Det er efterhånden overflødigt at skrive, at restaurantscenen i Aalborg boomer. Ikke desto mindre dukker den ene spændende restaurant efter den anden op i det Aalborgensiske bybillede – seneste skud på stammen er Restaurant Alimentum.

Sidst i marts var jeg på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center for at uddele prisen for Årets Restaurant – en prisuddeling, der havde været tæt på ligegyldig for få år siden, hvor de seriøse restauratører kunne tælles på få fingre. Nu er bileldet et helt andet.

En af de restauranter der helt sikkert kommer i spil i forhold til næste års prisuddeling, er Restaurant Alimentum. Magasinet gastro har allerede været forbi – noget der var utænkeligt for bare få år siden.

Fra Grillbar til Gourmet Restaurant

Mens vi andre stadig kæmpede med nytårstømmermænd, slog Restaurant Alimentum dørene op i den gamle grillbar i Løkkegade. Kort efter lader en invitation i indbakken. Den slags siger man ikke nej til.

 

 

Allerede inden åbningen var der opmærksomhed omkring den nye restaurant. Grunden? Simon & Søren, der står bag Alimentum var henholdsvis Restaurantchef og Ass. Køkkenchef på Aalborgs måske bedste bud på en Michelinstjerne, restaurant Tabu.

Navnet Alimentum har Søren og Simon hentet fra latin. En hurtig google-søgning fortæller, at det direkte oversat betyder mad og det er jo umiddelbart meget passende.

Maden er baseret på håndplukkede nordjyske råvarer fra småproducenterne. Fisk, spændende og veltilberedte kødudskæringer, grøntsager, frugt og mejerivarer krydret med lidt luksus som kaviar og trøfler. Oplevelsen skal være personligt værtskab. Vores gæster skal føle, at de næsten spiser hjemme hos Søren og Simon.
– Har de to ejere tidligere udtalt til Mig og Aalborg

Med andre ord var forventningerne i top, da vi, efter at have udskudt besøget et par gange, endelig lykkedes med at få afsat førstearvingen og indfandt os en aften i marts.

 

 

Det er næsten ikke til at fatte, at der indtil for kort tid siden lå en gammel grillbar i de intime lokaler. Simon og søren har selv været i gang med at renovere og resultatet er på én gang stilfuldt og moderne, men også personlig og hyggelig atmosfære.

Den store tur i madmanegen

Vi bliver taget imod i døren. Stoltheden over den lille ny (restaurant) nærmest stråler ud af Simon, der er en fremragende vært.

Vi tager plads ved en af vinduespladserne med udsigt til både køkkenet på den ene side, livet i Løkkegade på den anden. Hvor byens restauranter typisk er placeret midt i byens puls, fornemmer vi tydeligt restaurantens lidt mere tilbagetrukne placering.

 

 

Du kan vælge imellem en Tasting menu med 5 retter + snacks til 600 kr. inkl. vand og vin eller saft – eller en Alimentum menu med 10 retter + snacks til 1100 kr. inkl. vand og vin eller saft. Menuerne har en overvægt af fisk og skaldyr – præcis som det bør være, når vi er i Nordjylland – hvis du spørger mig, men også kødretter og rene grøntsagsretter.

 

Alimentum menu it is. Kæresten på saftmenu. Gastromanden på vinmenu.

 

Barnepigen skal ikke hjem foreløbigt, så vi skal naturligvis se alt hvad Søren og Simon har at byde på. Alimentum menu it is. Kæresten på saftmenu. Gastromanden på vinmenu.

Med aftenens eneste beslutning overstået, er det bare at læne sig tilbage og nyde det gode selskab. Du kan vælge at gøre det samme og nyde et par highlights fra aftenen:

Champagne, Østers og Caviar

Hurtigt har vi Champagne i glasset. Sprød J. Charpentier, NV Brut Tradition der sætter gang i smagsløgene – præcis som det skal være. Til kæresten er der Virgin Gin & Tonic på Herbie Virgin og Oh Deer Tonic.

 

Særligt champagnen spillede galop med de 4 forskellige snacks! Jeg må indrømme, at jeg er (positivt) overrasket over at se både caviar og østers blandt snacksene. Og det er da også de to serveringer der står klarest i erindringen. Molbo-østersen med æble og tang er delikat og fast som få østers jeg har smagt og særligt ”rejemaden” bestående af sprød og blød brioche med 3 små, rå rejer, caviar og peberrod viser sig at være en killer kombo!

Til næste servering fylder Simon henholdsvis henholdsvis Vain de Rû, Dominique Andiran, Cotes de Gascogne, 2017 og saft på Agurk, dild og spinat i glassene.

 

 

På tallerkenen bliver det til sæsonens første glædelige gensyn med hvide asparges, foruden taskekrabbe og en is på peberrod.

 

 

Jeg har det generelt lidt svært med taskekrabbe og is i det salte køkken. Til gengæld er jeg helt pjattet med peberrod. Derfor stjæler det perfekt formede æg af den ekstremt cremede is fuldstændig opmærksomheden imens både vin og saft bliver bældet.

 

 

Derfor bliver der også toppet op for at gøre klar til aftenens næste servering: Stenbiderrogn med kartoffel og røg, der viser sig at være en knasende, sprød, lille tærte med røget kartoffelcreme, rigelige mængder af nordens caviar og sprødt kyllingeskind på toppen. Røgsmagen deler muligvis vandene, som det også var tilfældet ved vores bord, men udover at levere en vaskeægte kioskbasker af et instagrambillede, smager retten bare fantastisk.

Biovin og bæredygtighed – uden præddiken

Den næste vin får lidt mere opmærksomhed og gør ikke noget for at skjule, at der er tale om biodynamisk vin. Pablo Claro, Vino de la Tierra de Castilla, Chardonnay, 2017. Saften er på te, citrontimian og hasselnød og efteraber vinens dufte med skræmmende præcision.

 

Alimentum serverer udelukkende økologiske, biodynamiske eller naturvine – men uden at skilte med det eller præddike om det.

 

Du kender godt de der tjenere, der sætter sig ned ved siden af dig, lægger hånden på din skulder, kommer med en mere eller mindre kæk bemærkning og sætter i gang med en længere beretning om vinens ophav, jordbundsforhold, sol og måne. Sådan en vintjener er Simon – ikke – og heldigvis for det.

Alimentum serverer udelukkende økologiske, biodynamiske eller naturvine, som den mest naturlige ting i verden – men uden at skilte med det eller præddike om det. Gastromand-point for det!

Hvad næste ret ikke har i visuel appel, har den til gengæld i duft og velsmag! Blæksprutte, der er mør, som når blæksprutte er allerbedst. Sprutten er forkælet af en let tilberedt æggeblomme, der næsten er overflødig i retten, en muslingesky, der dufter og smager så, de fugle der ikke er i Løkkegade, synger. Fremragende!

Vi bliver transporteret videre mod kødretterne, vha. to serveringer på henholdsvis kammusling, glaskål og gær; og bagt selleri, gelé på valle, basilikum og masser af trøffel.

 

 

Vinmenuen siger Alsace, men Simon improviserer og hiver en Sancerre, Renaissnance, Les Grandes Marnes. Det skal han absolut ikke høre noget for. Der er fad, uden at det bliver for meget. Pære og citrus. Af en eller anden grund får jeg minder om Bourgogne – og hvis nogen skule være i tvivl, er det altså en god ting! Vinen er det perfekte match til jordskokker, havgus fra Arla Unika og en creme på ristede solsikkekerner.

 

 

På dette tidspunkt af aftenen tænker jeg, at Restaurant Alimentum udfordrer uden at provokere – og at det er et fornuftigt træk. Men der er nok alligevel nogle gæster der vil føle sig provokerede af den næste servering, hvor en hel vagtel placeres på bordet – med hoved og krumme tær. Det er efterhånden mange år siden, at NOMA rystede den internationale foodie-flok med sin lignende andeservering.

 

 

Provokerende eller ej så smager det fantastisk og er med afstand den bedste vagtel, jeg har smagt. Den kraftige sauce smyger sig om brystet, som var det silke og abrikoscremen er det famøse prik over i’et i en servering jeg sent vil glemme.

 

 

Menuen har uden tvivl ramt sit smagsmæssige og kreative peak, som ikke bliver nemt at efterfølge. Den møre og ekstremt smagfulde Sortfodsgris af højeste Iberico Bellota Extra kvalitet, med sin juice og små smagsmæssige ramsløgsbomber har dog ikke tænkt sig at stå tilbage og sætter et effektfuldt punktum for menuens salte retter.

 

 

Jeg tror, der er Rhône i vinglasset, men det er saften på solbær og peber, der nægter at spille 2. violin, overrasker og insisterer ved at være ekstremt vinøs, nærmest mindende om en Hermitage imponerende!

Finalen

Inden vi springer til desserterne skal vi lige forbi den bedste osteservering jeg har fået i flere år med Arla Unikas Høgelundgaard i den altoverskyggende hovedrolle. Ostens sød/salte smag får selskab af d’Olivieras, Madeira, 15 anos. Jeg når lige at tænke retro inden jeg kyler det efter osten imens jeg er et stort smil!

Det er nu tredje eller fjerde gang i løbet af aftenen, at jeg tænker, at det ikke bliver bedre herfra – ikke fordi jeg ikke har tiltro til Simon og Søren, men fordi niveauet simpelthen er overraskende højt!

 

Restaurant Alimentum udfordrer uden at provokere

 

Og for tredje eller fjerde gang må jeg bøje mig i støvet, da Søren sætter aftenens 2. dessert og menuens sidste servering foran os. De der kender mig, ved, at jeg ikke er den store dessertspiser, men den perfekte is på brunet smør, nedsunket i en lun skum på hvid chokolade med lidt rosmarin i bunden fås ikke meget bedre – simpel, vellavet, velsmag.

 

 

På vej ud af døren får vi, som en fræk afsluttende detalje, en lille sort kuvert indeholdende menuen, forseglet med voks og Alimentums eget stempel – naturligvis.

Vi forlader Restaurant Alimentum mætte – meget mætte, småfulde og generelt bare glade. Glade på Søren og Simons, Aalborgs og egne vegne. Aalborg har fået sig en lille ny gourmetrestaurant med en stor fremtid! Jeg bliver måske aldrig 100% fan af restaurantens navn, men det gør heller ikke så meget, for jeg er vild med alt andet, og kvitterer med 6 Gastromand Stjerner.

 

 

Restaurant Alimentum
Hjemmeside
Facebook
Instagram

Gastromand var inviteret af Restaurant Alimentum

Stik os en kommentar