Gastronomien i Danmark boomer! Vi har fået Michelin-stjerner fra Århus til Henne til København – men Michelin-folkene glemte da vist at stoppe på Fyn – eller gjorde de? Efter 24 timer på Falsled Kro er vi ikke i tvivl. Skænk en kop kaffe, sæt dig godt til rette og tag med til Sydfyn.

For 10 år siden besøgte jeg Falsled Kro første gang – det var med æresfrygt og med lidt færre likvide midler end i dag. Det var blot til frokost og overnatningen var på Stengaards Herregaards Pension som ligger et stenkast derfra.

Nu er der gået 10 år og turen går endnu engang til det smukke Sydfyn hvor den lille by Faldsled ligger. Kroen ligger i et lille sving inden du kan køre ned mod den lille lystbådshavn. Det hvidkalkede bindingsværkshus med stråtag er omgivet af smuk natur og idyl-barometret står på max når du ankommer. Der ånder ro og fred og enhver stresset sjæl (som mig selv) kommer helt ned i gear – det er ganske enkelt umuligt ikke at slappe af, når du kommer til Falsled Kro.

Du har mulighed for at vælge nogle ophold, som gør prisen en kende mere spiselig – men du skal være forberedt på at have den store pung klar. For ca. 3600 kr. i højsæson kan du få et ”Hallundbæk-ophold” med overnatning og med kaffe og kage ved ankomst, bobler og snacks inden de 8 retter indtages, dagen efter er der en udsøgt morgenmad. Hvis du smider 300 kr. ekstra er der frit valg mellem deres suiter i to etager. Bemærk dog, at vinmenuen ikke er inkluderet og koster 1495 kr. pr. person. Er det så pengene værd? Læs videre og få svaret…

Som at være med i et afsnit af Matador

Faldsled har omgivelserne med sig og besøger du den hyggelige lille landsby (som i øvrigt ifølge deres byskilt staves med ”d”) en sommerdag, som jeg var heldig at ramme så, er det ganske enkelt en enestående oplevelse. Jeg forestiller mig, at det er som når de i Matador besøger deres sommerresidenser væk fra den travle by Korsbæk. Der dufter af nyslået græs, solen skinner ned over kroen og lyden af fuglekvidder og heste der vrinsker er det eneste du skal lægge øre til. Vi bliver tager godt imod og fulgt til vores suite og får forklaret at kaffe er mellem 15.00-17.00 når vi ønsker det. Herefter bruger vi de første timer i kroens have på et par liggestole, hvor der er udsigt til det sydfynske øhav.

Gin/Tonic i haven

Vores suite er i 2 etager og indenfor ligger der en håndskrevet velkomst klar sammen med den Per Hallundbæk-kogebog, der hører med som  gave, når man tager sådan et ophold. Der er isterninger klar lige som gin, whisky og cognac af høj kvalitet er til rådighed hvis lysten skulle melde sig – og det gør den! Ovenpå er der kingsize seng og stort badeværelse med kar og bruseniche. Efter et velfortjent karbad står den på GT i haven hvor jeg begynder at kigge på menuen, som jeg faktisk ikke har tjekket inden – det skulle være en overraskelse.

Efter et par gode GT’er på Geranium Gin går vi til gårdspladsen hvor der er friskbagt kage med rabarber og skum af hvidchokolade og olie af sødskærm. Det smager dejligt og efter et par kopper stærk stempelkaffe er vi klar til skifte til lidt pænere outfit. Inden vi forlader gården kommer tjeneren og spørger om eventuelle allergier og om der er noget vi ikke spiser – min bedre halvdel er ikke så meget til ost, så hun får valget mellem en ekstra dessert eller en tallerken med skinke, hun vælger det sidste.

 

Velkomst i de spanske stole

Kort efter sidder vi begge i kroens pejsestue i deres to spanske stole og nyder et glas af kroens mousserende vin på æbler og får et par gode snacks – ”riskiks” af grisetæer med en parmesandip!

 

 

Vi bliver efter vores snacks vist til bord i kroens udestue hvor der er udsigt til havet via den smukke have. Solen står stadigvæk højt og hestene render rundt på folden nedenfor os. Vi får vores anden snack som står på laksetatar, syltet vagtelæg i persillecreme og tomater med stort trøffel – hertil et lille glas vintage bobler fra 2005 som har fået præcis den tid det skal have – det kunne jeg godt have drukket mere af!

Vores første ret er letdampet blomkål med hyldebær, glaskål og purløgsblomster med en god portion caviar. Når man starter men sådan en ret bliver jeg rolig og føler at vi er på rette kurs. Det er helt enkelt og yderst velsmagende. Vores vin er lavet på samme druer som man bruger til sherry Pedro Ximénez – en sprød sag fra Spanien og da min bedre halvdel er halv spansk så kan det jo ikke passe bedre. For mig bliver den lidt for mineralsk i forhold til retten, som overtager styringen her.

Næste ret er pighvar med friske mandler, fløde, hvidløg og olivenolie – en virkelig æstetisk ret som er en fryd for øjet. Vi taler om, at det er rart, at man føler maden kommer fra havet og følelsen af, at naturen bidrager til menuen er et godt valg. Når vi nu er på Sydfyn så er det rart at mærke, at råvarerne formegentlig også kommer derfra.

Det må næsten være den største jomfruhummer jeg nogensinde har set og spist der udgør næste ret, du kan nok godt selv regne ud, at det er lækkert! Vinen hertil er klassisk bourgogne på chardonnay med lidt fedme og godt med syre og gennemtrængende duft af stikkelsbær. Egentlig havde jeg troet at det var vejen frem generelt – altså klassisk fransk? Tjeneren forklarer dog, at deres sommelier hellere vil udforske og eksperimentere, så klassisk fransk skal vi ikke forvente – helt fair tænker jeg!

Vores sidste fiskeret inden vi kommer til rødvinene er helleflynder og kantareller med smør og spinat! Nu er det svært at vælge en favorit men denne er tæt på at være den bedste efter caviar og blomkål. Vi beder om en kort pause, da vi faktisk har klaret 5 serveringer på 45 minutter, så vi slapper af og nyder udsigten. Jeg mangler lidt vin i glasset, men tænker, at mådehold nok er helt fint her.

Så er det tid til andehjerter og sort trøffel med kirsebær og rødbeder. Tjeneren nævner, at det er ”vintertrøfler” hvilket egentlig undrer mig, måske er det for tidligt med sommertrøfler? Videre glemmer jeg at spørge hvor ænderne er fra – det kunne egentlig være meget rart at vide, måske er de skudt på Falsled? Det ændrer dog ikke ved, at den dybe smag passer godt til vores oversøiske Pinot Noir, som godt nok er lidt for varm – 16-18 grader tak.

Herefter går jeg en lille tur for at se om Per Hallundbæk er på arbejde, jeg finder ham i køkkenet hvor han hilser pænt. Lidt senere kigger han også ned til bordet og hilser på, egentlig fordi jeg havde et spørgsmål til hans kogebog.

Da jeg vender tilbage til bordet står der en flaske Flor de Pingus 2012 og venter på mig. Det forbløffer mig meget mest da jeg ved flasken koster omkring 600 kr. for private så på en restaurant er det snildt en faktor 3 – så en ambitiøs flaske at have på menuen. Tjeneren er også meget stolt og fortæller ivrigt om vinen. Han forklarer dog fejlagtigt at det er anden vinen til Dominus, hvilket ikke er helt korrekt – så vidt jeg husker er det nemlig to helt forskellige marker Peter Sisseck dyrker vinen på, så det er nok nærmere en lillebror eller lille søster, men skidt med det, det smager fremragende – dyb, mørk, brombær og perfekt til vores ret.

Hovedretten er koteletter fra tyskland med spidskål, stikkelsbær, gulerødder og estragon. Jeg føler ikke helt, at grisen er smeltende mør som jeg faktisk forventer. Glacen er derimod fantastisk og det er vinen også.

The Grand Finale!

Det store ostebord bliver rullet frem og så er der ellers frit valg, jeg vælger 6 forskellige oste, hvor jeg mest holder mig til de faste og ikke alt for meget mug og blåskimmel. Den kyndige tjener vejleder og finder et lækkert udvalg.

Under middagen har jeg faktisk følt, at der manglende lidt vin – nu skal det så siges, at jeg kan konsummere en del, så egentlig er det nok bare mig. Det må jeg så sige, at de retter op på til osten, hvor et flight af 3 glas kommer på bordet. Her får vi lidt forskellige spansk og australsk, som passer til ostene, det er spændende og godt tænkt.

Sidste ret er blåbær og karamel med marengs, sødskærm og hasselnødder hvor vi får en lækker Tokai til. Her tænker jeg lidt, er blåbærrene fra haven? Vi har fået sødskærm flere gange, kunne det også være fra urtehaven? Hvis det er tilfældet så fortæl gæsten det, det skader på ingen måde og da tjenerne er både ivrige og har lyst til at fortælle, så er det da oplagt. Det ændrer dog ikke ved, at afslutningen er fremragende.

Afslutning i de spanske stole

Vi bliver tilbudt kaffe, som ndtages i de spanske stole, hvor vi startede. En lille avec til kaffen hører sig til og da min bedre halvdel arbejder med whisky behøver hun intet kort – hun beder om 2 The Macallan 12 års på Sherry Oak – tjeneren vender straks tilbage og kort efter siger vi skål for sidste gang denne aften. Som det sidste spørger vores tjener hvornår vi gerne vil spise morgenmad næste dage – og ja, man føler sig virkelig godt behandlet.

Efter lidt petit-four som vi faktisk har svært ved at spise grundet den overdådige middag vælger vi at trække os tilbage til vores suite, trætte og tilfredse. Natten er faldet på og fuglene sover – der ånder fred og ro over Falsled Kro…

Dagen derpå

Jeg vågner lettere omtåget og skal lige fatte mig en kort stund. Der er stille og skyerne har trukket op over Faldsled, fuglene synger forsat og min mave rumler lidt. ”Måske en kende for meget alkohol i går alligevel?” tænker jeg ved mig selv. Vi går sammen til morgenmaden, hvor flere gæster allerede sidder klar. Jeg føler lidt, at jeg lige er landet fra månen og har faktisk svært ved at overskue maden, heldigvis er der en morgenbitter som jeg kan styrke mig på og kort efter varm kaffe.

Morgenmaden består af skyr med hjemmelavet müsli, spelt med pisket ymer og sødskærm (igen), masser af forskelligt brød, hjemmelavet marmelade hvor den ene er på kondenseret mælk.

Den varme del af morgenmaden er hjemmelavet pølse og bacon samt 3 letspejlede vagtelæg. Det er overdådigt og så lækkert at starte dagen på – mine tømmermænd begynder allerede at lette og efter den søde afslutning som bliver deres croissant med hjemmelavet marmelade og et lille stykke gulerødskage med frisk ost og havtorn er jeg fit for fight, og klar til at rulle hjem over det smukke Sydfynske landskab.

 

Er det pengene værd?

Regningen lyder på 13.000 kr. inklusiv avec og cocktails (og denne del kunne du jo skære væk og spare et par tusind) men ja det er mange penge, faktisk kunne du vel rejse en uges tid sydpå flere mennesker, men luksus, idyl og gourmet koster. Om det er pengene værd vil jeg lade være op til dig at vurdere. Til sammenligning ligger 2-stjernede Henne Kirkeby Kro og ditto nordtyske Alter Meierhof i samme boldgade mens du slipper markant billigere på fx. Fakkelgården og Malling Kro noget mindre, men Falsled Kro er unik og placeringen er svær at overgå, så for mig er det rejsen og pengene værd, men det er min mening og minder derfra er for mig bedre end 7 dage på en charterferie i sydens sol, jeg foretrækker Fyns sol Jeg vender gerne tilbage og smager deres vintermenu næste år, indtil da på gensyn Falsled…

Har du besøgt Faldsled eller nogle af de andre fremragende Gourmet Getaways? Og hvad synes du?

Stik os en kommentar