Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 17. september 2024

Scroll to top

Top

2 kommentarer

Hvide asparges med røget creme fraiche og rogn

Hvide asparges med røget creme fraiche og rogn
Høvding
En moderne fortolkning til dit frokostbord

Foråret er på vej. Det er de der store fede hvide asparges. De er ikke danske endnu, men i disse krisetider valgte vi at få hjælp fra nogle hollændere, som dyrkede dem for os.

Danmarks største påskefrokost er arrangeret i samarbejde med Aalborg Akvavit.

Se hele menuen og få alle opskrifterne til Danmarks Største Påskefrokost

Det her var faktisk for at trylle noget rogn og asparges ind i menuen til Danmarks Største Påskefrokost. Og det er så ufatteligt nemt at gå til!

Jeg har valgt at ryge creme fraichen med en røgpistol – for når man endelig får chancen for at købe den, så skal det også udnyttes. Jeg siger ikke, at det er sådan et gadget, som jeg har brugt for mange penge på i forhold til, hvor ofte jeg bruger den.

Hvis du har været lidt mere fornuftig med rublerne, så kan du vælge at tilføje en smule rygeost eller liquid smoke til creme fraichen. Eller bare nyde den, som den er.

I disse tider, hvor vi ikke skal strejfe og rende for meget rundt, så har vi forsøgt at forenkle ingredienslisten lidt. Så der er ørredrogn på toppen, for det kan du få i så godt som alle supermarkeder. Men skulle du falde over noget stenbiderrogn, løjrom eller sågar ægte kaviar, så synes jeg bare, du skal fyre den af.

Hvide asparges med røget creme fraiche og rogn

En moderne fortolkning til dit frokostbord
5 fra 2 stemmer
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Keyword: Den store påskefrokost
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 stk hvide asparges (de store fede, ellers dobbelt antal)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 dl creme fraiche 38% (selvfølgelig)
  • 50 g ørredrogn
  • Frisk koriander
  • 1 stk økocitron

Sådan gør du

  • Skræl asparges og knæk bunden af. Skær i mundrette stykker.
  • Kog asparges i kogende vand med godt med salt. 3 minutter. De skal blot give tegn på mørhed.
  • Dræn asparges og vend med olivenolie, salt og peber.
  • Ryg creme fraichen cirka 10-15 minutter med en rygepistol i en bøtte.
  • Anbring asparges på en tallerken. Hvor rigidt det skal være, er helt op til dig.
  • Top med creme fraiche, rogn, frisk koriander og fintrevet citronskal.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

MENU

Her ser du vores menu – klik på hver ret for at gå til opskriften.

Aperitif Cocktail

Karrysild m. friterede deviled eggs
Aalborg Akvavit Dild
Ugly Duck Callista Moon 5,2% Pilsner

Varmrøget laks m. røræg og urter
Hjemmelavet DAnis snaps
Indslev bryghus Påske Hvede 6,5%

Hvide aspagers m. røget creme fraiche og ørredrogn
Hjemmelavet Aspargessnaps
Indslev Bryghus Frederiks Påske 5,5% Hvede Saison

Oksetatar m. peberrod og friteret pore
Hjemmelavet Peberrodssnaps
Indslev Bryghus Hvede IPA 5,5%

Hønsesalat m. grønne asparges og smørristet brød
Aalborg Akvavit Nordguld
Willemoes 15 års Jubilæumsbryg 6,2% IPA

Lammeroastbeef m. selleriremoulade og syltede peberkorn
Aalborg Akvavit Jubilæums
Ugly Duck Snake Driver 8% Double IPA

Danske oste fra øst og vest m. æblechutney
Aalborg Akvavit FAD
Ugly Duck Imperial vanilla Coffee Porter 9,5%


Aspargesnaps

Og til snapsevalget. Det nemme og klassiske valg havde været dildsnapsen. MEN der skulle vi ikke hen. Så vi lavede den selv. Så i en basissnaps kom vi en god håndfuld aspargesskræller (og bunde, som blev skåret i mindre stykker), citronskal og korianderfrø. Så skal det stå cirka 8-12 dage. Tiden afhænger af mængden af aspargesskræller.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Folket

    Det var lækkert

Smid en kommentar

Opskrift Vurdering