Surdejspizza med ricotta, kartoffel og salsiccia
Der er rigtig mange måder, at lave pizzadej på, alt fra det helt kedelige til surdej og langtidshævning. Hvorfor siger jeg kedelig, det er ganske enkelt for surdej og langtidshævning giver din dej og brød en mere raffineret smag, der kommer noget syrlighed og ekstra aroma til brødet. Noget du ikke opnår uden.
Pizzadejen er lavet i samarbejde med Dr. Oetker.
Vi har på Gastromand lavet mange indlæg og opskrifter med surdej. Men er du en af dem, som måske ikke lige har gejsten til at ville holde liv i en surdej, fodre den og sørge for den har det godt. Så har Dr. Oetkers nu lanceret en genvej og en tidsbesparende måde at hoppe på surdejstrenden. Det er i al sin enkelthed tørret surdej.
Her får du vores bud på en pizzaopskrift med Dr. Oetkers tørret surdej. Du kan også læse andre anvendelsesmuligheder hos Dr. Oetker.
Ingredienser
Pizzadej
- 500 gr Mel (fintmalet Tipo 00 med højt protein indhold)
- 1 brev Dr. Oetker Surdej
- 350 gr Vand
- 15 gr Salt (fint)
- Durummel til udrulning
Fyld
- Kartofler (evt. asparges kartofler)
- Ricotta ost
- Salsiccia pølse
- Olivenolie
- Frisk rosmarin (gerne helt frisk og mindre groft)
- Flagesalt
Sådan gør du
Pizzadej
- Mål alle ingredienser op
- Hæld vand, surdej og godt halvdelen af mel op i din røremaskine, mm. du vil ælte i hånden.
- Tænd og rør godt sammen, cirka 5 minutter.
- Tilsæt nu salten og resten af melet, og ælt videre i cirka 5 minutter. (grunden til at vi venter med salten er, at gær-stoffer generelt ikke er glade for salt)
- Find en god skål, du har mulighed for at lukke, enten med låg eller folie.
- Hæld et par dråber olivenolie i skålen, og smør det godt rundt på skålens kant.
- Tag dejen ud af røremaskinen og saml dejen til en rund bold.
- Læg dejen i skålen, dæk den til, og lad den stå ved stuetemperatur i 2 timer.
- Pak dejen ud og del den i 3-4 dele, afhængig af hvor store pizza du vil lave.
- Stram nu boller op ved at folde dejen ind under sig selv.
- Igen skal du gerne pakke dem ind, så de ikke bliver tørre på overfladen, jeg har en hævekasse. Men du kan også bruge mindre bøtter eller folie.
- Lad dem hvile men du tilbereder fyld, og er klar til at lave pizzaer, gerne 30 min. eller mere.
Fyld
- Tag ricotta’en ud, og lad den få lidt varme, så den bliver mere blød
- Rens kartoflerne og skær dem i så tynde skiver du kan, gerne på mandolin.
- Overhæld dem gerne med kogende vand for at blødgør dem lidt. Herefter skal de tørres lidt enten i viskestykke eller i en salatslynge. Der skal ikke for meget vand med på pizzaen.
- Skær salsiccia pølsen op og mos farsen ud af dem i mindre klumper.
- Urteolie. Tag bladene fra rosmarin og olivenolie, samt lidt salt, og læg det i en lille høj beholder, hvor du kan give det en god tur med din stavblender.
Pizza
- Spred lidt durummel ud på dit bord.
- Tag en dejbolle ud og vend den i durrummel.
- Tryk den flad ud mod kanterne, uden at trykke helt ud på kanten.
- Læg hænderne ind på dejen og press udaf, mens du drejer dejen. På den måde bliver dejen flad og rund (det skulle ikke være nødvendig med kagerullen)
- På med ricotta (det kan være lidt grattet), så et lag kartoffel, herefter klumper af salsiccia pølse.
- Giv den et drys salt.
- Så er vi klar til ovn. Jeg har en pizza ovn, som kan blive omkring de 400 grader, så skal den kun have ganske få minutter. Hvis ikke du har sådan en, at det en rigtig god ide, at have en pizzasten til din ovn, som du forvarmer til det maksimale ovnen kan. Jo mindre temperatur, jo længere skal den have, men det vil højst være en 10-12 minutter.
- Tag pizzaen ud og dryp lidt rosmarin-urteolie ud over pizzaen og evt. lidt flagesalt.
- Så står pizzaen knivskarpt til servering.
Hvad skal du forvente, når du benytter Dr. Oetker Tørret Surdej. Lige når du åbner posen, så har det en lidt specielt duft, men det er formentlig bare sådan koncentreret surdej dufter. Du kan have ro i maven, når dejen har fået love at hæve, så er det væk, og du har en normal surdejs-duft i dejen. Jeg har prøvet at lave dej med og uden den tørrede surdej, og det giver de kendte smagsnoter fra traditionel surdej. Hvis du er typen, der har holdt liv i din egen surdej i flere år, er det nok ikke noget for dig. Men har du modsat ikke tanker om at pleje en surdej selv, så kan det helt sikkert give noget mere smag til dit bagværk.
Læs mere om surdejsproduktet her.
Velbekomme.
Stik os en kommentar-
Nøj nogle lækre pizzaer jeg fik lavet med denne skønne skønne opskrift 🍕🔥
Jeg bruger generelt meget din hjemmeside for toplækre opskrifter. Og så er jeg ret kold over for stavefejl 🙄😅 -
Hejsa!
Jeg prøvede at lave denne pizzadej i dag, men stod med et par spørgsmål undervejs, som jeg håber I kan hjælpe med😊 Hvor varmt skal vandet være? Skal man kun ælte dejen sammenlagt 10 min. på røremaskinen, eller skal den æltes til den slipper skålens kanter?
Vh Ditte
-
Desværre masser af stavefejl der fjerner fokus fra emnet, fx:
protein indhold = skal være i et ord
asparges kartofler = skal være i et ord
.. og der er flereDesuden er det ikke svært at have sin egen surdej kørende, hvis man “blot” bager mindst en gan ugentligt…
-
Jeg er sikker på, at det er en fremragende kommentar, som du har skrevet.
Jeg kan dog ikke huske den, fordi jeg mistede helt fokus, da jeg sad og tænkte, hvad der skulle have stået efter “flere” i fjerde sætning..
Der må jo mangle et eller andet, fordi ellers havde et sproglig geni som dig jo sat et punktum.Og da jeg lige troede, at jeg var tilbage på rette spor, og kunne fokusere på indholdet, og ikke ligegyldige “tyrkfejl” etc., ja så står der pludselig “gan”, og så gav jeg altså op, fordi det var jo umuligt at bevare fokus.
Ærgerligt!
-
Hold da op med at korrigere andre. Bare opskriften er fantastisk.
-
Comments