Et nose to tail arrangement uden for hovedstaden? Det kan vi naturligvis ikke sidde overhørig og da der tikkede en invitation ind fra Restaurant ET, ville det jo være uforskammet at takke nej.

Tidligere har Familifaren besøgt St. Johns, som gjorde nose to tail konceptet populært, da de i en lang årrække lå placeret på listen over verdens 50 bedste restauranter. Siden er det blevet til flere besøg på den hippe og meget populære NOSE2TAIL i Kødbyen, hvor vi dog nogle gange har savnet de mere funky dele af dyret. Den lyst skulle der være rig mulighed for at få stillet denne aften på ET.

Således gik det til at undertegnede hoppede på toget mod Århus en torsdag eftermiddag for at mødes med Århusianeren og et tredje hjul til en tour de force i indvolde!

ET har længe stået højt på to-eat listen – specielt efter at læst Gastropassions gæsteindlæg om restauranten og konstateret at de modtog en SOL i Den danske Spiseguide 2012, men dette var altså mit første besøg.

Skulle nogen være i tvivl om hvilket cuisine Restaurant ET bekender sig til, afslørede vinmenuen det – franske vine hele vejen rundt til fornuftige 418,- haps! Og så lige et glas cremant til at skærpe smagsløgene med – så var vi klar.

Det tredje hjul var vist ikke helt forberedt på, hvad han havde sagt ja til, før han læste menuen – ordet grænseoverskridende poppede op igen og igen.

Der var dog intet grænseoverskridende over aftenens første ret – dette skulle da lige være størrelsen, der gav lovning om en hård aften for de tre herrer. 2 store hvide asparges (fra Loire naturligvis), stenbiderrogn, nødder, brunet smør, dild – klassisk og suverænt og til sidst friséesalt til at give bittert modspil til de sødlige asparges og den fede smør med de nøddeagtige toner.

Så er vinen vel også fra Loire? Naturligvis… En dejlig kølig og crisp sauvignon blanc som nærmest bad om at blive bællet i varmen (det var 25 grader udenfor).

Herefter var det tid til at bevæge sig ind i det franske køkkens højborg – leverland. Og som om mousse på andelever ikke var fed nok i sig selv, kom den naturligvis med en brioche. Vi begyndte så småt at fornemme at den menuen måske ville kræve sin (gastro)mand at komme igennem. På trods af en fantastisk smag der blev komplementeret af salater, valnødder og en (indkogt?) Maury, blev der levner hele vejen rundt – lidt af et særsyn i gastromand-kredse. Briochen var sprød og med rigelige mængder smør, men måske også i overkanten til den i forvejen fede ret.

Til at skylle efter med fik vi 2009 Pinot Gris Reserve fra Sipp Mack fra Alsace – en vin jeg har drukket mange gange, og jeg måske ikke selv havde sat til foie gras, men som med sin balancerede fedme og sødme, var en smuk ledsager til retten – det er noteret.

 Så var vi ligesom i gang og det skulle kun blive bedre.

Friteret kalvebrissel med majroer, syltede tomater, emulsion med olivenolie (og ærteskud?). Igen en  dejlig fed ret med masser af dybde i smagen. Den friterede brissel fik modspil fra de de sød/syrlige tomater, majroerne og ærteskuddet. Samtlige tre tallerkener blev slikket.

Hertil 2011 Pouilly-Fuissé, Domaine du Roure de Paulin fra det sydlige Bourgogne der med sin syre fra den unge chardonnay skar fint igennem den fede ret.

Herefter var det tid til aftenens, for mig, bedste ret.

En smuk og meget grøn ret – Lammehjerte i og med persille, stegt polenta og revet rå champignon der kun blev løftet yderligere af en go’ 1. Cru Burgunder med de klassiske noter af rød frugt og lidt skovbund til at spille sammen med den revne champignon i retten  – well done!

Det var nu blevet tid til aftenens hovedret.

Tunge med kartoffel i form af mos og chip og ikke mindst bearnaisesauce af den helt rigtige slags – behøver jeg sige, at dette er noget af det tætteste vi kommer på gastromandhimlen? I didn’t think so…

Hertil en kraftig Syrah (som vi desværre ikke fik taget et ordentligt billede af) til at fuldende det maskuline billede.

Efter 5 velvoksne retter var det blevet tid til ost og her havde de gode folk på ET såmænd også fået sneget lidt indvolde ind. Denne gang andekråse til at komplementere brie og abrikos. En sjov og anderledes osteservering, som måske ikke ligefrem var en crowdpleaser.

Hertil en Roussillon jeg ikke husker det store om.

Og så var det tid til en tiltrængt citrusudrensning!

Der var måske ikke tale om nose to tail eating i begrebets oprindelige forstand, da der var tale om ikke mindre end 5 forskellige dyr, men jeg har aldrig fået så meget og så god mad og vin for sølle 498,-!

Er du i øvrigt til indvolde? Og hvilke spiser du helst?!

Stik os en kommentar