Der er ikke noget bedre end at blive inviteret ud vel? Når det er en restaurant jeg aldrig har spist på, der står som afsender, bliver jeg automatisk lidt skeptisk. Men så meget desto større er glæden også, når afsenderen efterfølgende viser sig at være en overraskende kompetent en af slagsen.

Og det var i særdeleshed en overraskende vellykket aften da Webmasteren og jeg lagde vejen forbi restaurant Snerlen højt mod nord i Frederikshavn.

Rygtet om Snerlens fiskeretter var nået til AA, men jeg indrømmer gerne at min tanke indtil denne dag havde været noget i stil med “jojo, men det er jo også Frederikshavn for fa’n… Hvad har de lige at sammenligne med?”.

Nå, men Webmasteren insisterede på at han skulle bag rattet, hvilket jeg en smule nervøst sagde ja til. Det skal lige indskydes, at han for kort tid siden endelig fik sit kørekort (i en alder af 30 år that is…), så min herlige familie-Passat (Webmasteren: med 1,4l motor that is;-) blev presset til det yderste! Så da vi landende på parkeringspladsen ca. 1 km fra Snerlen (Webmasteren insisterede på, at det var det mest sikre at parkere langt væk), var jeg på én gang lettet og spændt. Heldigvis var der en kølig brise den aften, så koldsveden var fordampet da vi nåede 9. etage i den store “Kattegat Silo”.

Efter den længere elevatortur lander vi er det store restaurantlokale, som er langt mere moderne i sit udtryk end forventet; bar, pejs, loungeområde og stole der indbyder til at blive siddende længe.

 

 

På klingende frederikshaauunsk bliver vi modtaget af vores venlige og veloplagte tjener og vi bliver vist pænt til bords ved vinduet (desværre ind mod byen fremfor ud mod vandet). Jeg spotter hurtigt et menukort og begynder at studere deres udvalg – der er forskellige menuer og enkelte retter ala carte. Webmasteren er i fuld gang med at lege med “flaskeposten” som står på vores bord, og inden jeg når at udtrykke mit lille håb om aftenens menu kommer vores tjener og præsenterer vores retter som starter med bobler og snacks samt 6 retter med tilhørende vine – chaufførens viljestyrke bliver sat på prøve, men så lad gå.

 På trods af clichéerne er deres slogan spot on

Vi lægger ud med en danskproduceret mousserende æblevin Malus Unico fra Coldhand Winery i Randers – Cuvée Sambucca 2011 lavet på friskpresset most af senthøstede Ingrid Marie æbler – nogle vil måske tænke “nå, det nynordiske snobberi er også nået til Frederikshavn”. Men det er bare dansk og overraskende lækkert fyldt med smagsnuancer der passer godt til vores snacks – hummer-chips, tang-chips og torske-chips. Webmasteren mumler lidt om noget manglende dip, men jeg synes det ville være synd at overskygge de forskellige smage fra chipsene.

 

 

Efter en god start lander der lidt varmt brød og tilhørende rørt smør, som vist bare er smør rørt med fløde. Nu har jeg jo som bekendt levet som “stenaldermand” i adskillige måneder, så jeg rammer brødkurven hårdt og er meget begejstret for specielt brøddet, mens smørret godt kunne have haft lidt mere salt. Brøddet holder sig iøvrigt lunt under hele middagen, da der er lagt en varm sten under brøddet – godt tænkt. Webmasteren er stadig ikke overbevist og fabler noget om, at man skal passe på med at stille for mange ting på bordet, der ikke kan spises. Denne “pointe” var tydeligvis ikke nået til 9. sal i Frederikshavn.

 

 

Imens vi nyder resterne af vores mousserende æblevin, får vi en lille appetitvækker; en rimmet kammusling med beurre blanc sauce serveret i egen skal – smukt!

 

 

Så er det på tide med en omgang hvidvin, og da vi på god afstand genkender Van Volxems enestående Saar Riesling smiler vi begge – det er virkelig flot vin og til meget rimelige penge!

 

 

Selv om denne er hans standardvin, så skuffer den på ingen måder – frugtig næse med citrus, hvide blomster og mynte. Smagen byder på masser af frugt med en tør og cremet tekstur, der holdes livlig af en lækker sprød syre – jeg kunne blive ved!

 

 

Hertil serveres stenbiderrogn med kartoffel, estragon og vagtelæg.  Nu vågner Webmasteren for alvor; den havde vi sgu ikke lige set komme – nordisk, kreativt og smukt! Det smager simpelthen formidabelt – den bløde kartoffelcreme, de smilende vagtelægs fantastiske konsistens, de sarte, men let salte stenbiderrogn, de sød/syrlige løg og det sprøde låg – ingen af delene overdøver hinanden, men giver lige præcis hinanden den plads, de hver især er tiltænkt, i det der ender som en himmerigsmundfuld!

<<<KUNSTPAUSE>>>

Vi taler kort om, at det er en fejl, at jeg i modsætning til Webmasteren, ikke oftere får spist stenbiderrogn – det smager så delikat og koster jo ikke alverden, så mit nytårsforsæt for 2014 kom på plads lige der.

Webmasteren smiler over hele hovedet, da hans hofret stegte sild kommer på bordet. Denne bliver serveret med glaserede rød- og gulbeder, syltede radicchio med rosmarin/honning sauce. Hertil får vi en Pinot Grigio fra producenten Backhouse, som faktisk laver en glimrende Pinot Noir. Denne falder dog ikke i vores smag. Nu er vi også stadig forgabte i Van Volxem, så det er nok svært at komme efter en så flot vin. Men det er som om, at den mangler lidt af det hele og passerer ubemærket hen. Silden går dog ikke ubemærket hen og igen er strukturer og smage velafstemt; sprødt, blødt, salt, sødt, syrligt, bittert og umami – kan du gætte hvad der tilfører hvad i retten?

 

 

Næste hvidvin er klassisk fransk Bourgogne, naturligvis på chardonnay som byder på duft af toast, citron og “popcorn”, som vores tjener venligt tilføjer, da vi begynder at sætte ord på duftene -og  hun har ret. Dejlig vin, som bliver fulgt af stegt slethvar med blomkål og jomfruhummer, hertil muslinge/persille sauce.

 

 

Det er altså rart, at spise på en restaurant, hvor de virkelig bare mestre deres område, som her hvor fisk og skaldyr naturligvis er i højsædet. Her fortæller tjeneren os, at deres erfaring siger dem, at de bedste jomfruhummere kommer fra Læsø, hvor disse også er fanget – vi må give hende ret – det er nogle sindssygt, store, saftige sataner og den tilhørende slethvar er igen fornuftigt tilberedt.

 

 

Imens vi nyder maden, kan jeg på manden på den modsatte side af bordet fornemme, at der foregår et eller andet interessant bag mig. En tjener har gang i et lille show og er ved at hælde koldt vand på nogle brændvarme sten og og det viser sig at parret har bestilt en personlig favorit, som ikke længere er på kortet. Visender misundelige blikke deres vej, som vores observante tjener må have spottet, for da vi spørger ind til retten, som er en dyb og intens krabbeconsommé med rokkevinge, fortæller hun at køkkenet også er igang med at lave en lille smagsprøve på retten til os – respekt!

 

 

Imens vi glæder os til næste ret, så må vi ikke glemme at nævne udsigten over smukke Frederikshavn, som virkelig gør sit for at oplevelsen på Snerlen bliver fuldendt.

 

 

Vi vædder lidt om hvorvidt der kommer rødvin på bordet eller vi forbliver i de hvide all the way. Webmasteren lader til at vinde, da han spiller på 100 % hvid og den næste er Vacheron Sancerre Blanc fra Loire, Frankrig – en elegant Sauvignon Blanc som må siges, at være aftenens bedste vin – indbydende duft med nuancer af græs, flint, lime og grapefrugt. Smagen er ren, præcis og læskende, hvor dens mineralitet og intense frugtige smag balanceret skinner igennem.

 

 

Inden vi skal til vores hovedret kommer vores tjener dog lige svingende med en lille ekstra ret igen – køkkenet synes lige vi skulle smage noget Skælbrosme med glaseret gulerod, en dybhavsfisk, som ingen af os har stiftet bekendskab med før, men som udmærker sig ved at være ekstrem kødfuld!

 

 

Heldigvis får vi lige efterskænket vores Sauvignon Blanc, som bare bliver bedre og bedre. Imens gøres der klar til the grand finale, hvor et par kokke kommer rullende ind med et bord og gør klar til tranchering. Kort efter kommer der et stort stykke langtidsstegt havkat som serveres med løg, asparges og brunet smør.

 

 

Havets Chateaubriand bemærker Webmasteren med henvisning til trancheringen ved bordet. Og jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det her, og jeg skammer mig da også lidt, men når fisk og skaldyr er så lækkert tilberedt som på Snerlen, så glemmer du faktisk det sædvanlige kød – det bliver sgu overflødigt. There I said it out loud! :) Hovedretten her var så velsmagende, at hver en bid blev nydt i stilhed. Ikke så mange dikkedarer men ren velsmag – bravo!

Efter en passende pause får vi serveret aftenens sidste vin, en Barale, Moscato de Asi fra 2011 med masser af friskhed, sødme og duft af fersken.

 

 

Jeg har aldrig været en Asti-fan og selvom denne var i den hæderlige ende, var det heller ikke denne gang jeg blev omvendt. Og nu vi er ved den konservative gastromand in me, så er jeg virkelig heller ikke tilhænger af, at restauranter eksperimenterer med min dessert – den skal have tre elementer – noget sødt, noget bagt og noget sprødt (som skal være rigtig sprødt)! Ikke noget med citrongræs/myntesorbet og en bagt rødbede on the side eller noget i den dur. Så da jeg hørte vi skulle have Jordskokker, karamel, hvid chokolade og kærnemælk vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene.

 

 

Heldigvis skulle det vise sig, at min bekymring blev gjort til skamme. Der var sørme både noget sødt (marengs), noget bagt (hvid chokolade og nøddeflagen på toppen) og noget sprødt (jordskokker i forskellige former) – nordisk uden at være dogmatisk, men en rigtig dessert og en god afslutning.

 

 

Sjældent har jeg følt mig så veltilpas efter et måltid. Snerlen gør det godt, og de forstår sig virkelig på deres fisk og på trods af clichéerne er deres slogan spot on: “Med vores passion for havet og dets rigdomme skaber vi enkle, smukke og unikke retter”. Som du måske kan fornemme er jeg lidt overrasket over, at jeg aldrig har besøgt restauranten før, da det er meget nærliggende for en Nordjyde lige at hoppe på toget eller køre forbi. Jeg garanterer dig, at du ikke bliver skuffet – og slet ikke til 870,- med vin!

Velbekomme!

Restaurant Snerlen
Silovej 8
9900 Frederikshavn
snerlen.dk

Har du en favorit-fiske-restaurant?!

Stik os en kommentar