Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

One Comment

4 luksusøl du kan drikke til påskefrokosten

4 luksusøl du kan drikke til påskefrokosten
Fynboen

Så er det den tid på året igen, hvor vi fejrer at Jesus blev slået ihjel med store mængder mad og drikke. Altså han blev hængt på et kors jo, ikke kvalt i lun leverpostej eller tarteletter.

Vi har før lavet større tests af øl samt masser af opskrifter på påskemad, men denne gang er det lidt mere simpelt. Jeg har fundet fire gode kvalitetsøl i Holy Fridge, som jeg synes du skulle overveje til din påskefrokost.

LÆS OGSÅ: Hvide asparges med røget creme fraiche og rogn

Det behøver jo selvfølgelig ikke lige være de nævnte øl som du indtager – det kan sagtens være noget lignende, men opfordringen herfra er at prøve at styre udenom alle de øl hvor der decideret står “påske” på etiketten, bare i år, ik’?


Pilsneren

Pilsneren er en klassiker til et dansk frokostbord. Og en påskefrokost er jo “bare” et lidt mere lækkert frokostbord. Den er måske ikke så eventyrlig som så mange andre øltyper, men når den er lavet rigtigt, så er den dejlig forfriskende, let bitter og glider hurtigt ned.

OCTOPILS

Bryggeri: Slowburn

Anmeldt til: 50 kr.

Der er dømt luksuspilsner her. Faktisk nok en af de bedste pilsnere jeg længe har smagt. Der er bare meget mere smag, end en supermarkedsudgave. Drikker du den til en god saltet ret er der banan- og citrussmag. Det er en lille smule sødmefuld men det kammer på ingen måde over. Andelen af kulsyre sørger for at den er utrolig letdrikkelig, og man får hurtigt lyst til en til det andet ben.

Jeg ville drikke den til en lækker hønsesalat med en lille snaps ved siden af. Du kan se luksusversionen af hønsesalat lige nedenfor.


IPA’en

Denne rætti’ bitre bandit er blevet meget populær gennem årerne, og findes efterhånden i alverdens afskygninger. Den kan især noget overfor fed mad og saltet mad, fordi den renser godt i ganen, men prøv den også sammen med salater, sushi eller paneret fisk. Nedenfor anbefaler jeg at prøve den sammen med tatar fordi den spiller godt op i mod det rene ferske kød, og giver et godt modspil.

I LIKE PINK BOOTS AND I CAN NOT LIE

Bryggeri: Hazy Bear Brewing

Anmeldt til: 62 kr.

Lavet i et samarbejde mellem nogle af de bedste danske kvindelige ølbloggere. Den er cremet, tør og bitter med et læskende pift af eksotisk frugt. Den har en lille smule smag af ståltank, men er utrolig letdrikkelig. Den høje alkoholprocent på 8% er slet ikke til at mærke før man har tømt dåsen. Det gør denne øl til et farligt bekendtskab.

Drik denne bandit til en god gang tatar. Tatar er måske lidt utraditionel til påskefrokost, men her på Gastromand elsker vi råt kød. Du finder opskriften her


Berliner Weisse

Det er sjældent mit go-to valg, når der skal hældes i nakken. Men sommetider kan en Berliner Weisse godt fange min opmærksomhed.

Holy Tropical Fruits

Bryggeri: Åben

Anmeldt til: 62 kr.

Duft af melon, mango og passionsfrugt. Tankerne ledes hurtigt hen i cocktails. Den er tilsat havsalt, men kunne godt have tålt lidt mere. Smagen præges fuldstændig af duften. Det er bare en stor gang multifrugtjuice på dåse. Det er på ingen måde en stærk øl, så man tilter ikke helt efter sådan en fætter, og det måske også meget godt, hvis man skal holde hele påskefrokosten.

Prøv den til silden. Nærmere bestemt karrysilden – Eller som hemmelig velkomstdrink, hvis du vil drille folk til at tro at det ikke er øl.


Ale

Hvis folk normalt ikke er til pilsner eller IPA, så er de ofte til Ale. Sødmen er ofte det der tiltaler her. De bedste ales, synes jeg, er dem, hvor sødme ikke får alt for meget plads. Den ligger bare og kilder dig i ganen, og kompenserer det du du ellers indtager.

Redtro

Bryggeri: To Øl

Anmeldt til: 45 kr.

Dejligt duft af nybagt rugbrød. Smagen er let og frisk. Når du lige lader den stå lidt, så kommer der en toastie ristet smag, som klæder øllen. Som en ekstra gimmick er øllen tilsat nitrogen, og det høres tydeligt i det du åbner den – det lyder fedt! På siden af dåsen står der at du skal vende dåsen og hælde den hurtigt op i et passende glas. Igen har vi med en øl at gøre, som er meget letdrikkelig, og hurtigt kalder på en ny.

Kør denne til tarteletterne. Det er en herlig ret til påskefrokosten. Mangler du lidt hjælp, så klarer Høvdingen det:

Mangler du mere inspiration til din påskefrokost så klik her

Stik os en kommentar

Comments

Submit a Comment