Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

One Comment

Hønsesalat med stenbiderrogn

Hønsesalat med stenbiderrogn
Høvding

I ikke sjælden stil her på Gastromand vil jeg faktisk rose mig selv lidt. Som vi da kan. Men altså det her er ikke noget jeg sådan rigtigt har set nogle steder før, så jeg tør godt tage æren for det. Men her har vi gang i en vaskeægte surf and turf ret.

Ikke den klassiske med bøf og hummer, men med kylling og stenbiderrogn. Don Juansen aka Johan kunne godt lide hønsesalaten på sidste års menu, så jeg følte at jeg skulle toppe den på en eller anden måde. Og alt der toppes med stenbiderrogn er bare bedre. Basta.

Det er en næsten klassisk hønsesalat, men jeg valgte at køre en gang syltede grønne tomater i fremfor cornichoner eller kapers, som jeg plejer at bruge. Er du ikke så heldig, at du kan købe de grønne tomater, så bruger du bare førnævnte eller en drueagurk eller asie. Det handler om at få lidt syre.

Kyllingen er sådan en hopballeversion, som jeg købte på Nemlig. Og det er ikke for at flashe, at jeg har købt den kylling. Mere at det er nogle ret maskuline overlår den har og de kommer med skind. Så hvis du ikke kan finde nogle der er helt lige så store, så brug et ekstra. Du kan også blot bruge et kyllingebryst – Eller en hel kylling. Hvis du ikke har skindet, som du kan lave sprødt, så er det også lækkert med en kartoffelchip i stedet. Dem kan du preppe samtidig med at du friterer kapers. Ret nemt, ik?

Lige i forhold til stenbiderrognen, så skal den lige smages til før den er rigtig god. Så selvom du har købt den renset og saltet, vil den ofte have godt af lidt salt og citronskal eller saft. Bare en smule.

Og hvad skal du drikke til? Drengebarnet anbefaler en “bobby” som også en rugsaison, men denne med agentinsk mate te i. Han slår på at mate noterne gør sig godt til de syltede grønne tomater. Det er denne her filejs. På snapsesiden så synes jeg det er synd, hvis du fyrer den for meget af med mørke kraftige snapse. Kør dilden igen eller overvej at lav denne fennikelsnaps, som de viste den anden dag i Timm Vladimirs Køkken. Ham kan vi godt lide.

Hønsesalat med stenbiderrogn

5 fra 5 stemmer
Antal: 4 stykker

Ingredienser

  • 3 stk kyllingeoverlår
  • 1 stk løg
  • 2 stk laurbærblade
  • 2 stk gulerødder
  • 1,5 spsk creme fraiche
  • 1,5 spsk mayonnaise
  • 1 spsk sennep
  • 100 g syltede grønne tomater (kan købes færdige)
  • 0,5 stk finthakket skalotteløg
  • 1 spsk finthakket timian og purløg Det er bare ekstra, så kan undlades.
  • 6-7 stk raddichioblade
  • 100 g renset stenbiderrogn
  • 1 bakke karse

Sådan gør du

  • Vrist forsigtigt skindet af kyllingen. Kør en finger under og giv den eventuelt kniven, hvis den er helt genstridig.
  • Læg kyllingeskindet på et stykke bagepapir, læg et over og så en bageplade til at holde det hele nede. Bag det i cirka 20 minutter ved 140 grader. Hold øje med det. Det er færdigt, når det er sprødt.
  • Kom kyllingelårene i en gryde med vand, halveret løg, laurbær og gulerødder. Bring det forsigtigt i kog og simmer til lårene er helt møre og du kan trække kødet af. Gør det og lad kødet køle.
  • Rør creme fraiche, mayonnaise, sennep, finthakket løg, cirka 1 spsk finthakkede grønne tomater (gem resten til anretningen) sammen. Smag til med salt og peber. Kom også finthakket purløg og timian i. Lad gerne hønsesalaten trække en time minimum.
  • Smør brødet – Husk helt ud til kanten. Kom et par raddichioblade på. Herefter hønsesalat, sprødt skind, stenbiderrogn og karse. Gå til den.

Video

Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
hønsesalat med stenbiderrogn

Velbekomme!

Stik os en kommentar

Comments

Submit a Comment

5 from 5 votes (5 ratings without comment)

Opskrift Vurdering