På den igen – den kære Webmaster og undertegnede er inviteret til Winemakers Dinner – et koncept, som efterhånden vinder indpas flere og flere steder og som vi her på Gastromand er store fans af. Denne gang er vi i Italien, nærmere Bolgheri, og producenten Guado al Melo. Manden bag vinen hedder Michelle Scienza og bringer som så mange andre indenfor faget familiens erhverv med dyrkning og fremstilling af vin.

Vi befinder os som sagt i Bolgheri, hvor kultvinen Sassicaia, som vi i øvrigt for nylig smagte, kommer fra. Det ligger ikke langt fra Firenze og Pisa. Nå – nok om det. Smagningen finder sted på San Giovanni, som leverer den herlige italienske stemning i de fyldte lokaler på Vesterbro i Aalborg. Traditionen tro ankommer vi som de absolut sidste. Kort efter bliver vi budt velkommen af værten Martin, indehaveren af Vin&Vin i Aalborg, som i øvrigt står for selve smagningen, han forsikrer os om, at vi naturligvis sagtens kan købe vinen, hvis vi synes om det, så er det på plads. Kort efter går Michelle Scienza i gang med at fortælle om vinene, som han i øvrigt gør før hver vin.

Selv om hans italienske accent gør det lidt vanskelig at forstå, så er det nu herligt at høre om vinene fra vinmageren selv – den lidenskab og vilje der hersker bag ordene gør bare oplevelsen lidt mere autentisk. Vi får skænket den første af 7 vine, den er hvid og hedder meget passende ”Bianco”. Den er lavet på vermentino, dufter herligt af abrikos og æbler og er meget indbydende med sin dybe gule farve – ”en fyldig lækker italiener”, som udvikler sig overraskende meget i glasset. Ærgerligt at præcis denne vin faktisk er udsolgt for i år.

Vi får hurtigt serveret første ret, som også præsenteres – suppe på hvide bønner med panchetta og et skud persille olie. Det smager skønt, og fint sammen med den fyldige hvidvin, endvidere er der absolut ikke sparet på hverken smør eller fløde i denne suppe – sådan skal det være.

Så går det slag i slag – to vine kommer på bordet ”Bom ba ba ba” og ”Antillo” – vi rammer nu ”Supertoscaner” stilen hvor sangiovese blandes med traditionelle bordeaux-druer, primært carbernet sauvignon og merlot. Den første dufter virkelig godt, noter af jord, cigaræske, tobak og whisky! Den er frugtig og let at drikke og endda med lang eftersmag, lige nu tænker ved mig selv, hvorfor jeg ikke bestilte den?

Nå næste – Antillo – som vist betyder ”solrigt sted” og det kan man godt smage – masser af ”varme” og fylde, denne føles en anelse ”lettere” og har blide tanniner og en duft af solbær, hindbær og krydderier – god vin. Efter lidt ventetid får vi vores næste ret, cannelloni, grønne oliven og tomat. Vi nikker til hinanden – de italienere kan altså noget med enkle og velsmagende retter! Det smager intenst og trækker vinen med sig. Vores anbefaling til disse vine er solid italiensk mad i rigelige mængder!

Så rykker vi videre til ”Rosso” 2008 og ”Rosso” 2006”, hvor vi helt undlader sangiovese druen. Det smager begge godt, men 2008 skuffer mig lidt og det er som om vinen flader meget ud i eftersmagen. Heldigvis er 2006 noget bedre, spændende duft af rosa peber, æg, træ, muld og rosin, denne kunne sikkert udvikle sig meget de næste år.

Efter en god lang kunstpause, som måske er en anelse for lang – kommer der minsandten mere vin! ”Jassarte” som er brygget frem på mere end 30 sorter og ”Rosso Superiore” hvor vi er tilbage ved sangiovese og en håndfuld lokale druer. Jassarte har efter at bedømme på den mørke farve fået masser af fad, den er kraftig og kompleks, masser af forskellige noter springer frem; krydderier, ribs, blåbær – smag af mørk frugt, lidt alkohol og måske lidt karamel. Ingen tvivl om, at det er god vin, men desværre er temperaturen ved at være godt oppe og ligger formentlig t over 20 grader pt., hvilket er synd! Den bliver for tung og ”marmelade-agtig”. Rosso Superiore er mere ligetil – igen er der brugt masser af fad, måske en kende for meget til min smag, men sådan er vi jo så forskellige. Den smager igen af mørke bær og vanilje. Hertil får vi serveret kalveinderlår, cherry tomat, marineret rødløg og polenta – igen behøver maden ikke mange ord med sig – især kødet var lige i skabet!

Vores vært Martin og vinmageren takker herefter pænt for en hyggelig aften. Jeg sidder lidt med følelsen af at mangle noget dessert, så jeg napper et stykke kandis fra sukkerskålen som trøst.

Nå, lad os tage en lille dom – priserne ligger ved den hvide og første rød på 99, 149,- for de 3 næste 249,- for de sidste, hertil skal det så nævnes, at der er gode rabatter at hente, hvis du køber mere end en flaske. Inden der nu går for meget reklame i det, så er der en pointe med dette. Jeg synes at de første vine var spændende og velsmagende, og navnlig til prisen. Specielt ”Bom ba ba ba”, ”Antillo” og Rosso 2006” samt den hvide var værd at se nærmere på. Desværre var det vanskeligt for mig at vurdere de sidste ordentlig, da de var så varme. Vi forsøgte endda med lidt isterninger som hjælp, men det var ikke helt nok.

Til sidst savnede jeg faktisk lidt en ”præmie-vin” – deres mesterværk, og nej den behøver ikke koste det blege, men lur mig om de ikke har dyrere og endnu bedre vine? Jeg synes der skulle en 500 kroners vin på til slut – så ville jeg have følt, at der var mere ”grand finally”. Men ret skal være ret, til en pris på 425,- for hele molevitten, så ville jeg ikke være bleg for at anbefale sådan en aften til venner og bekendte.

I kan besøge Vin & Vin her, hvor der i øvrigt er gode tilbud at finde pt. hvis man er villig til at nappe 6 flasker, faktisk op til 50 % – Webmasteren og undertegnet har nuppet en kasse. San Giovannis hjemmeside kan besøges her.

Skål og velbekomme!

Stik os en kommentar