Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

VIN UDEN PIS: Golf Sierra Mike

VIN UDEN PIS: Golf Sierra Mike
Vinhjernen

Jeg beklager den let kryptiske overskrift, men mange år indenfor luftfart fornægter sig ikke. Måske kender du også det fonetiske alfabet, som bruges i radiokommunikation til at meddele bogstaver og forkortelser.

I dette tilfælde GSM. I vinens verden er GSM et blend af druetyper, der oprindeligt stammer fra det sydlige Rhône. Det er druerne grenache, syrah og mourvedre. Der dyrkes et væld af andre sorte i Rhônedalen, men de tre banditter her der dem, der bærer læsset. Og de kan noget ganske magisk, når de bliver bragt sammen.

Grenache bidrager med sin bløde, krydrede frugt. Syrah supplementerer med røg, peber, brombær og viol og mourvedre får struktur og skik på det hele med masser af farve og tannin, krydret med noter af jord, muld og hængt vildtkød.

Fra Rhône har denne sammensætning bredt sig til resten af vinverdenen, særligt Australien, hvor der laves masser af GSM-vine men også Californien, hvor bl.a. Paso Robles har taget blendet til sig.

I denne omgang var vi dog primært i Frankrig med en enkelt afstikker til Paso Robles og Spanien. En enkelt vin måtte udgå med flaskefejl og en anden vin var sendt ind forkert og var ikke anmelder-moden endnu og det reducerer antallet af vine i test til fem.

GSM vine

La Bastide Saint Dominique Côtes du Rhône Villages 2017

Pris: 115,- v. 6 (normalpris 129,-)

Forhandler: Jysk Vin

Blid og behagesyg næse med let vanillefadduft og søde bær. Elegant og let mund med lille sødmestrejf, godt balanceret af syre og tannin. Alkoholen bider lidt.

4/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Domaine  de la Janasse ”Terre d’Argile” CdR Villages 2017

Pris: 139,- v12 (normalpris 175,-)

Forhandler: Jysk Vin

Skøn næse af viol, brombær og anis. Tæt, men saftig mund med blide tanniner og vinøs tyngde. Charmerende bulderbasse.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Via Edetana 2017

Pris: 139,- v. 6 (normalpris 169,-)

Forhandler: Jysk Vin

En semisnyder, da der ikke er mourvedre i, men lad gå. Allround GS(M)-næse med sød grenacheduft og en del sort peber. Læskende, let vandet mund med sødlig finale. Fin, men prisen trækker lidt ned.

3/6 Gastromands Bedømmelse' width=

Chapoutier Vacqueyras 2018 [BEDST I TEST]

Pris: 179,- v. 6

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Skøn, sart næse af viol, brombær og urter. Hamrende saftig og yderst charmerende mund med silkebløde tanniner og blid finale. Smuk, smuk vin.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=

La Grande Cote Paso Robles Rosé 2016 [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 90,- v. 6

Forhandler: Noer&Kofod

Intens og indbydende næse med peber, viol og Kongen af Danmark. Tør og fyldig mund med godt punch. Kraftig og krydret rosé, der kan håndtere en del mad.

5/6 Gastromands Bedømmelse' width=
Stik os en kommentar

Submit a Comment