Spis videre med Price på DR1
I aften går det igen løs når de kære brødre Price kaster sig ud i nye og velsmagende retter med rigeligt smør. Vi har nu mulighed for at læse om mere end 140 retter fra Price på deres hjemmeside på dr.dk – men du skal selvfølgelig ikke læse opskrifterne der, men her på GastroMand når vi har testet dem!
‘Spice med Price’ skifter med den nye sæson kanal fra DR2 til DR1.
Som den håbløse Price-fan jeg er, har jeg smugkigget og fundet frem til følgende breaking news:
– Det første af de 10 nye programmer handler om en dansk nationalspise: Kartoflen – du kan se tyvstarte og se programmet allerede nu
– Det næste program som sendes tirsdag den 23. februar handler om Nordisk Mad som fx ”Rødgrød med fløde” men også i det lidt mere hardcore ”Surstrømning”, som Gastromand i øvrigt for længst har behandlet – klik her for at se den knap så postive anmeldelse! Redaktionen har i øvrigt fjernet denne information fra hjemmesiden igenJ
Foruden det aktuelle indlæg om Fisk på den helt nemme måde, har vi på gastromand testet og kvalitetssikret den guddommelige fiskelasagne adskillige gange, for ikke at glemme opskriften på sauce bearnaise, som har imponeret drengene et utal af gange efterhånden, blot for at nævne nogle få.
/Velkomme!
Opret din personlige profil på GastroMand NU!
Stik os en kommentar-
Jeg så her i julen deres indlæg i tv hvor de var sammen med andre kokke på Falsted kro. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt omkring den ret med pore.
-
Deres punchline har de jo taget fra deres kære fader, John Price, som også lavede madprogrammer og var rigtigt glad for smør, hver anden gang husker de endda også at sample hans stemme indover :) Navnet på programmet er også fra faderens hånd, da han engang udgav en kogebog med titlen ‘Spise Med Price’, så det er ren homage á JP. Men for os der har set det sidens begyndelsen, kan det godt virke lidt udvandet, især når Hans Engell og Jersild blive ved med at råbe det… men ok humor.
Glæder mig til at se resten af ‘sæsonen’ og lur mig om de ikke er lidt mere glad for den dejlige fisk, som jeg endnu har til gode at smage, end dig Mads ;)
-
Nu må jeg tillade mig at rette dig Anders, det er faktisk ikke fra faderen, som man dog godt kunne tro og som nok er en almen misforståelse, som endda vores kære Webmaster også troede på :-), men fra et tidligere madprogram Conrad og Axel fra 1966, du kan se linket her
Men derudover er jeg ganske enig :-)-
Du må rette mig alt det du vil, så længe du har ret :) og når jeg læser det, så vidste jeg det jo også godt… Ved ikke hvordan jeg har fået den anden tanke banket ind i hovedet :)
-
du er ikke alene… dadadada…
-
-
-
Hej Madfar og Anders,
Det er helt tydeligt, at brødrene er blevet promoveret på deres punchline: ”rigeligt smør”, hvilket nok er lidt synd, da programmet jo handler om så meget mere og har meget mere at byde på. Men sådan er det jo, når populariteten udvikler sig. Mange af mine kollegaer har først set Price i går, de vidste ikke noget om tidligere sæsoner, så for dem var det jo hyldende morsomt, at de brugte ”rigeligt smør” i maden. For os som har fulgt dem tro gennem de sidste par år, er det nok ved at være lidt udvandet, men så fokuserer vi bare på retterne. Jeg hørte i øvrigt, at de laver et program om Amerikansk mad (syd staterne) og et om svin, som passende hedder ”Grise med Price”, sådan skal det være.
Har I i øvrigt set vores anmeldelse af ”Surstrømning” i henhold til næste uges udsendelse? Her var vi for en gang skyld lidt foran. De laver tilsyneladende selv samme surstrømning i næste uge i programmet ”Nordisk mad grand prix”.
Velbekomme
-
Smør gør glæde Thomas… lige meget hvor sunde vi gerne vil være, eller hvor lidt vi kan tåle det (undertegnende) men igen et fedt program med god mad og humor… de er et par herlige fætre (brødre)… og jeg tror jeg, ligesom James, vil til at gøre det til et princip, at altid have lidt smør i lommen… :)
-
Kan kun sige at, jeg har glædet mig som en gal til de nye afsnit. Og de nye afsnit indfriede alle forventinger. Lidt selvironi er de jo ikke blege for, så der blev ikke brugt samme mængde smør som de plejer hrm! hrm! jeg synes de er lidt nogle smørtanter, men hver sin smag. Men inspirerende det er de og glæden ved maden og retterne smitter af.
/Madfar.
-
Smør er FANTASTISK!!!
-
Så sandt som det er sagt (i de rette mængder:))
-
-
Kommentarer