – og det er fornuftig rom, dog uden at jeg får hænderne helt op over hovedet, specielt når vi sammenligner med resten af programmet.

 

Dagens første rom

Dagens første rom

 

Añejo 15 años

Havana Club’s 15-års rom er et trin op af rangstigen, og en rom som kun produceres i en årlig mængde af 58 tønder, svarende til ca. 6000 flasker – altså en relativt lille produktion på et globalt marked. Havana Club lover også her, at rommen er fadlagret efter europæiske regler, hvor alderen skal angives efter de yngste dråber i flasken – rommen har altså ligget på fad mindst 15 år, noget du langtfra altid kan være sikker på, når du køber en rom med alder. Som resultat af denne lagring har rommen en flot, mørk mahogni-gylden farve, duften har noter af tørret frugt, blommer og rosiner og en smule eg. Smagen domineres af eksotisk frugt, men også chokolade og tobak. Eftersmagen er i den krydrede ende. Havana Club’s 15-års ligger prismæssigt i omegnen af 1400kr.

 

Dagens anden rom

Dagens anden rom

 

Unión

Unión er det helt nyt produkt fra Havana Club – ja, faktisk så nyt, at det endnu ikke er tappet på flaske. Derfor er det blevet transporteret til Danmark i en tilfældig flaske, som her ses i hånden på Asbel Morales. Designet på den endelig flaske ses i baggrunden og det skarpe øje vil også se, at denne rom er brandet i samarbejde med det cubanske flagskib indenfor cigarer, Cohiba. Det er netop også det, som har været hensigten med denne rom – nemlig at hylde rommens fantastiske ledsager Cohiba – eller cigarer generelt. Cigarer var dog ikke en del af dagens program – men jeg hører nok også til dem, som godt kan nyde en rom uden cigar :)

Vores, med garanti cigarglade, vært fortæller os, at hvordan cigaren og rommen på skift ophæver hinandens smags- og duft-indtryk, så man kan bare kan blive ved med køre cigar, rom, cigar, rom, cigar hele dagen… ikke dumt, hva’? Det skal helt sikkert prøves en dag…

Unión har flere noter af eg og vanilje end 15-års rommen, hvilket er resultatet af en lidt længere lagring. Her har vi også nået et kvalitetniveau, hvor producenten går mindre op i rommens alder – og denne blev heller ikke præciseret, men blendet skulle være lavet af forskellige lagringer med en alder på mere end 17 år. Noget man også lægger mærke til er, at rommen efterlader én lidt tør munden, hvilket fortæller os lidt om, at der kun er tilsat meget lidt sukker.

 

Dagens tredje rom

Dagens tredje rom

 

Unión kommer på markedet fra marts 2015, men umiddelbart ryger en stor del af denne produktion til det asiatiske marked. Prisen for denne flaske blev jeg faktisk aldrig helt skarp på, desværre.

Máximo Extra Añejo

Nu bevæger vi os altså op på den øverste hylde inden for Havana Club, og cubansk rom generelt. Máximo Extra Añejo er således et blend af den allerbedste og længst lagrede cubanske rom – rom fra de bedste tønder så at sige. Dele af blendet kommer fra rom lagret på fade i helt op til 90-100 år – faktisk fra en tid før Havana Club brandet eksisterede, men man skulle eftersigende have disse lagringer fra forskellige opkøb way back… Men det siger også bare noget om, at det er en begrænset vare, og derfor produceres den også kun i sølle 1000 flasker årligt – og det er vel at mærke flasker på en halv liter. Lige pt. skulle der være tre flasker i landet (en her, og to hjemme i mit barskab… eller… nej…), men ellers kan Danmark heller ikke forvente af importere mere end to flasker årligt. Men hvad koster sådan en flaske så…

 

havanaclub19

Gastromand was here…

 

…jamen den koster da kun 12.499kr i vejledende udsalgspris – for 0,5L! Det er altså den halvstore pengepung, du skal have frem her. Kigger vi på den glasset her, er vi vel oppe på en 250-300kr.

 

sdf

Her kigger vi på et glas til ca. 250-300kr, bum!

 

Kan en romoplevelse være så mange penge værd?! Ja, det er sgu et godt spørgsmål, som vores god ven Asbel Morales heller ikke ville svare på – han stiller blot modspørgsmålet: “Hvordan kan man prissætte en cubansk kulturarv?” Well played my friend! Han har været med at lavet blendet, men reelt er den skabt af lagringer fra hans forgængere i faget. Men en pris har den fået, og den er høj, sådan er det bare!

Men lad os glemme prisen og blot konstatere, at det her er en rom-oplevelse af de helt store. Duften er virkelig intens og mætter din næse med aromaer. Den er elegant og utrolig afbalanceret med noter af røget eg, kokos og tørret frugt. Den er både tør og sød, og samtidig silkeblød i munden med noter af mørk chokolade, søde tørrede frugter og vanilje. Det er bare en fantastisk rom, desværre kommer den nok ikke til at stå hjemme i barskabet.

Nu var det ikke tanken, at der skulle uddeles stjerner, men her har vi altså fat i den helt rigtige Gastromand-faktor!

6/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Læs også: Romhattens oplevelse af denne rom.

Havana Club Máximo Extra Añejo er i øvrigt langt fra verdens dyreste rom, der produceres af Angostura.

Sans med Früd

Arrangementet blev afholdt på Sans med Früd, som også lige skal have et par billeder med på vejen – fra en række velsmagende tag-selv anretninger.

Sans

Laksestartar på agurk

 

sdf

Lidt pankofriteret lam med syrligt karameliserede løg

 

sdf

Lette desserter…

 

Hvilken rom er din favorit?! Og hvad er din største rom-oplevelse?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Akademikeren

    En lille note, “europæisk” standard og europæisk standard. Solera metoden som bl.a. cuba (og de andre spanske kolonier bruger), og som er en traditionel spansk metode ligger vel også inden for EU regi. Såfremt vi snakker om rom fra de engelske og franske kolonier ville de ikke behøve at fremhæve at de går efter de “yngste” dråber i fadet, da de ikke fylder angel’s share op med yngre distilater.

    Så at generalisere dette til alle typer for rom virker lidt underligt, måske værd at begynde at fremhæve hvilken tidligere kolonimagt der stod bag kolonien den enkelte rom kommer fra da det næsten er noget af det mest væsentlige for produktion, udtryk og endelig smag.

    • Akademikeren

      (en helt tredje ting er at per europæisk standard må solera som blendet produkt egentlig slet ikke have en aldersangivelse, selvom flere producenter gør det alligevel pga. salgsmæssige omstændigheder)

    • Du lever op til dit navn, Akademikeren :) Derudover har du naturligvis også ret, men alder er jo generelt et kvalitets stempel, så derfor kan man jo ikke fornægte producenterne at skilte med det. At man så ikke altid kan stole på aldersangivelsen på tværs af producenter, er så det problematiske. Men når alt kommer til alt, så er det nu også kvalitet, smag og duft vejet op mod prisen, der er vigtigst – de to ting bør følges ad, uafhængigt af alderen… selv om alderen typisk også højner kvaliteten – nu sludre jeg efterhånden også bare :)

      • Akademikeren

        Alder eller måske nærmere bestemt, lagring er for mig bare en metode til at ændre på smagen. Der er ingen tvivl om at det er en kostbar metode, da den kræver plads, lagringsmaterialet, klima og måske vigtigst tid. Dog syntes jeg stadig at det er på sin plads at huske at råproduktet er og bliver alfa-omega. en dårlig årgang barolo kommer ikke på magisk vís til at slå en top årgang, bare fordi den bliver drukket 5 år ældre.

        jeg var for nylig til Rhum (sådan udtalte vores søde franske guide det nu engang) smagning. Rom fra de franske kolonier bliver produceret direkte på saften fra sukkerrørene og lagres på bourbonfade (ligesom de fleste andre typer rom). Den store forskel lå i at til forskel fra de søde spanske (tilsat sukker/honning) og de engelske krydrede rom, var et meget direkte billede af sukkerrørenes terroir. Denne forsvandt med lagring fordi rommens relativt delikate noter ganske enkelt blev overdøvet af fadlagringen, hvormed det meget direkte i mig og min medsmagers optik blev de mindst fadlagrede rom der var interessante. De andre begyndte mere og mere at minde om kombier af rom og bourbon, hvor de til sidst næsten stilmæsssigt lå fuldstændigt ovre i bourbon. Et andet eksempel på ting jeg finder mere interessant når det ikke er ældre; tequila blanco, hvor der er enorm spændvidde i blanco’erne til trods for at agaven skal komme fra et relativt lille område af mexico og at produktionsmetoden per tradition er ens de enkelte distillerier imellem.

        Så at alder er lig kvalitet syntes jeg efterhånden man burde skille sig af med, det er et arkæisk levn der opretholdes fordi det er dyrt at lave aldrede produkter og de deraf bliver sjældnere, hvormed folk mener de bør værdtsættes i højere grad.

        Lagring er bare endnu en måde at udvikle smag på, men det er langt fra alle grundprodukter der har brug for det eller bliver bedre af det. Det er ihvertfald min holdning. Hvorvidt man så syntes om den smag fad/lagring bidrager med, er jo så en subjektiv vurdering. Jeg syntes ihvertfald det var synd på den førnævnte smagning af martinique rom, at vi ikke blev præsenteret for Rhum JM og Rhum Clement’s blanco for at have et udgangspunkt i deres basisproduktion (hvilket meget få smagninger desværre gør).

        Ps. at sludre er godt. Når jeg sludrer så glemmer jeg bare ofte et par ting hist og her.

      • Akademikeren

        Sidste ting er selvfølgelig svindet ved lagringen, der også gør at prisen på produktet bliver nødt til at stige for at kunne lave profit.

  2. Fynboen

    Ja, jeg vil da gerne være den første til at indrømme at jeg er en anelse misundelig…

    • Misundelse er en grim ting, Daniel :)

      • Fynboen

        Ahrm det går nok. Jeg er egentlig meget godt kørende på romfronten :-D

Smid en kommentar