Tag godt imod vores nyest gæsteblogger, beertenderen Kasper som til dagligt begår sig på Humulus Lupulus, hvor han nørder øl på den fede måde! Beertenderen skulle gerne lære både jer og os lidt mere om denne fantastiske drik fremover! Først kan du læse om hans visit på årets ølfestival.

Det er lørdag og klokken er elleve om formiddagen. Jeg har tilpas mange tømmermænd efter én dag på festival, men sidder alligevel i et tog på vej til endnu en dag i øllets nærvær. En besked tikker ind fra Eksilsønderjyden, der spørger om jeg ikke har lyst til at være Gastromands soldat i felten. Med en vis ærefrygt takker jeg pænt ja, i håb om at kunne lære dem og deres læsere en smule om øl og dets mange facetter. Vinen plejer jo at tage mest spalteplads på disse sider, men da jeg ikke er velformuleret i hverken fransk eller italiensk, er det en verden der er mig forbigået.

For fjerde år i streg indfinder jeg mig på festivalen, men for første gang har jeg set udstillerne rykke matriklen, fra Carlsbergs Tap1 til det noget mere rummelige Lokomotivværksted. Selvom beliggenheden kunne være bedre er de nye haller langt mere rustikke og passende for en ølfestival. Med langt mere plads til både udstillere og gæster, syntes de to næsten skræddersyet til hinanden.

Den nye lokation har højt til loftet – og det i mere end en forstand! Med så mange bryggerier samlet under et tag skal man også gøre lidt ekstra for at skille sig ud. Gimmickens tid lever her i bedste velgående, hvad enten der er tale om pandaer og nonner fra Syndikatet, håndskårne træfigurer som fadølsanlæg hos Munkebo eller højtskrålende troubadurer ved Spybrews Stand.

Eyecandy og tillokkende fagter er dog ligegyldigt, det er øllen der skal være i fokus og overraskende nok var det Brewski, et forholdsvis nyt, svensk bryggeri, der havde forstået denne opgave bedst. Væk var alle udsmykningerne og tilbage stod tre bryggere og deres otte fade – hvor en del af dem bød på en ny trend jeg spår store ting for sommeren, Berliner Weisse. Til trods for at den har eksisteret i hundredevis af år!

Stilarten har (ikke overraskende) sine rødder i Berlin og blev i starten af 1800-tallet omtalt som Nordens Champagne, hvorfor den jo netop er interessant for denne blog og deres læsere, der syntes at være svært glade for den slags. Traditionelt er smagen domineret af en syrlighed der kun findes stærkere hos lambics, mens der sagtens kan være noter af brød og korn, som man kender det fra de langt mere udbredte hvedeøl. Humlen er som oftest sat på bagsædet og det ser ud til at frugt bliver den nye smagsgiver for denne letdrikkelige, men alligevel komplekse, tørstslukker.

Et andet bryggeri, man bør unde sig selv at besøge, når man tager på ølfestival, er Amager Bryghus. De havde taget en enkelt Berliner Weisse med, deres Bloody Berliner, til trods for at de er mest kendte for deres humlede India Pale Ales. De rundede for nylig 1.000 bryg og fejrede med en jubilæumsøl, som er mindst lige så passende til sommerens komme som en frisk Berliner Weisse, om end dens 6,5 % alkohol indbyder til at man holder lidt igen.

Ikke overraskende var der et rend af mennesker ved deres stand, da de med god grund er udnævnt til et af verdens 100 bedste bryggerier. Samme tendens gjorde sig gældende ved mange stande lørdag aften, der er festivalens travleste dag. Sammen med Amager var det Nørrebro, Ugly Duck og Munkebo, der så ud til at trække flest besøgende. Der går ikke røg af en brand uden der er ild, som man siger.

Heldigvis havde mange andre bryggerier medbragt deres bedste øl indenfor alle stilarter. Det er kun denne ene gang om året man finder en ‘Limfjordsporter’ (Thisted Bryghus) lagret på Stauning Rye Whiskey fade, Imperial IPA ‘Brown Dwarf’ (Rocket Brewing) med brettanomyce og sour ale ‘Cassis’ (Brekeriet)

Med over 1.000 øl på hanerne og i flaskerne, er der for mange at nævne og at nå dem alle ville være en ren umulighed. Det kan anbefales at man kigger en ekstra gang i programmet inden man tager hjemmefra og finder sig et par favoritter man vil nå inden dagen er omme. Ellers er det ikke sikkert at man når fadlagret limfjordsporter inden fadet er tørlagt!

Et sidste sted man ikke bør besøge inden skyggerne bliver for lange er festivalens bedste madbod. For de der frekventerer i ølmiljøet er John ikke en ny personlighed. Selvom John’s Hotdog Deli har sin primære beliggenhed ved Hovedbanegårdens indgang mod Tivoli, er han at finde, så snart der er begivenheder omhandlende mikrobryggere. Han er nærmest synonym med gourmet hotdogs, der kan pyntes med alt fra ølsyltede rødløg til hotsauce med stout. Hans favoritbryggerier ser ud til at være Amager Bryghus, Mikkeller og Flying Couch og hans hotdog ser ud til at være favoritter for de fleste øltørstige sjæle.

Efterhånden som aftenen skrider frem er det dog som om benene får reaktionsbesvær, taleegenskaber bliver en mangelvare og hukommelsen svigter. Det kan umuligt være grundet de mange øl, men må istedet være en reaktion på de mange timers vandring blandt tusindevis af mennesker rundt i hallen. Alligevel beslutter jeg at vejens ende er nået for dette års ølfestival.

Er du tørstig efter mere øl, kan du følge Kasper på hans hjemmebane Humulus Lupulus

Stik os en kommentar