En onsdag aften. Det er sent efterår. Vi er i en landsby, ikke langt fra Aarhus, men alligevel. Den jyske hovedstad er gastronomisk et forholdsvis ukendt område for mig – og især Malling Kro er et sted, jeg aldrig har været før.

Kroens motto er ”Moderne dansk gastronomi, lavet med sjæl og serveret med smil”. Det lyder jo ganske godt, men måske er det mere spændende, hvad de så drikker til, tænker jeg.

 

Et Kæmpe vinkort

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Malling Kro har et af Danmarks største vinkort og kromanden, den rolige og ydmyge Rico Jørgensen, kunne være manden, der kunne give os en vinoplevelse af de store. En del af selskabet var knap nok født, da kromanden fra Malling blev uddannet sommelier!

 

Spændende nok til at jeg tager på lynvisit fra København med det ene formål at afprøve Malling Kro i selskab med Rasmus fra Feinschmeckeren, Jan fra Byens Spiseguide og Pernille, som er vores kvindelige islæt denne aften.

Velankommet til kroen i den lille flække blev vi præsenteret for kroens 6 retters overraskelsesmenu samt den opgraderede vinmenu. Hverken menu eller vin kender man i forvejen, hvilket jeg altid synes er voldsomt interessant.

Lad det være sagt med det samme: Køkkenet gjorde det sgu godt! Men som tidligere nævnt, er det ofte vinkælderen, der trækker folk til. Ikke kun de dyre og kendte flasker, men også de mindre, specielle og ukendte vine. Kælderen huser over 1100 forskellige flasker! Det er da til at arbejde med!!

Som vi mange gange tidligere har nævnt her på Gastromand, er brødet ofte en fin indikator for en restaurants formåen. Vi blev præsenteret for et maltbrød med majs. Super luftigt og virkeligt godt. To slags smør. En almindelig med Læsøsalt og en smør med tyttebær, hvis sursødlige noter stod godt til det mørke brød.

 

Let’s get ready to rumble…

Nyetimber! Første glas og første overraskelse! Dejlig stram og god syre, men samtidig cremet og fyldig, og med en rigtig fin mousse! At en vinproducent i England formår at skabe mousserende vin, der både i kvalitet og smag kan måle sig med mange gode champagner, er da intet mindre end fantastisk! Til de engelske bobler fik vi pocheret østers og østersmayo, smørristet rugbrød og en grøn, kold agurkeolie. En frisk lille starter – så var vi ligesom i gang.

 

Kammusling på is

Næste servering bestod af tynde skiver rimmet kammusling med græskar serveret på forskellige måder; syltet græskar, som puré og et pulver på ristede græskarkerner. Virkeligt delikat servering, hvor kammuslingernes sødme blev fremhævet smukt.

 

Hertil et glas af Caroline Diels Rosé. En 100% spätburgunder(Pinot Noir). I næsen fornemmes blomster, jordbær, tranebær, hindbær og en snert citrus. En god friskhed med en balanceret saftig sødme. Smuk i sin enkelhed. Valget var en overraskelse, men en god en af slagsen. Der var ingen slinger i valsen, den passede fint til retten.

Skovdue og foie gras

En rigtigt gastromand elsker både bryster og lår. Disse var nogle af de bedste i lang tid! Skovdue med stegt foie gras, brombær og beder. Låret var konfiteret, rørt med mere foie gras, cognac og hakkede krydderurter og herefter friteret. Sprødt, fedt og dybt smagfuldt. Intet mindre end en lille genistreg fra køkkenets side.

I glasset var klassisk Bourgogne. Savigny-les-Beaune “Aux grands Liards” fra Simon Bize et Fils. En helt igennem smuk vin. Den let og blød konsistens formåede fint at skære igenem fedmen fra fede gåselever og confit.

Amerikansk okse

Aftenens hovedret var amerikansk oksecuvette flankeret af let blancheret rosenkål og crudité af blomkål, samt syltede tyttebær. Og så naturligvis en kraftig maskulin glace og en sublim stuvning af Karl Johan og kejserhatte, tilsat lidt purløg. On the side fik vi en klassisk kartoffelfondant. Naturligvis tilberedt i andefedt. Der var bred enighed omkring bordet – når det franske køkken ruller sig ud, er der ikke meget der kan følge trop!

I glasset en Persia, Côtes du Ventoux 2006. Fondreche’s fadlagrede topcuveé lavet på 100% Syrah fra gamle vinstokke. Stor ros for at servere en så god vin, med lidt år på bagen, på en vinmenu. Saftig med fad og smag af mørke bær. Côtes du Ventoux er lidt af en undermåler, når det kommer til bedømmelser. Det bliver nok ikke ved. Flere og flere er ved at få øjnene op for, hvad Ventoux har at byde på.

Den lokale gedeost

Så vi skulle i gang med den lokale gedeost. Lun tærte med gedeost. Smør-saltet mørdej, pærepuré og Tebstrup gedeost. Lidt radiser og olivenolie. Pæreskum med vanilje på toppen. Det søde element passede godt sammen med vinen.

Gedevinen var absolut klasse. Kongen af Auslese. Årgang 1995, Graacher Domprobst Auslese fra Jos Christoffel Jr. fra Mosel i Tyskland. Sådan, Malling Kro! Den havde alle de store klassiske elementer, som bør være i en ældre top Riesling. Petroleum, æbler, renhed, syre og med en imponerende frugt.

Inden den ”rigtige” dessert fik vi en pre-dessert med alt det bedste fra hylden. I bunden var der hyldeblomstsorbet, en hyldebærsorbet og til sidst en dansk hyldebærlikør i glasset.

Desserttid

Luftig skyr med havtorn var navnet på desserten. I bunden en havtornepuré, ovenpå en bagt marcipan-crumble. Øverst en luftig skyr fra sifon, med en lille overaskelse i form af et center af koncentreret en chokoladeiscreme på kraftig, mørk chokolade. Måske aftenens svageste ret, med den lidt for brugte havtorn. Det skal dog nævnes at jeg sjældent forelsker mig voldsomt i en dessert.

I glasset en 2005 Taylors Terra Feita Vintage Port. Friskheden og elegancen kunne fint matche desserten. Næsen havde en antydning af chokolade og lakrids, mens smagen var fuld af mørke modne bær. Noterne af chokolade og chokoladen i skålen arbejdede virkeligt godt sammen.

Højt niveau hele vejen rundt

Betjeningen var nede på jorden. De kunne deres kram og der var ikke noget at udsætte på den og viser man interesse for at vide mere, kan kromanden Rico fortælle dig alt om vinene. Ikke på den prangende måde, men med rolig fynsk og til tider småsyngende accent. Ingen tvivl om at vi hér rammer hans store lidenskab.

Portionsstørrelserne var tilpasse, ikke for store som man ser på flere jyske restauranter. Hovedretten kunne måske godt have været en smule større, man er vel (gastro)mand!

Vil du give den gas?

Ja, så er der en unik mulighed for det på Malling Kro. Så hvis man nu stikker en smule dybere i lommerne, kan man få meget store vinoplevelser på kroen derude i Malling. Det behøver endda ikke koster forfærdelig mange penge.

Noget, som er lidt cool ved kroen derude i Malling, er, at der er mange muligheder for at “smage sin egen årgang”, da vinkortet jo indeholder mange ældre årgange også – for rødvinenes vedkommende tilbage til 1972 og de mere søde vine helt tilbage fra 20’erne. Det kan man gøre uden at blive flået. Som eksempel, en årgang 1983, Chateau Haut-Bages-libéral, 5 cru classé koster kun 698 kroner. Det er en rigtig god pris på en restaurant – længere er den ikke.

Vi blev der til klokken sent. Det sidste tog og den sidste bus var for længst kørt, da vi blev færdige med at snakke vin med kromanden. Aftenen sluttede vi af med en flaske kølig Bollinger. Det var nu mere de feminine kræfter, som bestemte det, men hvem siger nej til det?

København ramte jeg igen omkring 5-tiden. Lige i tide til et par timers søvn og et let afkortet dag på kontoret!

Når alt kommet til alt, er Malling Kro bestemt et visit værdigt. Maden holder højt niveau og kombineret med vinudvalget, gør det kroen til et must-visit for vinentusiasterne. Især når man kan slippe med 1195 kroner per snude for hele pakken. Afsted med jer, det vil I ikke fortryde!

Stik os en kommentar