Til daglig shaker Jonas Andersen cocktails på Mash Penthouse. Men i næste uge vender han Wagyu-bøfferne ryggen og krydser Atlanten for at dyste om verdensmesterskaberne i cocktails ved Diageos World Class-finale i Miami. Vi fangede ham til en snak om hans forberedelser og forventninger – både til konkurrencen og hans egen præstation.

Af Christian Laustrup Møller

Ordet træningslejr giver umiddelbart associationer til det gamle Sovjetunionen, vrede trænere oppe i årene og purunge piger på 48 kilo i trikot, hvis efternavne ender på noget på ”-ski” eller ”-skaya”.
Jonas ender på Andersen, og det er en noget sjovere træningslejr, han har været på de seneste fire måneder. Ikke at den er mindre vigtig. Bare sjovere.

Fra den 25. til den 30. september mødes verdens bartenderelite til show down i Miami. Og her skal de over fem dage dyste på charme, selvtillid, kreativitet og håndværk om, hvem der kan kalde sig verdens bedste bartender.

Der er 52 deltagerlande med i år, så man skal selvsagt kunne andet end at kaste en flaske bagom ryggen og gribe den igen for at imponere nogen.
I maj vandt Jonas World Class Nordic i Skotland, og det var samtidig hans billet til Miami.

Hvad er tiden gået med siden maj?
”Jeg har haft travlt med at organisere min fritid, så jeg har kunne fokusere på finalen i næste uge. Det har betydet en smule overarbejde i forsommeren, som jeg så har kunne afspadsere her hen mod konkurrencens start, hvor jeg har haft travlt. En måned efter de nordiske finaler i Skotland blev alle deltagere fra Vesteuropa inviteret til Boot Camp i London. Og herefter har der været tryk på.”

Hvad gik den ud på?
”Det var en stor oplevelse og en mulighed for at udveksle erfaringer med de andre deltagere fra Europa. Der er alligevel forholdsvis stor forskel på en bar i Athen og én i Stockholm, så de andre deltagere giver dig et anderledes perspektiv på det at være bartender. Det var også på min tur til London, at jeg fik tændt for inspirationen med hensyn til konkurrencens udfordringer. Jeg fik meget ud af de seminarer og workshops, som vi var en del af. Der var en fin balancegang mellem seriøsitet, leg og inspirerende indslag.”

Hvordan har du forberedt dig på Miami?
”Jeg har lært at meditere for at kunne få den ro, der skal til for at overskue de mange facetter i konkurrencen. Det har været et nyt redskab, jeg har brugt, efter jeg kom tilbage fra London. Og så har jeg lavet mindmaps og formuleret de ideer, jeg håber ender med at blive nogle fantastiske serveringer. Det handler om meget mere end et par gode drinks. Så man må gribe det lidt anderledes an. Første skridt er ikke nødvendigvis ingredienser og shakere.”

Hvad kommer der konkret til at ske i Miami?
”Efter vores ankomst går konkurrencen i gang på andendagen. Det er fire udfordringer, vi skal igennem de efterfølgende to dage. Herefter bliver feltet på 63 bartendere skåret ned til 12. Det er lidt brutalt at skære så mange fra på en gang, men det gør de sidste to udfordringer mere publikumsvenlige. Top 12 skal igennem en speed challenge, hvor yderligere seks bliver skåret fra. De sidste seks deltagere går så i gang med den sidste udfordring, hvor de får lov til at lave deres egen pop up-bar med hjælp fra designere og rekvisitører. Imens konkurrencen står på, vil der være et kaos af branchefolk og journalister, gode middage og anden ståhej. Det skal man prøve at lade være med at bliver distraheret af. Efter konkurrencen er slut, skal vinderen igennem en dag med interviews blandt andet et live-interview på Good Morning America. Her kan alle andre så virkelig begynde at nyde Miami og slappe af.”

Hvor mange udfordringer består konkurrencen af?
Seks i alt. Første konkurrencedag har vi en udfordring, hvor vi skal arbejde med traditionen for drinks omkring et måltid. Det indebærer, at vi skal sammensætte et menukort, som består af tre drinks til før middagen og én til efter. Her er originalitet vigtigt, og der skal være en rød tråd, så man kan fremlægge en historie, der giver mening. Samme dag skal vi præsentere tre drinks, som viser, hvilken retning vi tror, cocktailscenen kommer til at gå i. Næste dag starter vi med en Pool Party-udfordring, hvor stemningen skal være lidt løsere. Her kan man ikke forberede sig særlig meget. Der kommer et kendispar, men vi ved ikke hvem. Og til dem skal vi så lave hver en signaturdrink. Om aftenen er der en stor blind tasting med skotsk whisky, hvor vi skal identificere fem forskellige whiskyer. Flere af dem vil være specielle blends lavet af Johnnie Walker til lejligheden. De næste to dage står på speed challenge, hvor man skal lave op til 14 drinks på 10 minutter. Vel at mærke samtidig med, at man er charmerende. Og så er der som sagt pop up-baren til sidst, hvis man når Top 6.

Hvad bliver I konkret bedømt på?
”Vi bliver bedømt ud fra 8-10 forskellige parametre. Her får vi point for alt fra præsentationen til, hvordan drinken smager og ser ud. Langt de fleste point bliver givet for showet og underholdningen. Men alle point er vigtige, så drinksene skal være eksekveret fejlfrit rent teknisk, smage godt og se godt ud. Derudover er det en god ide at skille sig ud på en eller anden måde. Hvis man er kedelig og midt i feltet, så kommer man ikke igennem det skarpe cut. Også selvom man har lavet velsmagende drinks hele vejen igennem.”

 

Hvor meget har du kunne forberede hjemmefra, og hvor meget tror du, du må improvisere derovre?
”Der er en del forberedelse til hver enkelt udfordring. Men selv på to måneder kan man ikke nå at være fuldt forberedt, så der vil også være en del improvisation undervejs. Vi skal jo alle sammen forberede os ved siden af vores almindelige fuldtidsjobs. Og de dage, hvor man arbejder 14 timer i sin bar, er der ikke tid til andet.

Hvordan har du det med at skulle improvisere?
”De har lovet, at der ikke bliver nogen overraskelser i år med hensyn til udfordringerne, så det har jeg valgt at tro på. Skulle der komme en overraskelse, tror jeg til gengæld, at det ville stille mig stærkere i den samlede konkurrence, da en af mine forcer er at tænke hurtigt og ”on the spot”.”

Hvor mange af dine modstandere kender du på forhånd, og hvad “kan” de?
”Jeg kender flere af dem og ved, at der er deltagere med, som tidligere er nået op i top 10 i World Class-finalen. Og så der er mange med, som arbejder på verdens ubestridt bedste barer. Der kommer til at være en meget høj standard.”

Er der forskel på cocktailkulturen i Europa og resten af verden? Asien for eksempel?
”Cocktailkulturen på verdensplan har primært taget udgangspunkt i New York og London. Meget af det, vi har set de seneste 10 år, er startet dér som en genfødsel af det gamle barhåndværk. Herfra har det så spredt sig til resten af verden. I Vesten var vi nok lidt hurtigere til at følge med, men nu er der verdensklassebarer fra hele verden. Japan har dog været den store undtagelse. Her holdt bartendere fast i deres gamle traditioner og udviklede deres egen stil. Mange vestlige barer er faktisk blevet inspireret af den stil. Det er også en af årsagerne til, at vi ser så mange japanske bartendere, der vinder stor anerkendelse.”

Kan du sige noget om de cocktails, du har tænkt dig at lave?
”Jeg har tænkt mig at arbejde ud fra en ide om, hvordan vores minder og sanser spiller sammen. Det vil sige, at jeg kommer til at lave drinks, der er inspireret af små øjeblikke – som duften efter et regnskyl eller et bål ved stranden. Jeg ved godt, at det er lidt flygtigt. Men jeg kan forhåbentligt hive folk med ind i en verden, hvor det giver mening.”

Har du defineret et personligt succeskriterie inden afrejsen?
”Jeg drømmer om at nå Top 12. Det er ikke urealistisk. Men med så mange bevægelige dele skal der også en smule held til, hvis det skal lykkes.”

Stik os en kommentar