Jeg er sendt til Wales for at smage lam, da rygterne siger, at det er landet in the world to see if you want to eat lamb! Første dage var awesome og sluttede på toppen da vi besøgte Ryan Williams Restaurant.

Jeg vågner efter en fantastisk nat hvor jeg har sovet som et barn. Noget forvirret vælter jeg lidt rundt på værelset, da jeg faktisk i min dybeste søvn og måske grundet lidt tømmermænd har glemt hvor jeg er – men kort efter en super morgenmad er jeg tilbage! Dagen i dag står på besøg hos et saltsyderi kaldet Halon Môn, som vi ankommer til efter kort tids kørsel, hvor jeg igen får lov til at beundre landskabet.

Vi bliver vist rundt på traditionel vis, og rastløs som jeg er kommer jeg hurtigt til at kede mig lidt. Men heldigvis er der wi-fi, så der bliver snappet og smidt billeder på facebook og instagram imens vores vært fortæller om salt. Efter en rundtur er der salt-smagning, som jeg aldrig har prøvet før – det er faktisk meget sjovt, for salt er alligevel ikke bare “salt” – det er rent faktisk variation i smagen.

På vej ud kommer vi gennem deres butik, hvor de har nogle ret lækre ting, Mia forklarer værten, at vi blogger om mad, hvor hun venlig spørger om der så ikke er nogle varer vi kunne bruge – ”Yes Please!” Tænker jeg og får chili-salt, flydende røg og et virkelig lækkert glas salt karamel med hjem, hvor chilisalten faktisk allerede har været i brug i det indlæg jeg skrev om BMW.

Værten har budt på frokost på The Marram Gras som er en temmelig hypet restaurant tæt på stranden. Den minder lidt om en blanding mellem en rock ‘n’ roll bar og en strandrestaurant – det er en træhytte med lidt sand på gulvet. Tjenerne er (naturligvis) tatoverede og i baren står der masser af lækker sprut på gamle trækasser.

På vanlig vis spørger jeg værten om det mest lokale de har og får af vide, at østers er et godt bud – i øvrigt fiskes de netop i den sø, hvor vi besøgte saltsyderiet for nogle timer siden. Der er nybegyndere med, så vi bestiller gratinerede østers og østers naturel – alle bliver smagt, delt og nydt – jeg får en iskold lokal tør cider dertil, som passer absolut glimrende.

Til hovedretten har jeg valgt lam, mest fordi jeg lagde mærke til, at der også var lammelever. Det er stegt til perfektion og leveren giver et ekstra skub til retten. Det smager fremragende og navnlig leveren er jeg helt vild med – som du nok kan forestille dig er det vildt intenst i smagen!

Thomas og Mikkel er mere til Fish ‘n’ Chips, som jeg må tilstå også ser helt suveræn ud – der bliver i hvert fald skudt rigeligt med billeder. Imens vi er i gang kommer der pludselig et par høns hoppende ind på restauranten – “Fedt – frisk mad!” tænker jeg og skyder et billede.

Pludselig er tiden ved at løbe fra os – vi har simpelthen hygget for meget og drukket for meget cider, så vi skal afsted. “Pokkers også” tænker jeg og sender lange øjne efter nogle scones med creme og syltetøj som bliver serveret ved bordet ved siden af os. Vi takker pænt af og trækker ud imod bilen og begynder at rulle, da vores vært pludselig står og banker på vores rude med scones to-go til os alle! Vi jubler af glæde og stikker hinanden en høj femmer inden vi kører mod lufthavnen!

På vej på tilbage skyder jeg lige et par sidste billeder af Wales og det smukke landskab – se lige billedet ovenfor – minder mig alt helt vildt om Teletubbies – undskyld, jeg er Familiefar og har set det til døde for nogle år siden! Ikke desto mindre så er det smukt at se på. En enestående tur er afsluttet og tilbage er der vist bare lige et se et sidste billede af “The Fellowship” i vores es! Tak for en super tur venner – undtil next time…

Jeg håber bestemt ikke det er sidste gang jeg har besøgt Wales for det er i sandhed et fantastisk land! Du kan læse meget mere om Walisisk Lam her.

Står den på lam hjemme hos dig sommeren over? Og vidste du godt, at påske faktisk ikke er sæson for lam? 

 

Stik os en kommentar