Familiefar’n har været en tur i Kbh hvilket jo var en perfekt anledning til at anmelde en af tidens mest profilerede danske kokke – Bo Bech og mere specifikt hans restaurant Paustian.

Rummet
Restauranten er indrettet med klassiske/moderne møbler fra Paustian. Væggene er alternativt dekoreret med abstrakte malerier, som ved første øjekast virker en smule malplacerede, men efter en tid i den hyggelig oplyste restaurant pludselig giver mening og binder rummet og maden sammen.

Velkommen til Michelinland
Hos Bo Bech skal du være indstillet på at møde tidens mest avancerede kogekunst. Du kan vælge ”Alkymisten”, som er en overraskelsesmenu og ”Klorofyl”, som er en grøntsagsmenu.
Vinkortets omdrejningspunkt er Frankrig. Priserne er i ”Michelinland” – dvs. i den høje ende, både for maden, vinen og vandet, der serveres ad libitum med eller uden bobler.

Vi ankommer til restauranten, hvor en tjener straks tager imod os, hænger vores jakker til side og viser os til vores bord. Bo Bech står i det åbne køkken og siger pænt godaften.

Så til maden. Vi vælger begge Alkymisten, og spørger den i øvrigt yderst velinformeret og kompetente tjener om han vil sammensætte en passende vinmenu hertil – det vil han gerne.

Tjeneren spørger om vi ønsker champagne til at starte med, hvilket vi naturligvis ikke siger nej til:) Herefter bliver vi båret gennem i alt 11 serveringer og 6 forskellige glas vin.

Indledningsvis får vi serveret to appetitvækkere, hvor den første er smukt foldede rødbedestykker, som skaber associationer til små roser. Hertil bliver serveret en sennepscreme samt hele sennepsfrø. Næste appetitvækker er essens af svampe, som bliver serveret i en skål og uden bestik (se galleri).

Asian Sensation
Efter en passende pause kommer vi til vores første forret – æstetisk jomfruhummer stegt i gran med røget salt til (se galleri). Spændende og yderst velsmagende, endnu engang bliver vi instrueret i, at vi skal spise med fingrene. Vi bliver ved fisken og næste ret byder på røget ål med soja, sesam, ingefær, lime og ananas (se galleri). Da tjeneren serveren den fortæller han med et smil, at de hos Bo Bech kalder den ”Asian Sensation”, dog på trods af, at Bo Bech ikke synes videre om ”øgenavnet” vi finder det dog passende og ret morsomt. Denne ret trækker os i en uventet retning grundet den asiatiske inspiration. Jeg tænker ved mig selv, hvor imponerende det er, at madens sammensætning er forholdsvis simpel, men dog overraskende og delikat. Vi får en række forskellige nøje udvalgte hvidvine til retterne, som komplimenterer dem og gør retterne endnu bedre. Præcis som det skal være, når man beder sin tjener om at finde passende vin.

“Blomkål, smør og trøffel – mere behøver man ikke”
Inden hovedretten kommer vi efter min mening til aftenens højdepunkt – Grydestegt blomkål med sort trøffel og smørvalle, da tjeneren serverer retten, siger han kækt – ”Ja blomkål, smør og trøffel – behøver man mere for at lave en perfekt ret?” Jeg har ofte søgt det perfekte når jeg har besøgt restauranter, det øjebliks stilhed, hvor alt omkring en står stille, de andre gæsters snak forsvinder stille ud i baggrunden, ens sanser skærpes, alt fokus er omkring denne ene ret og mig (ja konen forsvandt også) – bedst af alt kan det vel beskrives som en tilstand af ekstase eller lykke. Sådan følte jeg det, da jeg smagte denne ret, alt gik op i en højere enhed, sagligheden flød gennem min krop – ren nydelse! Han havde ret den kække tjener! Og ja jeg glemte helt at tage et billede:-/

I 2. Del af anmeldelsen kan du se frem til sursød brissel og ikke mindst ”the final verdict” når der skal uddeles GastroMands frygtede baconslices!

Opret dig som bruger og få mere ud af GastroMand NU!

Stik os en kommentar