I sidste uge kunne I læse 2. del af mit lille weekend-get-away med fruen i anledning af min 30 års fødselsdag i London, hvor de første serveringer på den 3-stjernede restaurant Gordon Ramsay blev gennemgået. Vi fik i alt 8 serveringer, og de sidste 4 kommer her:

Efter Ramsays signature ret, ”Ravioli lobster” føler jeg, at niveauet for alvor er lagt. Den næste er pighvarfilet med braiseret baby salat og cognac sauce. Faktisk får min bedre halvdel her en anden ret, makrelfilet med en cremet sauce – begrundelsen er at en af de venlige tjenere forslog, at vi fik hver sin ret, af disse, da de skiftede pighvaren i næste uge, og så kunne vi jo lige passende bytte undervejs. Det er præcis den slags jeg gerne vil understrege – at der er frihed til, at komme med sådan et forslag, som for nogle måske kunne virke upassende på en 3-stjernet michelin restaurant. Men nej, sådan er det ikke. Nå tilbage til maden – pighvaren var virkelig skøn, men makrellen var fantastisk – bare ren velsmag, kunne jeg vælge om, så ville jeg hoppe på makrellen. Vi får endnu er Torbreck, som jeg faktisk måtte spørge ind til, da den undrede mig lidt – meget cremet og fyldig men ikke som chardonnay, det viser sig at være deres ”MR”, som er lavet på Marsanne 55% og Rousanne 45% – fortræffelig!

Nå, så til hovedretten. Lam, confiteret skank og deres udgave af ratatouille. Her vender vi så tilbage den en herlig klassisk fransk ret, som bare er lavet til perfektion. Der serveres en kraftig glace, som tjenere hælder over da det serveres. Nu må jeg tilstå, at min hukommelse begynder at svigte mig en smule – vi fik en Rhône vin med overvægt at grenache og naturligvis syrah – sødme, lakrids og mørke bær, næsten klistret og stod smukt til glacen.

Min kone, som i øvrigt fortjener en rose her, ønskede også ost, som man kan få mod 10 £ ekstra (ostene har jeg desværre ikke billede af). Her får man valget mellem ca. 30 lækre oste, som tjeneren på bedste franske stil skærer for og serverer ved bordet – go’ stil! Vi blev tilbudt portvin dertil, som jeg (uden at tænke videre over det) takkede ja til (og senere indså kostede 49 £!!). Det var en Vintage Croft 40 gammel, som må siges at være den bedste i portvin jeg har smagt – men til gengæld og den dyreste:)

Inden vi når til afslutningen får vi en præ-dessert en lille mango, jasmine og passionsfrugt is. Vi bemærker begge, at den måske ville have været mere passende som en mundrenser, men god er den alligevel.

Så ender vi i Bordeaux i Sauternes (og nej ikke d’Yquem desværre) men alligevel lækker, herlig balance mellem sødme og en smule syre. Desserten er “Bitter chocolate and hazelnut cylinder with ginger mousse and blackcurrant granite” og ja den er æstetisk og velsmagende, men jeg har fået mere spændende desserter, som fx på Paustian ved Bo Bech eller på Fat Duck, men en meget fin afslutning på hele Gordon Ramsays Prestige Menu.

Man bør SKAL altid bestille kaffe på den slags restauranter, for så får man lov til at se deres petit four – i dette tilfælde tre forskellige hjemmelavede is-flødeboller serveret på tøris, vingummi-flæsk og ”sølvtræet” med chokolade-frugter – se det var jo en meget lækker bonus, som i modsætningen til porten kun kostede sølle 5 £ per mand.

Konklusion

Lad det være sagt med det samme – Gordon Ramsay er en restaurant i verdensklasse. De har et personale, som er vanvittig godt uddannet og meget veloplagt – service var fejlfri og perfekt. Selv min eller meget kritisk bedre halvdel måtte give fortabt i søgen efter fejl. Maden og vinen var fremragende og flot sammensat, en enkelt note er dog, at rødvinen var et par grader for varm til min smag – detaljer. Vi er glade for, at have oplevet en ”ren” 3-stjernet michelin restaurant, hvor det kun er service, mad og vin som danner grundlag for resultatet. Forskellen på denne og Fat Duck er faktisk ”blot” det innovative og overdrevne molekylære aspekt.

Regningen lød på 510 £ for to Prestige Menu med 7 glas vin til min kone og 8 glas til mig samt kaffe. Omregnet lander vi på ca. 4500 DKK, og ja det er da en pæn sum, om det er for meget eller ej vil jeg undlade at kommentere på, men ikke desto mindre mindes jeg da aftenen som værende en absolut fuldendt oplevelse – og er det i bund og grund ikke det, det hele handler om?

Hvad mener du – er 4500 for meget for en aftens oplevelse eller er du villig til at betale endnu mere?

Velbekomme!

Stik os en kommentar