Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

2 Comments

Faster Philip gæsteblogger om mad med spiritus

Faster Philip gæsteblogger om mad med spiritus

Bag det kryptiske navn Faster Philip gemmer sig en kogemand, med en overskyggende stor kærlighed til mad og gode råvarer. Faster Philips hjemmeside blev til ud fra et ønske om at skrive en kogebog, som i første omgang er sat på pause, men hjemmesiden bliver passet og plejet! Han laver alt mellem himmel og jord, fra klassikere til nye retter, han kreere i farten. Han skriver gerne om de gode varer og produkter han støder på og deler generøst ud af sine erfaringer med disse. Men sidst og absolut ikke mindst skriver han om spiritus, øl, og vin, og i særdeleshed om sin brug af disse i opskrifterne. Hvorfor vi har overtalt ham til en føljeton af 3 opskrifter: En med vin, en med øl, og en med spiritus. Følg med de næste par uger, det bliver helt sikkert interessant.

Første skud i gæstebloggerbøssen blev til en rødvinsmarineret lammekølle, som min kære halalslagter pænt prakkede mig på. Det skal lige siges at det altid er formidabelt kød han udpeger! Jeg var en smule træt af den klassiske hvidløg tæppebombede version med tzatziki og halverede bagte kartofler med en tør krydder rub som mangt og mangen har serveret i ny og næ… Så jeg peppede versionen lidt op. Bla. vendte jeg lidt op og ned på konceptet omkring tzatziki´en og flettede også lidt ramsløg ind, det fungerede rigtig godt.

Rødvinsmarineret Lammekølle mit gemüse – 4 pers.

Ingredienser

Lammekølle og marinade

Lammekølle på 1,2-1,4 kg.

1 øko citron, saften og skallen.

1 hvidløg.

1 flaske rødvin, jeg brugte en fransk lavet på cabernet sauvignon.

1 spsk hoisin sauce

1 spsk worchestersauce

1 spsk urtesalt (opskrift findes under hjemmelavet fra bunden)

1 tsk paprika

1/2 tsk karry

1/2 tsk koriander

1/2 tsk spidskommen

4 nip tabasco

4 kardemomme kapsler

5-6 laurbærblade

1 – 1 1/2 dl soya

1 dl god olie

1 stjerneanis

Tilberedning

– Lammekøllen stikkes med hvidløgsstave, hellere for meget end for lidt, stik den med en spids kniv, gerne lidt skråt ind under så du får nogle “lommer” hvor hvidløget kan stikkes ind i.

– Bland alle ovenstående, sammen med vinen og mariner køllen natten over på køl.

– Næste dag fik Lammet 4 timer ved 110 grader på alm. ovnvarme – ikke varmluft! Jeg brugte en stor køkkenpippette til at dryppe/hælde resten af marinaden over lidt efter lidt, så “lammet blev holdt vådt”.

– Hvis man har mod på det kan man sagtens stikmarinere den yderligere med køkken pipetten.

– Jeg vendte den 4 gange i alt, lod den hvile i 20 min. i folie og klæde inden jeg skar den.

Gemüsen

800 gram nye små kartofler

200 gram skalotteløg, pillede

10-15 fed hvidløg, pillede

3-4 spsk god olie

salt

peber

Kog kartoflerne i rigeligt saltet vand til de er møre, og lad dem køle af så de kan pilles, kom dem i ildfast fad, sammen med løg og hvidløg, dryp olien over, og vend dem grundigt så de alle er “fedtet” ind. Krydr så med salt og peber, evt lidt friske krydderurter hvis man er til det. Og giv dem 25-30 min ved 225 grader i ovnen.

Tør – Ziki

Ramsløg i fine strimler

agurk i tyndstrimler

gulerod i tyndstrimler

brøndkarse

mynte

creme fraiche rørt op med salt, peber, citronsaft, og reven muskatnød.

Tør-zikien er såre simpel, det er bare tyndskåren agurk og gulerod, jeg har sådan en snild chokolade høvl som er perfekt til tyndskæring/skrælning. De findes i mange versioner, den går også under navnet “hurtig skræller”. Et mandolin jern kunne også bruges. Jeg strimlede ramsløget i fine tynde strimler, og plukkede mynten, og anrettede på brøndkarsen, og en skefuld creme fraiche.

Velbekomme!

Stik os en kommentar
Tags

Comments

  1. Rasmus Pagh

    Hej gastromand, jeg kan se i har haft faster-Philip med på blokken. Jeg har været stor fan af fasterphilip. Jeg mangler en opskrift på en karrysuppe med grillede peberfrugt,lime og rejer. Jeg kan ikke finde den nogensteder mere. Ved i hvordan jeg kan komme kontakte med fasterphilip. På forhånd tak

    • Camilla Ulsøe

      3 røde snack-peber
      2 selleristænger
      2 løg
      1/2 rødløg
      100 g champignon
      2 gulerødder
      4 fed hvidløg
      500-700 g rejer/jomfruhummerhaler
      2 ds flåede tomater
      Rød karrypasta
      Samba oelek
      Karry
      Salt
      Peber
      Soya
      1 grøntsagsbouillon
      1 fiskebouillon
      1/2 l. Hvidvin
      1/2 l. Fløde
      Creme fraiche
      Persille
      Basilikum
      Purløg
      Pistacienødder
      Lime
      Parmesan
      Flutes

      Varm op under en stor tykbundet gryde og brænd karry, samba oelek, hvidløg og karrypasta af i smeltet smør. Pil løget, hak det groft og steg det med. Tilsæt champignon, skræl gulerødder og tilsæt. Lad det stege 2 min. – må ikke brænde på!
      Tilsæt hvidvin og 2 klargjorte snack-pebre, hakkede tomater, selleri, begge bouillonterninger og et skvæt soya. Lad det koge 30 min. uden låg og 15 min. med låg. Brug stavblender og purer det hele godt igennem.
      Sæt tilbage på blusset og lad simre på lav varme. Tilsæt 400-600 g rejer/jomfruhummerhaler og lad dem simre med ca. 15 min.

      Varm en grillpande op og grill den sidste snack-peber og resten af rejerne/jomfruhummerhalerne. Hak persille, purløg, basilikum, det halve rødløg og kom det i en skål med lime balsamico, salt, peber, hakkede pistacienødder (helst ristede) og gem til anretningen sammen med rejerne, creme fraichen og et par purløg.

Submit a Comment