Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

10 Comments

Derfor drikker rigtige mænd IPA

Derfor drikker rigtige mænd IPA
Hopdaddy

Det er ingen hemmelighed, at IPA (India Pale Ale) er den klart mest populære øltype, når det kommer til specialøl. Ud af de i alt 1.825 nye danske øl, der kom på markedet i 2018. Så var hele 26% IPA ‘er. Altså 474 nye Danske IPA´er i alt!

Mit navn er Simon. Blandt venner Hopdaddy. Og jeg håber at bringe humlen tilbage på Gastromand – hbor den hører til!

Kort fortalt er en IPA egentlig ”bare” en lys ale (Pale Ale) med ekstra humle.
Humle er den ingrediens, der leverer bitterhed, friskhed og en lang række aromaer.

Rigtige mænd drikker IPA!
Og det er der faktisk én helt simpel grund til. Helt naturligt, kan mænd klare mere bitterhed end kvinder. I det kvinder, fra naturens side, bare har flere smagsreceptorer for bitterstoffer end mænd har. Det betyder at øl smager mere bittert for kvinder, end den gør for mænd.

Om ikke andet, så er IPA´en lidt ølverdenens aperitif. Da den relativt høje bitterhed er perfekt, til at åbne smagsløgene op og sætte spytproduktionen i gang. Så man VIRKELIG er klar til at sætte sig til bords.

Læs også: Gastromand finder Fyns bedste IPA

 

Så når vi nu har fået etableret, at rigtige mænd drikker IPA´er. Så er vi også enige om, at en frisk, kold IPA er den eneste rigtige håndbajer, til når grillen skal startes op. Ikke?

Men hvor skal man starte?

Hvis man er ny til den bitre ølstil, så kan den sagtens virke lidt voldsom.
Så her får i tre IPA´er til at komme i gang på, og så tre der giver lidt mere hår på brystet.

Ebeltoft Gaardbryggeri – Wildflower IPA på 6,9%
Wildflower er efterhånden blevet en moderne dansk klassiker.
Det er en absurd dejlig øl, der nydes i fulde drag af nørder så vel som hr. og fru. Danmark.
Den har en flot uklar, gul farve. Med en flot hvid skumkrone.
Smagen er præget af tropiske frugter som mango og ananas. Og ikke mindst en meget lav bitterhed. Hvilket gør det til en oplagt begynder IPA.
pris: 53kr for 50cl

  1. Stone Brewing – IPA på 6,9%
    Stone brewing er et veletableret og meget anerkendt Amerikansk bryggeri. Deres øl står fuldt ud mål med mange mindre (og dyrere) øl. Deres IPA er helt old school, med en medium fylde, en smule maltsødme og en vis bitterhed. Et skoleeksempel på en klassisk Amerikansk IPA.
    pris: 25kr for 33cl (kan købes i Fakta)

Ugly Duck Brewing – Fuzz Impala NE-IPA på 6%
Efter Ugly Duck´s genopstandelse, er deres øl for alvor blevet værd at jagte!
Fuzz-Impala er en moderne New England style IPA. Det betyder at den har en fyldig og cremet smag fyldt med tropiske frugter, og en markant lavere bitterhed end de mere klassiske IPA´er.
Et fantastisk bud på en sommerbajer, om alle kan være med på.
Pris: 30kr for 33cl

Amager Bryghus – TODD the Axeman på 6,5%
Amager bryghus er svære at kommen udenom. Og med god grund!
man kunne med rette lave en liste udelukkende med deres øl.
TODD er forfriskende, let, læskende pakket med smag, og ikke mindst en fantastisk bitterhed.
Pris: 33kr for 33cl

Ebeltoft Gaardbryggeri – I.P.A. på 6,1%
P.A. er en bund klassisk IPA med smæk på bitterheden, og en klassisk smag af grapeskal.
En IPA den giver hår på brystet, og får mundvandet til at løbe.
Pris: 51kr for 50cl

Beardbrew – Asian IPA Batch 2 på 6,8%
Beardbrew er klassen skæge(de) drenge. De er eksperter i skæve tilsætninger og sjove fortolkninger. Deres Asian IPA er en klassisk IPA med en let krop, en semi tør finish og en god skarp bitterhed. Men med tilsætning af blandet andet frisk lime og korianderfrø. Perfekt til det asiatiske køkken, eller en lun sommeraften.
Pris: <50kr for 50cl

SKÅL!

Hvis du tørster efter mere øl, så følg Hopdaddy på instagram

Stik os en kommentar

Comments

  1. TG12

    Alt respekt for de danske mikrobryggerier så er mange af dem altså producenter af ret middelmådigt øl, som blot fyldes i fancy flasker og sælges til 3-4x prisen for en masse produceret øl fra Carlsberg.

    Jeg elsker IPA, men der er grotesk mange uinteressante og næsten decideret dårlige IPA’er produceret af danske mikrobryggerier.

    Derudover er det også lidt misvisende at referere alt som IPA – der findes forskellige subgenre af IPA – f.eks. New England, Mosaic, Double IPA med flere.

    Et par langt bedre og mere spænende alternativer er:
    Ninja vs. Unicorn Triple IPA
    Green Dreams Citra Denali
    NE Idaho 7
    Hopsmac Double IPA

    • Hopdaddy

      hej TG12.
      vi er helt enige om, at der findes alt alt for meget ligegyldig øl der ude. ingen tvivl om det!
      Når det så er sagt, så står jeg selvfølgelig 100% inde for kvaliteten af de anbefalede øl.

      Hvor vidt det er misvisende at kalde alle IPA`er for IPA`er ved jeg nu ikke helt.
      Forkert er det hvert fald ikke.
      Og så kan det jo godt være der kommer en dedikeret NE-IPA artikkel en gang. eller en DIPA eller Black IPA artikel en gang.
      Denne her er mest en introduktion til gengren.

      Og tak for de fine anbefalinger. det er bestemt gode øl. Hvor vidt de alle sammen er bedre end de anbefalede øl er selvfølgelig altid en smagssag.

      De dansker bryggerier laver umådeligt gode øl. øl der i min optik fint kan konkurrere med de helt store udenlandske. Især fordi det altid er så nemt at få friskt.

      Skål og tusind tak for interessen!

  2. Mark V

    Spændende – dog kan det virkeligt anbefales at stifte bekendskab med Dry & Bitter brewing fra Gørløse.

    For filen de laver mange gode IPA’er.
    http://dryandbitter.com/

    • Hopdaddy

      hej Mark.
      Dry & Bitter laver noget fabelagtig øl, ingen tvivl om det!

  3. Henrik Borch

    Tak for en glimrende intro til IPA verdenen i jeres opslag. Hvis I vil drive det en tand videre så kan I for det første vende blikket mod Sverige hvor der produceres adskillige hundrede IPAer fra små svenske bryggerier.
    Men en anden ting er at I kunne inddrage øllens IBU altså indekset for øllens bitterhed. Det giver en klarere indikator for os som drikker IPA og som ønsker at lære nogen nye at kende. Det er ikke nok at skrive at den er “let bitter” eller “meget bitter”. Lad os få nogen tal på bordet. Prøv øvrigt Kissmeyers “Stockholm Syndrome” med en IBU på 100 !! Det er som at servere slik for børn :-)

    • Hopdaddy

      Hej Henrik.
      Tak for den fine kommentar.

      Man kan sagtens oplyse IBU på øllene. Problemet er bare, at det langt hen ad vejen vil forvirre mere end det vil gavne.

      IBU er rigtigt nok en måde at måle bitterhed på. Men det er mere en teoretisk bitterhed. IBU er mere bryggerens værktøj end forbrugerens. ligesom OG. FG og EBC.

      Der er flere faktorer der spiller ind til hvor bitter en øl smager.

      Eksempelvis kan en kraftig stout sagtens have en relativt høj IBU. uden den behøver at smage bittert. Smag er utroligt svær at sætte tal på, på den måde.
      Jeg har adskillige gange smagt øl med en IBU på 100 der ikke var voldsomt bitre, men omvendt også voldsomt bitre øl med ne IBU på omkring 60.
      Det kommer utroligt meget an på hvor sød eller tør øllen er, hvor fyldig maltkrop den har og hvor frisk den er.

      Det er lidt ligesom at måle PPM i whisky. Det er også tit misvisende, i forhold til den egentlige røgsmag.

      Hvis det giver mening?

  4. Peter

    Stone er vist tysk ikke?

    • Hopdaddy

      Jo, den er teknisk set brygget i tyskland.
      Stone er et Amerikansk Bryggeri, der har åbnet en ekstra afdeling i Berlin.
      Den er dog blevet opkøbt af Brewdog nu.

  5. Biver

    Fedt med anbefalinger. Hvor købes de forskellige øl?

    • Hopdaddy

      Hej Biver.
      Stone fås i langt de fleste fakta butikker.
      resten skal du besøge din lokale vinhandler for at få fat på.
      Eller hoppe en tur på nettet selvfølgelig.

Submit a Comment