REJSEGUIDE: Småland – Kalmar, Postgaten og morgenmadsøl
Vi er taget til Sverige – nærmere bestemt Småland hvor vi har rejst rundt de sidste par dage. Vi har besøgt store restauranter, været på Frugt-safari og føler os allerede lidt tættere på vores herlige naboland. Vores rejse startede i Jönköping så videre til Vaxjö og nu til Kalmar som ligger tæt på Øland som vi også får fornøjelsen af at besøge…
Præsenteres i samarbejde med Visitsweden – hvis du vil læse første del, så er den her.
Vores første stop er hos Park Hermina som har eksisteret i mange år, faktisk lige siden 1880 hvor den dog hed “Restaurant Byttan”. Lige ved siden af ligger Kalmarslottet hvor mange af de besøgende i Kalmar lægger vejen forbi.
Park Hermina lyder muligvis som en støvet hotelrestaurant men intet kunne være længere fra sandheden – de laver fx en awesome burger som vi klart anbefaler du prøver hvis du lægger vejen forbi.
Efter vi har fået sulten stillet og plejet tømmermændene fra den våde aften i Vaxjö går turen hurtig forbi Kalmarslot. Egentlig er det ikke på planen, men jeg elsker virkelig den slags og har helt fra barndommen fået ind med modersnælken at vise interesse for kulturen. På slottet har de en udstilling om Da Vinci som bestemt er et besøg værd.
Hipster Hotellet “Hilda” og turens overraskelse!
Efter burgere og kutlur, da jo hænger utrolig godt sammen er det tid til at tjekke ind på Hotel Hilda, som er et svensk-hipster foretagende, der udefra lidt ligner et gammelt støvet hotel. Det er det ikke, det er jazzet vildt op og er indrettet i en fed retro-stil, hvor dele af hotellet oprindelige interiører bibeholdt. Hånden på hjertet, så kunne værelserne godt trænge til samme overhaling, så der kommer rød tråd gennem hele hotellet.
Efter en velfortjent kom kaffe og lidt snak med kokkene på Restaurant Postgatan er det tid til aftensmad, som skulle vise sig, at være noget af en overraskelse.
En lille misforståelse…
Hvis du fulgte vores stories fra denne dag, så ville du sikkert have bemærket, at jeg gladeligt fortæller om, at jeg skal smage svensk smørrebrød og klassisk svensk mad og endda med stor begejstring. Det kunne også have været spændende og lækkert, men det viste sig, at jeg havde googlet den helt forkert restaurant – så den stod på ingen måder på smørrebrød og klassisk svensk husmandskost.
Vi bliver hilst velkommen af Robin, som hurtig finder en øl til os og kort efter nogle lækre bobler fra deres “hus-champagne” – en livlig blanc de blanc fra Robert Moncuit – vildt lækkert! Det er her hvor det går op for mig, at det vist ikke er den restaurant jeg tror det er. Det bliver helt tydeligt, da vi får vores appetitvækker som er kalvetatar med svampe og porre – Der er ikke meget “suppe-steg-is” ved denne servering vel?
Vi bliver vist til bords og får vin i glasset og kort tid efter vores første servering – ceviche af små svenske kammuslinger med østersmayo og rimet agurk – lige præcis sådan en ret har jeg savnet! Skaldyr, friskhed og syre! Det troede jeg faktisk vi ville få meget mere af i Sverige. Jeg er positivt overrasket! Vi skåler for en fantastisk tur og den sidste aften i Sverige.
Bedste mad og vin match ever!
Vores næste ret er pighvar med kål og sauce af hvidvin og champagne med purløg – helt enestående og velsmagende og når Restaurant Postgatan så vælger at sende en Meursault fra Henri Germain Et Flis efter os så er det klapsalver. Nu havde dagen derpå jo været temmelig våd og tåget, så jeg valgte at holde lidt igen, men her kunne jeg snildt have drukket en flaske.
Et godt eksempel på hvor skøn hvid Bourgogne kan være, når det er lavet rigtigt og man vel at mærke betaler hvad det koster. Duft af smør, citrus, ristet brød men stadigvæk noget syre i eftersmagen, som for mig fuldender vinen – FLOT!
Vores hovedret er en smeltende mør og saftig forårskylling med en himmelsk sauce af hønsefond, sherry og fløde – ohh yes! Hvad rimer på denne ret? Nemlig – Pinot Noir fra Bourgogne! Eneste lille torn i øjet her er temperaturen som er nogle grader for høj også ved servering. Jeg gør pænt opmærksom på det hvor Robin forklarer, at vejret er imod os – jo jo – men så tænker man bare temperaturen til 12 grader inden servering (blink-blink). Borset fra det er det en skøn vin som matcher den delikate kylling perfekt.
Et kort øjeblik skulle jeg lige til at skrive, at det var dyrt på Postgatan – men jeg tager det i mig selv igen. De har udover ala carte som ligger på 250-270 kr. for hovedretter også en syv-retters menu med vin for ca. 1200 kr. Det er i forhold til de andre steder vi har besøgt meget – men prisen er fair og så er det høj kvalitet her på Postgatan og det koster.
Vamos Espania!
Vores afsluttende dessert bliver nydt lidt hurtigt, da Spanien er gået i gang med en kamp som nogle ved bordet gerne vil se – men tiden flyver og vi ender med at bliver siddende. Desserten er “Jordbær på flere måder” som det står skrevet på menukortet – friske jordbær, mandelkage, kondenseret mælkskum og jordbær sorbet – et blindt sødt kys slutter vores aften på Postgatan af.
Vi takker Robin for god behandling og sætter kurs mod nærmeste sportsbar. De sidste vågne timer i Kalmar bliver nydt med en øl og lidt god fodbold stemning, hvor Spanien vinder 1-0.
Øl smagning og Ost til morgenmad
Vores sidste dag i Småland skal bruges på øl, ost og frokost og det skal foregå på Öland, som vi kører til tidligt den sidste dag. Der er lagt i ovnen til, at vi skal smage både lokal øl og lokale oste. Vores program den sidste dag er en kende pakket, og da jeg har insisteret på at komme hjem i nogenlunde tid så betyder det, at der er opstart med øl og ost allerde 09.00 – men hey – hvis man ikke kan drikke en morgenbajer og spise en ostemad, så er man sgu ikke rigtig Gastromand vel?
Kackelstugan kommer egentlig fra “at kagle” – altså det hønsene gør. Det var nemlig sådan, at der tidigere var godt med høns på det lille landsted og ligemeget hvor man befandt sig så kunne man høre hønsene. Stedet har med tiden udviklet sig til at være ren nostalgi hvor du kan nyde mad, øl og endda koncerter med kendte svenske og danske artister – bl.a. Sanne Salomonsen har spiller der flere gange.
De brygger øl på Kackelstugan som de sælger i Kalmar by og der brygges et ret stort udvalg. Udover nogle lækre øl der er brygget med kærlighed fik vi også mulighed for at smage forskellige oste fra Ölandskoksmejeri hvor ejeren har taget rigeligt med til os. Hvis du skal besøge Öland så er er øl og ost en god ide!
Efter vores “morgenmad” er det frokost tid som indtages på ved “Storerør Hamnkafe” som er et lille hyggelig husmandssted hvor du kan få mad lavet med kærlighed. Efter en god frokost lægger vi fra land og kører mod Kalmar Station. Småland og Sverige har været gode ved os! Jeg er imponeret over svenskernes gæstfrihed, deres sans for kvalitet og ikke mindst priserne! Alle gode grunde til at besøge vores herlige naboer. Inden jeg takker helt af, så var der lige et sidste stop på turen – jeg insisterede nemlig på, at vi lige skulle omkring en pølsevogn – det er det sidste jeg skal klare…
Tak for mad Sverige – dog forstår jeg altså ikke det med räksalad til min mos og pølser? :-)
Stik os en kommentar
Submit a Comment