3 kommentarer
Tarteletter deluxe med friske hvide og grønne asparges

Sidste bud i aspargesføljetonen, må være den ultimative aspargesopskrift – nemlig tarteletter med “høns” i asparges!
PRØV OGSÅ: Tarteletter med kylling, kantareller og spinat
Dagen inden var der røget en hel kylling i ovnen, så der var en del kød tilovers, som naturligvis ikke skulle gå til spilde.

Antal: 2
Ingredienser
- 1 pakke tarteletter - ja jeg har endnu ikke forsøgt mig selv
- 3-400 g plukket kylling
- 1 bundt hvide asparges - Føtex' de bedste i denne omgang
- 1/2 bundt grønne asparges - der trængte til at blive spist
- 1 løg
- En sjat hvidvin eller citronsaft
- 1 spsk smør
- 1 spsk mel
Sådan gør du
- Skær aspargesene i passende størrelse
- Smid asparges, løg og hvidvin i en gryde og dæk med vand
- Kog først de hvide asparges i 5 minutter og tilsæt derefter de grønne
- Si vandet fra når de grønne har fået ca. 1 minut (kogevandet skal gemmes)
- Smelt smør i en gryde
- Tilsæt mel og pisk sammen
- Pisk herefter kogevandet i lidt efter lidt
- Tilsæt kødet og lad det varme igennem
- Når kødet er gennemvarmt tilsættes aspargesstykkerne
- Smag til med salt og rigeligt peber
- Varm tarteletterne
Noter
Fyld tarteletterne riiigeligt op - det må gerne vælte ud på tallerken
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!
Den sprøde skal, det møre kyllingekød og de sarte asparges gør dette til en ægte herreklassiker.
Velbekomme!
Spiser du tarteletter? Og Laver du dem med grønne, hvide eller asparges fra dåse?
Stik os en kommentar-
En god gamle ret nu med et lille pif. Ser godt ud, det må man give jer :)
Stod den så på hvid eller på en kold øl ? -
Så tror jeg lige nøjagtig aftensmaden er reddet! Takker…
Kommentarer