Undgå begynderfejlene: Det skal du huske når du køber nyt køkken
Sidste år skulle den kære Webmaster have lavet nyt køkken i sit nye hjem i 9000 Happiness, hvor jagten på det Ultimative Gastromand køkken gik ind. Webmasteren fik det lækreste køkken fra Multiform. Nu er turen kommet til Familiefaren.
Jeg kan dog ikke sætte jagten ind på at finde det Ultimative Gastromand køkken, dels fordi det jo allerede ligger i Aalborg, dels fordi jeg jo er Familiefaren på Gastromand og derfor har lidt flere restriktioner at tage hensyn til – en lettere krævende kone, 3 piger og en doven Beagle – hvor det primært er de to første punkter, som kræver kreative tanker. Dybest set vil jeg jo gerne have lov til at lave det samme som Webmasteren men den går ikke. Derfor blev udfordringen: Hvordan skaber man et Gastromandkøkken med respekt for familieliv – og økonomi? Et køkken, hvor to poler – manden og kvinden that is – skal være enige – men naturligvis med overvægt på at manden får sin vilje – og kvinden tror kun får sin vilje.
Før…
Henover de næste ca. 6 uger vil jeg arbejder på dette køkkenprojekt i samarbejde med et køkkenfirma og undervejs lave en lille guide til dig, som selv står overfor lignende projekt eller overvejer det. For hånden på hjertet, det er større og mere omfattende end man tror. Inden vi når der til, så lad os tage et kik på vores nuværende køkken.
Huset er fra 1988 og det samme er basis-køkkenet. Der er ganske vist kommet nyt emhætte, kogeplade, ovn og køleskab, men den smukke halvmur og resten af rummet taler vist for sig selv. Skabene er 60 cm dybe og meget upraktisk at komme ind for enden af, hjørne skabene har desværre samme udfordring – men igen, sådan lavede man et køkken for 30 år siden. Emhætten, som ganskevist er eftermonteret hænger så lavt, at du ikke kan undgå at slå hovedet når du laver mad. Generelt er køkkenet træt af dage, og synger på allersidste vers. Så selv om, at vi har haft 6 gode år sammen (vi købte huset i 2009), så er det på tide, at vores veje skilles. Farvel gamle ven!
Forberedelserne…
Nu skal der ikke gå Olsenbanden i den, men planlægning og forberedelse er essentielt. Start med at lave noget reseach hjemme omkring de forskellige køkkenfirmaer. Vælg herefter det du mener vil matche dine behov bedst. Det bliver for uoverskueligt, hvis du “lige kører omkring de nærmeste” en lørdag formiddag, for alle har dygtige sælgere og kan nemt overbevise dig om, at deres produkt er det bedste for dig – derfor vælger du dem og ikke omvendt. For vores vedkommende blev samarbejdet etableret med Invita og lidt mere specifikt butikken i Aalborg.
Årsagen er egentlig ret simpel – firmaet er et veletableret dansk køkkenfirma, der har over 40 års erfaring. De producerer i Danmark og af høj kvalitet, der er 5 års garanti og livsvariggaranti på alle bevægelige dele. Til sidst gør de lidt mere i individuelle køkkener i forhold til nogle andre i deres prisklasse. Jeg var omkring andre firmaer, men endte med dette. Det som endeligt overbevidste mig var deres forståelse af mit behov – “Hvordan skaber man Familiefarens Gastromandkøkken, sådan at kvinden også bliver tilfreds?” ideen var de med på fra starten, og de forstod lige præcis hvor jeg gerne ville hen. Allerede på vores andet møde, var der masser af kreative indspark og ideer, som jeg faktisk slet ikke havde tænkt over – dem vender vi tilbage til, når vi kommer videre i processen.
Leave it to the professionals…
Nu hvor du har valgt dit firma, skal du tage stilling til hvor meget du selv ønsker at lave. Jo mindre du orker jo dyrere bliver det – men kend dine begrænsninger. Hvis du ikke er håndværker, så lad være med at begive dig ud i områder, som du ved bliver for stor en mundfuld for dig. For mit vedkommende, så holder jeg mig til – nedbrydning af køkken, fjernelse af laminat-gulv samt tapet – thats it, resten lader jeg de professionelle om. Hvis du som mig skal have lavet gulvvarme og gravet ud, er der naturligvis store penge at sparre på at grave de ca. 40 cm ned, hvor der skal isoleres efterfølgende, men det er et enormt arbejde og du skal vide hvad du laver. Du skal vide hvor de bærende vægge i huset er, hvordan er konstruktionen på taget og sidst sikre dig, at du ikke graver vandrør eller andet over.
Alternativt så gør du ligesom under Webmasterens ombygning – du bondefanger nogle venner til at komme forbi og hjælpe – som fx mig til ventre i billede.
3 møder skal kunne gøre det…
Du vil sikkert møde køkkenfirmaer, som tager sig god tid – masser af møder, kaffe og snik-snak. Det skal du ikke acceptere. Gør det klart fra starten, at I har 3 fysiske møder til at nå i mål, de bør fordeles således:
- Første møde er åbent, men det er firmaets ansvar at lede jer i den rigtige retning, mødet kan sagtens afholdes hos dig i dit hjem. Her skal du have overvejet – form, farve, materiale og gerne have et bud på en leveringsdato.
- Andet møde er konkret, hvor firmaet forud mødet har lavet tegning med mål i 3D. Dette møde foregår hos firmaet. Her kigger I på modeller og beslutter jer endeligt om de overordnede valg. Efter dette skal I også have en cirkapris på jeres køkken.
- Tredje og sidste møde er afsluttende og her indgås den endelige aftale. De sidste detaljer lukkes af og en aftale med leveringsdato og afslutning underskrives.
Hvidevarer – det vigtigste af alt…
Så kommer vi til det vigtigste, og det du som mand faktisk aller helst vil bruge tid på – hvidevarer – gadget – the shit! Jeg ved godt, at du skal have et køkken, som du kan smide det i, men for mig passer metaforeren med den “lille dreng i en slikbutik” som fod i hose. Jeg startede med at kontakte en samarbejdspartner, som Gastromand har haft gennem de sidste par år – Witt.
De importerer en masse virkelig lækre highend hvidevarer, som fx Liebherr, Fisher and Paykel, Sage by Heston Blumenthals (som der i øvrigt kommer separat test på), De Dietrich samt Witts eget mærke. De har showroom i Herning, og har flere gange spurgt om jeg ikke skulle kigge forbi, hvilket jeg så gjorde for en måned siden. Da jeg gik derfra og trykkede vores kontaktperson i hånden var jeg blow away, og vidste godt med mig selv, at vores budget på dette område måtte opjusteres. De har virkelig grejerne.
Quooker and Qooler…
Sidst men bestemt ikke mindst, så kommer du ikke uden om en Quooker – ikke at jeg skal diktere, men det ville jeg bestemt overveje hvis jeg var dig. Du kender uden tvivl konceptet, som på et splitsekund. Nu tænker du sikkert som min herlige svigerfar “Det lyder sgu lidt småfarligt?” og med god grund, men nej egentlig ikke, den har børnesikring, hvilket jeg naturligvis undersøgte som det første som Familiefaren. Den koster 50 øre i døgnet at have kørende og da vandet i tanken kontant er 110 grader kan intet baktiere overleve i den. For mig vedkommende bliver det “Fusion Square“, da jeg vil have kold og varmt vand samlet i én hane.
Som så lige bliver til 2 stk. alligevel, men ikke fordi jeg skal have en Quooker mere – nej jeg overvejer nemlig meget kraftigt en Qooler – jeps the future is here! Jeg troede faktisk ikke det fandtes, men så hjalp google mig lidt og det viser sig faktisk, at der i Greve ligger et ret blæret firma kaldet “Zego Tech“, som har lavet en patenteret løsning der kan alt, hvad du har brug for. De har udviklet en vandhane, som laver iskoldt vand, vand uden kalk eller vand med brus – altså evigt danskvand! Vand uden kalk vil få kaffe-nørderne til at klappe i deres små hænder, så slipper de nemlig for at skulle købe vand uden kalk til deres espresso-maskiner. Alt andet lige går jeg efter en “Square” så den matcher Quooker.
The Show Must Go On…
Som Queen så smukt synger det, for det skal det bestemt og arbejdet begynder først for alvor nu, hvor nedbrydning af køkkenet starter. Det vil ske henover de næste uger, hvor køkkenet og huset for nyt liv – stay tuned.
Har du selv været igennem udskiftning af køkkenet, og hvad er dit bedste råd?
Stik os en kommentar-
Hej
Dejlig artikel … selv er jeg meget i tvivl om hav vej jeg skal gå. Jeg har en lille københavner lejlighed og er single, men elsker at lave mad og have gæster til middag -det er min største glæde i livet og da jeg ikke har dyre cykler eller bil som så mange andre af mine venner, har jeg valgt at gi den gas…
Jeg har stort set besluttet mig for et http://www.sogaard-mobler.dk/da/classic-i-wenge.html
Men lavet i røger eg og med stål bordplade ….Men hårehvidvarer er jeg så meget i tvivl …. ovnen have jeg egentligt låst mig på en Miele dampovn DCG6660 http://www.miele.dk/privat/dampovne-med-ovn-1473.htm?mat=10137810&name=DGC%206660 … .men 34.000 kr ?? De må jo have drukket af natpotten ….
Men hvad er et godt alternativ spørger jeg mig selv ….. og nu dig …. Gaggenau er der jo mange der sværger til ….. meeen … Kan det noget særligt ud over design?Quooker må jeg have og insinkerator … men cooler der klarer jeg mig nok med min sodastream tror jeg ….
overvejer om jeg kan få det hele syd for grænsen til en markant bedre pris…
Hvad tænker du om det hele ??
-
Hej Jacob – tak for det – ja Miele ved hvad de vil have, men det er altså også i orden. Webmasteren har en AEG Dampovn, som vist sparker røv, vi må lige have ham tli at byde ind – i samme omgang kan han måske også smide sin mening om sodastream, da han også kører den slags… Ellers er Wupti faktisk rimelig gode til rabatter på Miele, det kunne jo være du skulle droppe dem en mail? Forstår dig sagtens med Quooker og Insinkerator, når du har fået installeret, så forstår du ikke hvordan du nogensinde har levet uden?
Og til sidst – Det er fandme lækkert det Søgaard laver, hold nu op, men det koster vist også derefter :-)
-
-
Køkkenindretning:
Få et køkkenbord der er 90 cm dybt i stedet for sædvanlige 60 cm.
Det giver en arbejdsplads der er så meget bedre.mvh. Poul Olesen
-
Helt enig Poul – det er lige før det kunne være dybere :-)
-
-
Hey Gastromand,
Som hvidevaremand må jeg virkelig sige at dit valg af hvidevarer kunne ikke være bedre.
Jeg arbejder selv i en Skousen, og der er virkelig intet der kommer i nærheden afden kvalitet og pris som varer fra Witt kan levere.
Det piner mig hver gang folk kommer og går på kompromis med alting, blot på baggrund af “hvad man kan læse på nettet”.Kan kun opfordre andre med køkkentanker til, at henvende jer i en butik, frem for at browse på nettet, da priserne på nettet på ingen måde er repræsentativt for de priser der kan leveres på mange af de bedre kvaliteter ;)
-
Fedt Jeppe, det var da lækkert at høre og så fra en fagmand! Jeg er meget enig, og udover hvidevarer har de jo nogle sygt lækre gadgets fx Sage By Heston, jeg kunne købe mig (mere) fattig end jeg har gjort dernede…
-
-
Som tidligere køkkenhandler, der nu sidder med bl.a. køb af køkkener, føler jeg mig lidt forpligtiget til, at kommentere det her indlæg.
Du har som de fleste andre danske køkkenkunder ladet dig falde for branding og størst er bedst og biligst, der er dog et par problemer, de fleste først opdager 10 år senere.
Køkkener er idag budgetteret til, at holde i <20 år, dagene hvor snedkerkøkkener der holder længere end huset er borte. De fleste producenter skifter design og brede hver tiende år og holder samtidigt op med, at levere nye låger etc. til de gamle, tror jeg på stående fod kan nævne ti, der levere låger til hele deres produktionshistorie og kun 2 er “danske”.
Alle bevægelige dele på alle “danske” køkkener kommer samme sted fra, så om der er livsstidsgaranti eller ej, er sådan set ligegyldigt da de 100% sikkert holder længere end kabinettet og låger.
Har af flere omgange også erfaret, at størst meget sjældent er hverken bedst, billigst eller bedst til prisen.
Ud over dette, så er dit “danske” køkken norsk ejet (Nobia), hvilket faktisk gælder stort set hele den danske køkkenbranche Nobilia & Ballingslöv ejer også en del.
-
Hej Steffen, Webmasterens er vist hvad med kendetegner et snedkerkøkken, så hans holder formegentlig mange år, vores budget er ikke til det. Så mit valg falder vel indenfor de brands som de fleste danskere føler er indenfor deres smertegrænse. Havde jeg 250.000 ville jeg gerne smide det efter et køkken, men sådan er det ikke. Derimod går jeg naturligvis efter massivtræ og så høj kvalitet indenfor de rammer som er sat som muligt. Det bliver nu produceret i Danmark Steffen, så lidt dansk er det vel :-)
-
-
I skriver ultimative køkkener… Hvad er der blevet af Gaggenau og KBH møbelsnedkeri:)?
-
Hej Peter – Webmasterens var i hans optik det, som ville være jagten på “Det Ultimative”, om hans jagt er slut vides ikke – Gaggenau og De Dietrich er ikke lysår fra hinanden, de ligger begge pænt omkring 15.000 og op ad for ovne, jeg faldt for sidste, men i teorien kunne det have gået begge veje. Mit køkken kan jo ikke blive “Det Ultimative”, som jeg skriver indledningsvis det var jo Webmasterens projekt. Mit handler om, at skabe noget, som en Familiefar med en indre Gastromand kan bruge i symbiose…
-
-
Kan du løfte sløret for hvad du vælger af cooktop og ovn :) Jeg mangler inspiration da jeg selv er på udkig efter de 2 ting.
-
Hej Bastian – ja det kunne jeg godt – jeg ender med denne fætter: http://www.dedietrich.co.uk/premium/tft-touchscreen-oven-with-ics-pyroclean-interactive-full-colour-display-p-20002112.html?cPath=155_121 ret heftig – farven burde være i stål hele vejen – prisen ligger omkring 20.000 kr., men mon ikke den kan findes lidt billigere? :-) – Kogepladen bliver denne – http://www.witt.dk/Witt2/Witt_kogeplader/Intelligent_induktion/WIF78SQW2 prisen er jeg lidt usikker på, men den ligger nok mellem 10.000-12.000 kr.
Ovnen er ret vild, og man kunne nok godt gå på kompromis, men det er noget af det jeg værdsætter aller mest…
-
Man går ikke på kompromis i køkkenet ? tak for info det ser spændende ud.
-
Det må man nemlig ikke Bastian, selv om det er kan være en dyr affære, dog er investeringen i årevis også derefter…
-
-
-
Hej,
Jeg købte mit første køkken sidste år. Jeg researchede markedet meget længe før jkeg besluttede mig. Til sidst endte jeg med også at få et tilbud fra Invita, da det er dansk og det alle siger det var god kvalitet (kender dog flere som sig at deres håndværkere ikke er så gode og der er lavet fejl ved installeringen sidenhen ikke bliver rettet).
Men jeg endte med et Schmidt køkken. Det er fransk, og er af verden største køkkenfirmaer. Jeg måtte vente 5uger på mit køkken. Men det er bedre kvalitet end Invita, det var 50000 billigere end Invita, og jeg har ikke fortrudt det en dag siden. Jeg bruger selv mit køkken rigtigt meget og havde store krav, som de alle honorerede. Gør dig selv en tjeneste at tag til ned til Schmidt køkkener og se på deres udvalg før du skriver under på den stiplede linie.-
Hej Mette – spændende, jeg tror nu jeg giver Invita chancen, indtil videre er der virkelig gang i dem og de virker meget dedikerede til opgaven, de er kommet med nogle løsninger, som jeg ikke selv havde fantasi til at udtænke, men det koster naturligvis også – jeg har svært ved at vurdere kvaliteten i forhold Schmidt – vi får gennemgående massiv træ, hvilket jo burde være i orden – men nu må vi se – jeg skal nok rapportere hvis der er noget, som ikke lever op til forventningerne. De skal bruge 5-6 på at levere fra deres fabrik i Syd-midtjylland.
-
Bare vær sikker på at du ser alt grundigt igennem. Hvis der er fejl og du ikke selv finder dem i tegningerne er der ingen hjælp. 2 af mine kolleger har haft Invita i deres hus, hvor der er lavet store fejl. F.ex at køkkenbordet står sådan at køkkenvinduet ikke kan åbnes. De vil ikke ofre en krone på at udbedre fejlen, da kollegaen er bygherre og har godkendt tegningerne. Så han har et fint køkken, men kan ikke lufte ud nu, takket være Invita.
-
-
-
Min combi-ovn er en Whirlpool – den allerbedste var min første, en Brother.
Nu kunne det jo være, at du er mere fantasifuld end Webmasteren og blev i stand til at lære ham noget, så han fandt et andet sted at op-bevare sine plader til dampovnen! Da min datter flyttede til USA i 1993, sagde hun “I need an oven like my mom’s!” Det fik hun, selvfølgelig, og min søn har også en! Her har den altid stået på hjemmelavet lever-postej og brød/boller. Efter sigende er der ikke mange, der ‘gider’ at lave det i dag – jeg vil ikke have andet …-
Jeg har fået meget blandede oplevelser med Whirlpool – nogle gode andre knap så gode, men det lader til, at du har haft en god oplevelse? Jeg ved Webmasteren har AEG’s Topmodel, som vist koster omkring 10.000 kr., så for hans vedkommende hvor den ikke bruges ret meget, er det jo lidt spild…
-
-
Vi er også på vej ud i den store køkken jungle. Vi skal fra gas til induktion og overvejer ret meget siemens freezone http://www.siemens-home.dk/freeinduction-webb.html eneste problem er nok prisen der er ret høj.
I forhold til ovn er jeg meget i tvivl, var egentligt også på vej mod to ovne, men tror det ender med en da den nok også “bare” ender som opbevaring.-
siemens freezone koster 37.000kr – men den er fantastisk lækker
-
Helt enig Kristian, selv om jeg godt kan se argumenterne for at have den – jeg kommer til at gå efter Liebherrs Grand Cru http://www.liebherr.com/HG/en-GB/region-UK/products_hg.wfw/id-1555142-0_25160-0 som faktisk har samme størrelse som en mikro-combi ovn, jeg behøver nok ikke sige, at den er møgblæret :-) Hvad ligger den Siemens Freezone i? Synes ikke der er priser på?
-
-
En combi-ovn som nr. 2 ovn er nu ellers ikke så tosset, Gastromand! På godt 30 år er jeg nu på nr. tre på 27 liter. Uundværlig til at bage leverpostejer ca. hver fjerde dag, retter til 3-4 pers., den kan fint rumme en stor kylling, varme tallerkener på et øjeblik v/varmluft – bage kartofler og visse retter v/combi-funktion. Egne boller fra fryseren: Få sec. på mikro og derefter 4-7 min på varmluft v/225° – lunt nybagt brød på bordet hver dag. Mikro-funktionen bliver kun brugt i få sekunder ad gangen til optøning af boller og til blødgøring af farin! Det er tids- og strømbesparende med en lille og hurtig ovn (med timer!).
-
Hej Elsebeth – mjaa… som Webmasteren siger når jeg spørger ham – “Jeg bruger sgu da min Mikro/Combiovn til at opbevare min plader fra min dampovn i” – og jeg frygter det bliver det samme for mig, men jeg kan da godt se, at der er belæg for at have sådan en :-) Hvilket mærke har du?
-
-
Opvaskemaskine med zeolith tørring og ekstra højde (indvendigt, med plads til store gryder og de høje vinglas på øverste hylde). Det vil du ikke fortryde. Perfekt til 3 børnsfamilier ;-)
Siemens SX878D03PE
Den er stille som en ninja, ekstra høj, med bestik kurv (ikke bestik skuffe som er et bøvlet koncept) og Zeolith tørring som sørger for at plast også er tørt. Eneste hage ved den er da den er med Door assist, hvilket vil sige at man kan åbne den uden greb ved at skubbe til lågen. Det fik jeg slået fra ved at pille et lille stik ud på den. Det er nemlig rimeligt belastende at den åbner når man strejfer skabsgrebet. Selvfølgelig en fed feature hvis du reelt går med et grebsfrit køkken ;-)Held og lykke med projektet.
-
Hej Klinge – det lyder godt, jeg er lidt i syv-sind mht. til opvaskemaskine – det er jo ikke det mest maskuline i verden, men Fisher&Paykel var dog et godt bud – nu må vi se hvad det ender med – støj er i hvert fald noget jeg prioriterer meget højt…
-
-
Kommer der et udspecificeret budget for køkkenet? skal til at renovere hus om 1 måned. 2 nye badeværelser, bryggers, gulve i hele huset og selvf. Nyt køkken :) har ca. samme behov. 3 børn og en kærreste der nok ikke sætter så stor pris på køkkenlir som jeg selv :)
@Henrik Buur kan vi andre også få et par tips?-
Hej Rasmus – min kone er finansminister og har faktisk et budget som vedligeholdes løbende, så det kunne man godt, du tænker du gerne vil vide hvor meget der er afsat til gulv, varme, el, hvidevarer osv. ikke?
-
Hej Rasmus,
Du kan skrive til mig på [email protected] og jeg kan henvise dig til de nærmeste forhandlere eller svare på nogle af dine spørgsmål vedr. Sage:-)…
Hilsen
Henrik Buur
Witt A/S
-
-
Hej,
Det er absolut nogle fede produkter Witt importerer – men kan se at de handler B2B, så kan jeg som privat godt besøge deres showroom? Eller har du bare fået en “special invite”?
Med venlig hilsen
Bjørn Vestergaard-
Hej Bjørn,
Du har ret i, at vi er en B2B-virksomhed – vi har derfor ikke direkte salg til private og vores showroom, er som udgangspunkt tiltænkt vores forhandlere og samarbejdspartnere.
Vi kan dog altid pege mod den nærmeste forhandler, hvor man kan købe og se vores brands (det er selvfølgelig med forbehold for butikkens eventuelle salg af butiks-/demo-modeller).
Du (og andre) er altid velkommen til at kontakte os på [email protected] eller via privat besked på vores Facebook-side: http://www.facebook.com/wittdk
Mvh.
Mikkel Erlandsen
Witt A/S
-
-
Bare et forslag.
Efter en hård kamp med husbond og tømrer fik jeg gennemtrumfet, at opvaskemaskinen i det nye køkken blev hævet 40 cm over gulvet/fodsparket. Det krævede, at tømreren lavede et særligt højskab, der var bredere end 60 cm, så maskinen kunne indbygges. Jeg var til grin, men nu efter flere år og en lykkelig pensionering, står den hævede opvaskemaskine som noget af det mest geniale i køkkenet. Vi behøver ikke at stå krumbøjede for at fylde og tømme opvaskemaskinen, og det meste kan gå lige ind i skabet over maskinen.-
Jeg er helt med dit Litten – alternativt, så investerer du i Fisher&Paykels skuffeopvaskemaskine, som kan køre helt separat – http://www.witt.dk/Fisher_Paykel/Opvaskere/DD60SI7 den er temmelig blæret og faktisk præcis det du taler om – jeg overvejer om det skal være vores løsning. Desværre er prisen jo ikke i den billige ende, men man kan nøjes med en “enkelt skuffe” hvis man fx kun er to. Men ellers forstår jeg sagtens du har insisterer på den løsning I har!
-
Jeg har levet med en fisher&paykel i et par år, og selvom den på papiret er latterligt smart, vil jeg nok fraråde den. For det først rummer den ikke nok beskidt service i forhold til, hvor meget den egentlig fylder, og for det andet gik den konstant i stykker. Så vidt jeg husker, var det 4 gange på to år. Det kunne selvfølgelig sagtens bare være mig, der havde fået en mandagsmodel, men jeg snakkede med kammerat, der var i New Zealand og arbejde som ingeniør for dem i et år. Han forklarede, at en lidt for lav kvalitet i motor- og afledningsdele kombineret med vores meget kalkholdig vand ville resultere i nedbrud.
-
Hej Peter,
Jeg er ked af at høre, at du har oplevet disse problemer med din opvaskemaskine.
Fisher&Paykel har de sidste par år opgraderet deres DishDrawer væsentlig, så maskinerne passer til vores markeds store kalkindhold i vandet.
Mvh.
Mikkel Erlandsen
Witt A/S
-
-
@litten, hold nu kæft hvorfor tænkte jeg ikke på den løsning? Alt andet har jeg fået lavet i “special arbejdsvenlige højder” (jeg er en høj dreng)
Gastro-drengene er alle så unge, at det ikke er et tema for dem (endnu) :-)
Ps. sørg nu for at købe rigelig med ovne til dit køkken. 2 ovne kan gå an men 3 er bedre. (specielt for os som ikke kører “sous vide” and so on)
-
Haha – Jens, mjaa… jeg er faktisk gået helt væk fra Mikro-Combi efter anbefaling fra Webmasteren, han siger lidt, at der bliver brugt til at opbevare hans pladder fra den anden ovn i – så er det lidt dyrt at give 10.000 kr. for opbevaring. Jeg kommer til at nøjes med 1 ovn – men til gengæld er det også “Ovnen” :-)
-
-
-
Jeg følger lige spændt med i denne reportage ;) Vi står og ser på vores første hus, men ved ikke endnu om vi ender i noget, hvor alt skal laves om. Vi ender altid på at nyt køkken er det største must – men hvilket køkken!!!?
-
Hej Elise – hvis I skal igang, så vil jeg da bestemt gå hele vejen og få lavet den løsning, som I ved, at I på sigt bliver glade for – håber mine ovenstående tanker i form af guiden hjælper lidt til inspiration. Har I valgt leverandør?
-
Vi skal lige først finde huset ;) Men nej vi har kun været ved at se meget lidt rundt omkring. Specielt når vi har set andres køkkener er der suget inspiration og “fejl” man ikke skal lave – som skabe der ikke kan åbne ordenligt!
Men glæder mig til at se jeres endelige valg – og hvordan man får det lækkert og brugbart med børn!
-
Tak Elise – jeg sætter min lidt til at Invita leverer mht. til skabene, navnlig når de giver livsvariggaranti på alle bevægelige dele…
-
-
Kommentarer