Aalborg: Kender du disse 5 take-away perler?
Just Eat har startet en tradition, som skal hylde danskernes take away-helte. Dem, der redder os, når vi ikke har overskud til at lave aftensmad, har tømmermænd eller bare lyst til noget ekstra lækkert. De sidste par år har man via Just Eat kunne stemme på sit favorit take away-sted og sidste år oprettede Just Eat også et Award Show, Danish Take Away Awards, hvor take away restauranterne hyldes ved en prisuddeling…Lyder som noget Gastromand bør være en del af ikke?
For lad os være helt ærlige – finder der noget værre en at blive skuffet efter du har bestilt og hentet en god omgang takeaway? Nej vel? Findes derimod noget bedre og mere tilfredsstillende når du langt om længe har fundet den lille oversete perle, som du elsker at bestille og hente med hos? Både Webmasteren og jeg er fra dobbelt A og vi har i dette indlæg fundet vores favoritsteder – som vi mener er de bedste i Aalborg og som vi mener skal hyldes som de ægte take-away helt!
Ingen TOP 5 – bare rene favoritter
Der er ikke noget rangering her, det er vores favoritter, som vi begge mener sparker røv og er noget af det bedste du kan finde i Aalborg. Håber du er sulten – lad os kigge på vores helte:
“Den Sunde” – Nobu Streetfood
Nobu Street Food er relativ ny i Aalborg men lader til at være kommet godt fra land. Den ligger i Jernbanegade hvor “Thai-heaven” lå tidligere. Faktisk lige ved siden af Caspars, som lige så godt kunne have været “Den Sunde” i dette indlæg, men ofte føler jeg for asiatisk og her er Nobu Streetfood et godt bud. De har et fornuftigt udvalg og deres retter smager virkelig igennem, så er du ikke nede med krydret mad og chili – så gå udenom de stærke retter.
“Den autentiske” – Nanking Grill
Nanking ligger i “øgadekvarteret” i Sjællandsgade og har eksistereret siden 1985. De har et temmelig stort udvalgt af kinesiske retter og dansk grillmad, som de fleste kinesiske take-aways har idag. De har i både 2015 og 2016 vundet prisen for Nordjyllands bedste take away netop i forbindelse med “Danish Takw Away Awards”. Her er det navnlig godt, at de har aftale med Just-Eat for deres kinesiske accent gør det en kende svært at få en ordre igennem via telefonen – så da jeg ville ringe og bekræfte ordren var det tæt på, at den var blevet annulleret :-) Navnlig deres forårsruller er lækre og så kommer du utrolig langt for 100 kr. derinde.
“The new boy in class” – Grillen
Fra en af de ældste går vi direkte til en af de nyeste spillere i Aalborg, som inden for det sidste år har fået utrolig mange nye burgerjoints. “Grillen” ligger lige ved siden af det gamle Bio 5 og leverer kvalitetsburgere til yderst fornuftige priser. Det er helt nede på jorden og bare en god burger med fries – og her er der tale om helt autentiske 80’er bølge-fritter. Grillen ligger også flere steder i KBH og er afgjort et af de bedste steder at få en saftig burger i Aalborg.
“Den kommercielle” – Carl Jr.
Alt for mange har ikke fået øjnene op for den amerikanske burgerkæde “Carl Jr.” som ligger i Aalborg Storcenter. Nu tænker du nok om en kommerciel burgerkæde overhovedet kan være vores favorit og ja, hvis de laver gode burgere så kan de bestemt. Det er “american style” når det er bedst med flammegrillet angusburger, chili-cheese-frites og voldsomme milkshakes som er lavet helt fra bunden med is, sødmælk, sirup og flødeskum. Du bliver med garanti sendt til tælling efter en omgang på Carl Jf.’s – eneste ulempe er, at de har åben indtil 21.00 hver aften, så selv om vi ugen forinden svor ved Vor Herre at vi ville leve sundere, så står vi alligevel i køen søndag aften.
“Den uundgåelige” – Stavros Pizza
Så længe vi kan huske tilbage, har Stavros Pizza ligget i Reberbansgade i hjertet af Aalborg. Deres pizzaer er legendariske, og et sted som stort set alle har en holdning til. Men går du pizzaerne igennem på Just-Eats side er dette afgjort et besøg værd. Udvalget er stort, og priserne er faktisk nogenlunde. Vi anbefaler at du tuner din pizza godt og grundigt og giver den gas på ekstra fyld – så sparker de nemlig røv!
Hvem mener du skal have en plads ved det kommende award-show som den sande take-away helt?
Stik os en kommentar
-
HAR I IKKE GLEMT, BOGØ SANDWICH, I ØGADE KVARTERET. FOR IKKE AT GLEMME KINESER GRILLEN I VENDSYSSELGADE :-)
-
Vendsysselsgade
-
Hej Jan – du har vist været lidt ivrig med caps-lock :-) Mja – nej ikke Bogø – det synes jeg ikke er en perle – men Kineserne i Vendsysselgade er en klassiker – den burde have været med – det har du ret i! Vi kunne også have taget Jin Sing i Nørresundby med – det er fandme også en god æder! Deres Jumbo-burger med ekstra dressing er legandarisk!
-
-
-
Hvis Solsiden må komme med, så ligger der også nogle perler nord for fjorden:
Jin Shing: Behøves vel ikke introduktion.. Kæmpe lækre forårsruller, gode asiatiske retter med ris eller nudler, den klassiske hjemmelavet burgersovs, og hvis der er en i selskabet absolut skal være på tværs, så kan personen få mere end hæderlig sushi.
Pizzeria Da Marino: Klassisk italien fra en klassisk italiener. Selvom en klassisk overfyldt “tyrker-pizza” er god til tømremænd, så er den helt klassiske med tomat, ost, rucola og serranoskinke efter bagning, ja det er bare noget helt andet.
-
Vi retter lige til Parmaskinke, da det trods alt ikke er serrano, som er at finde på en klassisk italiensk pizza ;o)
-
Jin Shing er verdensklasse Nikolaj – Migogaalborg.dk – hvis du kender dem lavede faktisk noget med deres “hemmelige sauce” – som vist bare er thousand island dressing der er vandet ned – men legandarisk er det – det er vist den du nævner her :-)
Er det det pizzaria som ligger ude i Lindholm?
Og ja – Nørrenutten må altid være med! :-) 9400 FTW!
-
-
Hov – hvad med Fontænen?
-
En overset perle Lars! Du har så evig ret – der kommer en konkurrence lige straks så må du stemme på den! Jeg husker så tydeligt da jeg var kun 9-10 år gammel og fandt ud af, at de havde hotdogs til 5 kr! Jeg tror aldrig jeg har været lykkeligere i mit liv! :-)
-
-
Lad os lige være enige om at det hedder kokOs, og ikke kokUs, som leder tankerne hen på noget helt andet.
Comments