En forårsdag i maj valgte konen og jeg at besøge Prinses Juliana som ligger ved Vestrehavnepromenade i Aalborg. Vi har for et par år siden besøgt Prinses Juliana og smagt deres gourmet menu, hvor vores bedste erindringer var en fløjtende tjener, som kom til at servere retter fra menuen måneden før og som under præsentationen af flere retter undervejs glemte vigtige dele af retten. Ikke den bedste oplevelse, men ikke desto mindre var den munter. Nu skulle vi så endnu engang lægge til kaj ved den flydende gourmet restaurant, som de så fint kalder sig. Denne gang valgte vi dog at prøve deres brunch, da Aalborg efterhånden sukker efter et godt alternativt til de mange cafeers ensartede sammensætninger.

Deres brunch koster 150 kr. pr. person hertil inkluderet kaffe eller the ad libitum. Hertil kan man bestille friskpresset appelsinjuice eller smoothie af årstidens frugter. Vi valgte appelsinjuice.

Brunchen består ifølge deres hjemmeside af: ”pølser, hjemmelavet ketchup, aioli, pandekager og meget mere” – vanskeligt at sige hvad man går ind til, men heldigvis blev vi positivt overrasket, da vores tjener bragte os maden. Vi fik yoghurt med hjemmelavet müsli, scrambled eggs med lækker bacon, pølser og råstegte kartofler hertil en form for dressing (muligvis skulle det forestille ketchup), rejesalat med marinerede ananas, en ”tomat-tingest”, som jeg vender tilbage til, 2 slags ost med solbær syltetøj, en lille pandekage med blåbær/hindbær, en skål med frugt, brød med to slags smør (en med salt og en med kærnemælk) og to slags pesto hertil.

Maden var generel rigtig lækker, anretningen var som det også ses på billedet ganske udmærket. Både pølser og bacon var af god kvalitet, æggene og rejesalaten var gennemarbejdet og smagte godt bortset fra lidt manglende salt, men det kunne klares ved bordet. De to slags smør var lækre og cremede og fint alternativ til den ”sædvanlige” husets smør.

Der kommer dog altid et ”men” og det gør der også her. Når nu man anstrenger sig for at skabe helhed og en lækker brunch, så går det ikke, at man ikke sikrer, at de små retter komplimenterer hinanden. Pestoen til brødet var ganske enkel ikke god, det samme må vi sige om ”tomat-tingesten”, som jeg faktisk ikke ved hvad var, hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg sige en kold flået tomat fra dåse?!? Ostene var alt for stærke til at stå alene og de marinerede ananas var simpelthen alt for søde til en rejesalat, hvis det altså var hensigten? Frugterne var fine, men virkede noget klodsede, som det også tydeligt fremgår på billedet. Det værste, som man kan byde min kone og jeg er dog, at skrive ”friskpresset appelsinjuice” og så servere koncentrat – dumpet! Den går altså bare ikke. Men jeg er dog kommet videre. Dog var der for mange ting, som ikke var overvejet grundigt nok, og som skabte forvirring i min brunch. Ret skal dog være ret, så de får et bacon slice for maden.

Når det så er sagt, så befinder man sig i yderst indbydende omgivelser på det gamle hollandske skoleskib, og selv om der tydeligvis ikke var ryddet helt op fra aftenen før så er det et godt alternativ med herlig udsigt over Limfjorden. De får et halvt bacon slice for skibet og et halvt (forærende) for Limfjorden.

Value for money?  Tja, nu er jeg ganske vist en granvoksen mand, som for længst har lagt den feudale tankegang om, at kvantitet er vigtigere end kvalitet på hylden, dog forventer jeg en vis mæthed, som jeg kun opnåede ved store mængder indtagelse af brød og ender dermed på de to baconslices.

/Velbekomme

Stik os en kommentar