Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 30. oktober 2024

Scroll to top

Top

7 kommentarer

Kan Amerikanerne lave go’ vin? Yes Sir!

Gastromand

Nu er det vist ved at være længe siden, at vi har haft noget vin på menuen, og for ikke så længe siden nød den kære Webmaster og undertegnet en lækker vin. Vi valgte at kaste os over var en amerikaner fra den tidligere bærer af bjørneskindshuen Davy Crockett – Fess Parker fra Santa Barbara i Californien. Druen er 100 % Pinot Noir og alkoholprocenten ligger på diskrete 16 % – Så er stilen ligesom lagt.

Lad det være sagt med det samme – jeg synes amerikansk producerede vine er i en klasse for sig. De dage hvor man med mistro og foragt så ned på amerikanske vine er ovre. De leverer altså varen. Det har dog også taget dem næsten 30 år, at ramme plet, men nu er de absolut ved at være der. Jeg nyder ofte oversøiske vine, og vil nok ikke uden tøven sige, at Amerika leverer de bedste, men de er absolut de mest fascinerende.

Nå, nu til selve vinen – jeg elsker duften af Pinot Noir, det er simpelthen den mest fortryllende og betagende duft, som to jomfru-blide hænder der kærtegner ens ansigt – uha det er godt. Eller som Webmasterens udtrykker det, sa stinker det bare godt! Denne var absolut en af de bedste jeg har stiftet bekendtskab med, duften er fyldt med nuancer af kirsebær, vanilje, jordbær men senere også læder, tobak og lette toner af eg.

Jeg træder formentligt nogen over tæerne, men når jeg har nydt bedre franske bourgogne vine, så bliver jeg til tider (ikke altid) men ofte en smule skuffet over smagen, det er som om smagen bare ikke kan hamle op med den vilde duft. Men Fess Parker gjorde det nu godt og det var tydeligt at vi havde fat i en amerikansk fremfor en fransk Pinot Noir. Jeg vil ikke sige, at det var helt i top, men absolut prisværdigt. Smagen var varm og fyldt med masser af frugt, hvor kirsebær faktisk var dominerende, som blev afløst af en perfekt afdæmpet syre, som skabte en super balance i vinen.

Hvis man er til frugtbomber og fyldige vine, men stadig også Pinot Noir’ens duft og elegance, kan denne vin varmt anbefales.

Hvad skal denne oplevelse så koste. Prisen ligger normalt på 379,-, som er i den dyre end, men hold evt. øje med tilbud fra http://www.hjhansen-vin.dk/ – vi fik den således til 225,- på det pågældende tidspunkt og til den pris er der virkelig value for money:)

Som en lille bonusinfo for filmelskerne kan det nævnes at store dele af filmen Sideways er optaget på Fess Parkers Winerry.

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Som en lille “seerservice”, kan jeg fortælle at vinen pt. er på tilbud til 225,-

    http://www.vinspecialistenaalborg.dk/product/fess-parker-pinot-noir-ashleys-vineyard-309/

  2. Ganske udmærket, er der nogle som kender “The Velvet Devil” en amerikaner på 100 % Merlot? Jeg smagte den til noget smagning engang – rigtig lækker, men føres vist ikke så meget i Danmark mere.

  3. KK

    http://www.vigneron.dk hedder nu thegoodgrape.dk og forhandles i Kim’s Kitchen.

  4. Ser interessant ud!

    Smagte faktisk en Barrel 27 “right hand man” på restaurant Mundgott og blev henvist til Vigneron da jeg spurgte til den. En super vin med en rigtig go’ dybde til prisen kan jeg så konkludere nu:)

  5. Hvis man er til amerikanske vin vil jeg helt klar anbefale http://www.vigneron.dk/ (min lokale vinpusher her i Aalborg). Jeg hører at han har et af nordens største udvalg af US vine.

    • Absolut interessant da, de laver simpelthen de fedeste navne til vin: “Sleepy Hollow Chardonnay”. Det er hverken elegant eller fornemt, men det fanger altså mig. Er der nogle af jer, som har smagt noget fra “Dominus” fra Napa Valley”?

  6. Jeg har selv haft fornøjelsen, at nyde en Fess Parker 2005 sidste nytårsaften. Kort og godt kan jeg sige, at jeg er fuldstændig enig i bedømmelsen, og helt sikkert også anbefale kan anbefale Fess Parker som producent.

Smid en kommentar