For ganske nylig valgte jeg og en håndfuld kollegaer at smide lidt penge i en pulje for at smage lidt lækker vin. Det er en herlig måde, at dele interessen omkring vin på, og så kan man for et relativt beskedent beløb faktisk smage nogle dråber, som eller kan virke helt uoverkommelige at købe for penge.

Vi havde valgt temaet ”Bordeaux-druer”, dvs. at vinene skal være lavet på en blanding af: Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petite Verdot.

Videre havde vi valgt, at medbringe en vin hver, som skulle være lavet på samme blanding. Vi havde dog den lille ekstra regel, at den medbragte vin også måtte være lavet 100 % af en af druerne. Så kunne vi brede os lidt mere.

Vi havde valgt en italiener, en amerikaner og en franskmand til smagningen, alle på en blanding af bordeaux-druer.

Klar til kamp…

Sassicaia 1996: Pris 1200 kr. Robert Parker: ikke vurderet

Ja, alles første møde med den omtalte kultvin fra Italien var med meget stor forventning. Lidt forhistorie omkring vinen er, at det er den første vin i Italien til at opnå de svære 100 Robert Parker point. Tidligere har vi bragt et lille indlæg om Eksilsønderjydens møde med Sassicaia.

Nå, så til noterne. Farven er Violet til lilla, det er lidt med ærefrygt man får vinen i glasset, den dufter faktisk til at starte med ikke af særlig meget, med efter den slynges godt kommer den til livs, dufter af solbær og lakrids og masser af ”sol”, altså varme i glasset. Videre dufter den af røde bær, lidt alkohol og en smule krydderi. Jeg vil betegne denne som være en let og venlig vin – meget imødekommende, og egentlig ikke svær at drikke. Nogle vil måske sige en feminin vin pga. af elegance og finesserne, som også går igen i smagen. Absolut en harmonisk og velafbalanceret vin.

Dommen

Jeg må sige, at Sassicaia skuffede mig en smule, jeg har dog ikke givet op endnu, og tror fuld og fast på, at den kan imponere mig. Vinen forekommer mig for let og slet ikke fyldig nok. Videre synes jeg også, at prisen er helt hen i vejret, det er simpelthen ikke pengene værd. Dog smager vinen absolut godt, men man kan få meget bedre vin til prisen.

Dominus 2006. Pris 650 kr. Robert Parker: 96

Jeg har svært ved at skjule min begejstring for denne vin, allerede inden åbningen var mine forventninger lige som Sassicaia tårnhøje. Nå – inden jeg ryger helt i ekstase er lidt forhistorie om denne vin vist på sin plads. Christian Moueix blev efter sigende forelsket i Napa Valley da han studerende i Californien i sine unge dage. Hans baggrund var præget af vin, da hans familie bl.a. ejer Petrus, som må være det bedste slot i Pomerol. Han valgte i 1982 at investere i en lille vinmark, som han blev medejer af. Dette var startskuddet til eventyret om Dominus (tjek i øvrigt lige et Wine Estate der vil noget!), der i dag anses for at være en af USA’s bedste vine.

Vi befinder os som sagt i Napa Valley, Californien USA. Dominus er lavet på 92% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc, 3% Petit Verdot gæret 17 dage i rustfrit stål og efterfølgende lagret 17 måneder i fransk eg 40% nye fade.

Farven er som en mørk rubin og tenderer til lilla. Duften er enorm, og man er absolut ikke i tvivl om, at vi er nået oversøisk. Det her er bare mere potent, lidt som en sværvægtsbokser der danser elegant rundt i ringen. Vi bliver enige om, at denne sagtens kan klare en tur på karaflen, så det får den inden vi går videre.

Duften af cedertræ, cigarkasse, mørke bær som solbær, brombær og modne kirsebær rammer næsen. Videre efter en del luft åbner den sig mere, og lakrids, jord og trøffel dukker frem. Ingen tvivl om, at denne vin når uanede højder om 10-15 år. Smagen er fyldig og ”stor”, masser af koncentreret frugt og tanniner.

Dommen

Nogle vil kalde det barnemord at åbne en flaske som denne, men det går vi ikke så meget op i og unge vine har også sin charme. Jeg må indrømme, at Dominus er blevet min nye amerikanske foretrukne vin, når pengepungen altså rækker. Jeg kan kun anbefale denne vin på det varmeste til alle – husk bare, at den skal åbnes 3-4 timer før og gerne på en karaffel, den er meget tæt og lukket ellers.

Pichon-Longueville Comtesse 2002. Pris 900 kr. Robert Parker: 94

Som rosinen i pølseenden slutter vi i moderlandet France. Man kan naturligvis ikke drikke bordeaux-druer uden at komme forbi oprindelsen. Pichon Comtesse ligger i toppen af 2. Cru og må siges, at leve op til sin rang. Om den burde/kunne ligge i 1. Cru vil jeg lade andre mere erfarne vurdere, blot en tanke. Vi er på 65% Cabernet Sauvignon, 31% Merlot, and 4% Petit Verdot.

Hvis man må og ikke blive lynchet vil jeg karakterisere denne som værende ”traditionel” bordeaux vin i duft og smag, og nu skal du endelig ikke tro, at ”traditionel” er noget simpelt og letopnåeligt. Nej her tænker jeg duft af lidt grønt, urter og lette krydderier. Videre den karakteristiske ko/heste stald og fyrrenåle, absolut spændende og duftmæssigt udvikler den sig meget i glasset. Smagen vækker herlige associationer til blomme, søde mørke bær, en kende røg og lakrids. En flot koncentreret vin, som igen vil blive bedre og bedre som årene går.

Dommen

Lækker Bordeaux, en teknisk flot vin, finesser og elegance. Det er svært at sige, hvilken der er bedste mellem de oplagte Dominus og Comtesse, hvis man er til lidt flere muskler frem for det elegante så vælg Dominus, er man franskmand af hjertet så hop på Comtesse. Personligt er jeg til muskler og så er prisen og bedst her.

Jordskælv og boksehandsker

Nå, men udover topvin vil jeg lige rette opmærksomheden mod vinene “Earthquake” og “Fisticuffs”, som var mine absolutte favoritter blandt de medbragte. Der var her tale om et par bomber med alkoholprocent på henholdsvis 16 og 15,5 % – begge “store” bamser med masser af frugt og fylde. “Desværre” var Earthquake importeret direkte fra USA af en af gæsterne, så denne er svær at finde. Fisticuffs derimod kan købes gennem goodgrape.dk (eller hvis du bor i Aalborg, hos Kims Kitchen) til beskedne 160 kr. Den kan varmt anbefales.

Skål!

Stik os en kommentar