Vi er nået til anden halvdel af Johan Johansens Tour de Force, udi den dejligt brune østeuropæiske gastronomi. De sidste fem superskarpe råd, som er helt essentielle at kende, hvis turen går østpå!

 

Missede du de første fem råd, kan du læse dem lige hér.

Gastronomisk Rejseråd #6 – Kofola, kommunisttidens Coca-Cola-erstatning

Kig nøje på flasken på dette billede… Dette er Kofola: en cola-lignende, koffeinholdig sodavand, der havde sin storhedstid i min spæde ungdom, hvor der stadig var noget, der hed Tjekkoslovakiet, og folk stadig skulede til hinanden fra hver sin side af jerntæppet.
Kofola blev først produceret i 1959 som et biprodukt af kaffeproduktion og blev gennem Russisk effektivitet, kemiske tilsætningsstoffer, nødvendighed og andre lyksaligheder en populær erstatning for Coca-Cola, som man af åbenlyse grunde ikke var så glade for i datidens østblok.

Af uvisse årsager har drikken overlevet både jerntæppets fald, den nye markedsøkonomis fremstormning og endda revolutionen, som rev Tjekkoslovakiet i to, og oplever i dag en sand renæssance i både Tjekkiet og Slovakiet, specielt blandt de unge og trendy. Seriøst!
Kilder blandt lokalbefolkningen fortæller faktisk, at der en gang var tale om at udfase produktet, men at den folkelige modstand var så stor, at produktet ikke kun forblev i sortiment, men endda blev udvidet med nye trendy smagsvarianter som lemon, vanilje og… vandmelon! Tag den Coca-Cola, hvor fanden er min Coke Watermelon?

Nu spørger I jo sikkert jer selv, hvad sådan et kemisk raffineret biprodukt af kaffeproduktion markedsført som en Coke-killer smager af? Og ja, jeg ville jo ikke være Gastromands udsendte prøvekanin, hvis ikke jeg var villig til at prøve nogle ting på egen krop, så I læsere IKKE behøver at gøre det.

Tag den Coca-Cola, hvor fanden er min Coke Watermelon?

Dommen? Det er faktisk overraskende interessant! Kofola er markant mindre sød end sin mærkelige Yankee fætter og væsentligt mere urtet og krydret. Faktisk er en af de første noter, der popper ind i hovedet alkoholfri Jägermeister – på den gode måde – med et ordentligt skud citron og orangeskal, let sødme, varmende krydderier, et strejf af vanilje og nok koffein til at man sagtens kan danse kosakdans til Kammerat Dmjitris Balalajkaband natten lang. Det er cola, men ikke som vi kender det, og klart værd at prøve, hvis vejen går forbi Tjekkiet eller Slovakiet. Dog kræver det nok en periodisk tilvænning før man tør kaste sig ud i vandmelonsudgaven. Denne udsendte holdt sig i hvert fald pænt på måtten.

Gastronomisk rejsetip #7 – Morgenmad er dagens vigtigste (og særeste) måltid

En af de spændende ting ved at rejse som gastronomisk korrespondent for Danmarks største madblog, er de opdatering, man foretager undervejs på de sociale medier. Især Instagram blev brugt energisk, og folk som fulgte mig her, bemærkede da også flittigt, at vi ”tilsyneladende ikke lavede andet end at æde alt på vores vej – altså bortset fra morgenmad, som vi åbenbart ikke fik!” Det første, well, det er sgu stort set sandt. Det andet, meh, ikke helt. Vi spiste faktisk morgenmad, men der gik noget tid, før vi opdagede, at man kunne sige og dokumentere en hel del om et lands madkultur ud fra dets hotellers morgenbord.

Faktisk viste det sig med tid, at Centraleuropa har en endda meget varieret morgenmadskultur at byde på: Fra komavesuppe og blodpølse i Prag og halv-rå spejlæg med paprika og pickles i det landlige Slovakiet, til Polens helt ekstravagante morgenborde indeholdende blandt andet røget laks, quiche lorraine, marinerede sild, kielbasa pølse med sauerkraut og separat kagebuffet, mødte vi med tiden et fantastisk udvalg med lidt for en hver smag… Bortset måske lige fra Berlins såkaldte Bauer Frühstück bestående af røræg med bacon, et halvt kg salt, bagekartofler og frugtsalat… Det nægter jeg simpelthen at tro, kunne falde i nogens smag!

Det burde altså være nemt, at finde noget, som faldt I en Gastromands smag på ethvert Centraleuropæisk morgenbord, når bare man lukker øjnene og igen minder sig selv om, at Centraleuropa primært er en kødkultur – og i øvrigt er opmærksom på, at de er forholdsvis ubekendte med konceptet sort kaffe. En ordre på Black Coffee må forventes fulgt til dørs af en smule undren og et tøvende dobbeltshot espresso fra automat eller andet bedste bud fra skuffen.

Yeps, nogle lektioner skal læres på den hårde måde og dette var en af dem: Centraleuropa har ikke nogen synderlig god kaffekultur! Skal man have kaffe i området kan det så afgjort anbefales at tage et smut forbi Wien, hvor kaffen med rette er verdensberømt, nærmest er værd at rejse for i sig selv, og største fare er at blive prakket et virkeligt dyrt stykke kage med i farten.

Gastronomisk Rejsetip #8 – Stol altid på rejseråd, du læser på nettet!

Den kritiske læser vil straks råbe (shh!), at det skal jeg jo sige – og det har I ret i, men hør nu, jeg mener det sgu også! Dette er min tredje gastronomiske rundrejse af denne type, og før hver eneste har jeg altid rakt ud til medbloggere, følgere og andre foodies på de sociale medier for at få tips og tricks til mine destinationer. Specielt i år har det givet pote med nogle interessante, unikke og lettere skræmmende bud!

Alene det faktum at du først nu læser denne guide på Danmarks største madsite siger nok lidt om hvor meget danske bloggere har beskæftiget sig med regionen, men det lykkedes dog at få Danmarks måske smørgladeste madblogger Martin fra Rigeligtsmoer.dk til at foreslå et par gode, turistede steder i Prag. Det ledte os blandt andet til et uforglemmeligt frokoststed i form af the Strahov Monastic Brewery, som diskede op med lokalt pålæg og oste, vidunderlig gullasch og berusende øl af egen produktion. Den opfordring er hermed givet videre!

Lidt bedre og bredere gik det med svarene, da jeg stillede spørgsmålet på Facebook og modtog en lang række forslag fra lokale om alt fra Krakóws bedste blodpølse over staldtips til lokale markeder og specifikke restaurantanbefalinger. Sidstnævnte ledte os blandt andet på en trendy brew pub i det indre Bratislava, hvor jeg indtog et af mine livs bedste og mest bizarre måltider i form af en traditionel slovakisk surkålssuppe med tvivlsomt indhold af røgvarer og andet godt – meget mere om dette bizarre kulinariske møde i et fremtidigt indlæg her på Gastromand.

Helt galt gik det faktisk først, da Danmarks fremmeste pølseguffer The Hotdogjudge opsnappede min mission på Instagram, og fik mig hooked up med en lokalkendt personlighed, der sendte mig på en hæsblæsende jagt igennem Krakóws jødiske kvarter, efter en food truck, som serverede verdens efter sigende bedste Kielbasa pølse. Da jeg endelig nåede min rejses mål, måtte jeg stille mig selv det evige spørgsmål: Hmm, vil jeg egentligt helst have får eller hest i min hotdog… Og skal der være SÅ meget ild i grillen? Men den historie hører også til et fremtidigt indlæg her på siden!

Det korte af det lange er: Hvis du vil finde de autentiske steder, så spørg de lokale. Kender du ikke de lokale, så drop for et øjeblik alt om Yelp! og Tripadvisor og spørg i stedet bloggere eller foodies, der har rejst i området. De ved hvad de snakker om, og kan hooke dig op med alt fra sauerkraut til heste, grise, køer og får!

Gastronomisk rejsetip #9 – Hvis du skal til Berlin, så skal du på Klo Bar!

Når nu vi er så godt i gang med anbefalinger, så kunne jeg komme med en million af slagsen om Berlin. Fra KaDeWe’s gudsbenådede delikatesseafdeling på størrelse med et dansk Bilkavarehus, der er en rejse værd i sig selv, til snaskede burger joints, som formentligt ikke har skiftet interiør eller playliste siden Cave, Iggy og Bowie havde deres daglige gang i byen… Men jeg vil nøjes med ét, det eneste jeg nogensinde selv modtog: Hvis du skal til Berlin, så skal du på Klo Bar! Hvad er Klo Bar? Det er intet mindre end en over 40 år gammel institution i Berlins natteliv og suveræn verdensleder i kategorien af barer med kikset toilettema. Ja, Klo betyder toilet, og Klo Bar er en bar med et gennemført toilettema: så grimt, så brunt, så snasket, kikset og absolut bedårende, at det halve kunne være nok.

Klo Bar er stedet, hvor du må forvente at blive bænket på toiletsæder og få serveret 1 liters fadøl i bækkener. Musikken består af en blanding af klassisk rock, schlagere og country, mens dekorationerne udgøres af havenisser, toiletbørster, horrormasker, gamle medicinflasker og alt godt fra en psykotisk samlers mørkeste afkant af loftrummet. Betjeningen er påtaget uhøflig, grænsende til det ubehagelige, men til gengæld kan du med sikkerhed forvente at blive gennemblødt med vand affyret fra penisformede vandpistoler, og halvdøv af skrigene fra kvindelige gæster, når plasticedderkopper og skrumpehoveder umotiveret dropper ned fra loftet eller de hydrauliske monterede borde begynder at danse i takt med til musikken.

Klo Bar er på alle måder topmålet af kitsch og en unik institution, der hverken kan eller må misses. Jeg garanterer, at du bliver både frastødt, provokeret, våd og smaskforelsket under dit besøg, og jeg ville elske at vise dig nogle snapshots fra vores tur. Stedet håndhæver dog en striks ”No Pictures Policy” – du må derfor nøjes med dette eksteriørbillede, til du kommer til Berlin og prøver ”the authentic Klo experience” på egen krop.

Gastronomisk rejsetip #10 – Maden er svinegod og billig, hvis blot du husker dette lille trick!

Nu skal det jo ikke være sjov, ballade og morskab det hele. Og før alle begynder at spamme Webmasterens indbakke med sure læserbreve, skal jeg da også understrege at ovenstående råd og observationer er skrevet med en god portion glimt i øjet. Faktum er, at Centraleuropa generelt har en spændende madkultur med en tårnhøj kvalitet blandt restauranter, caféer og lignende. Der er tale om lavindkomstlande med høj konkurrence og det er indtil videre kun Starbucks og McDonald’s, der har knækket koden til, hvordan man overlever i den slags markeder på at servere rent skrammel.

For dig som dansk turist betyder det helt konkret, at du kan få chokerende god mad og drikke til chokerende få penge, specielt hvis du efterlever gastroturistens gyldne regel: Når sulten melder sig, så drej af hovedvejen eller gågaden ned af en sidegade eller to, find nærmeste gyde eller kælder, og så er du stort set sikker på at finde noget, som er både godt, autentisk og billigt!
Det kan godt være, det tager fem minutter ekstra, men det er fem minutter givet godt ud. På denne måde indtog vi så mange billige og fantastiske måltider, at det er svært at vælge et ud. Skulle jeg vælge, måtte det dog blive dette:

Under et besøg til UNESCO verdensarvsbyen Levoca i Slovakiet følte vi os pludseligt sultne, og drejede nærmest instinktivt væk fra det befolkede torv, ned af to sidegader, forbi en faldefærdig facade og igennem en næsten endnu mere faldefærdig træport med et skilt som vist nok lovede noget med lokal madlavning på et sprog, der på en god dag kunne forestille engelsk. Pludseligt stod vi i en hyggelig lille, overgroet gårdhave hvor ingen snakkede et ord engelsk men måske fem gloser tysk under pres.

Halvskræmte men alligevel nysgerrige, gestikulerede vi os igennem et menukort forfattet med hjælp fra Google Translate, og fik på den ene eller anden vis bestilt turens måske mest mindeværdige måltid.

Siddende i en solbeskinnet gårdhave mellem fuglefløjt, lokale turtelduer og slovakiske coverversioner af Simon & Garfunkel klassikere som ”Scarborough Fair” og ”Sound of Silence”, gik vi om bord i en frokost bestående af blandt andet hjemmelavede, hjemmerøgede pølser med hjemmelavede ostefyldte pierogi, grillspyd med kylling og grøntsager, smørstegte kartofler, skinkeschnitzel og dumplings. To øl og en cola blev det også til, og en samlet regning på lige under 20 Euro – og det inklusiv drikkepenge i øvrigt, samt en brødflov undskyldning over at regningen var løbet lidt løbsk, da de kun havde dyre flaske øl tilbage.
Central Europe? The Johan approves!

Den gastronomiske rundrejse fortsætter!

Ork jo, man spiser mindeværdigt godt og billigt i Centraleuropa, og vi nøjes ikke med tips til, hvordan man skal gebærde sig, og hvad man skal undgå! Vi har ikke ædt os igennem halvdelen af Europa til ingen verdens nytte, men har naturligvis tænkt os, at fortælle jer både lige præcis hvad i skal spise, og hvor I skal spise det, når jeres veje krydser Centraleuropa.

Følg med i den kommende tid på Gastromand, hvor vi både vil præsentere jer for en top ti over retter, man absolut bør smage som gastroturist I Centraleuropa – og en top tre over kulinariske indslag I bestemt ikke behøver at køre langt efter, men vi naturligvis har prøvet på egen krop!

Stik os en kommentar