Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

No Comments

Flere julegaveønsker – De nyeste danske kogebøger

I 2010 har gastronomi-bølgen for alvor rullet ind over det ganske danske lands tv-stuer. Derfor kommer det jo ikke som en kæmpe overraskelse at de danske forlag har tænkt hurtigt og fået sendt en lang række spændende kogebøger på hylderne op til julehandelen. Da vi nærmer os juleaften med hastige skridt, vil Eksilsønderjyden prøve at give dig et overblik over de, i vores øjne, mest spændende kogebøger fra den danske kokkestand til under juletræet.

Spise med Price – Sæson 2
Så er der igen mulighed for at lave mad med riiigeligt smør!
De folkekære Price-brødre, der fik sit store gennembrud med DR-hittet ”Spise med Price”, har lanceret deres anden  kogebog baseret på serien og som det fremgår af titlen, læner bogen sig op ad sæson 2 , med afsnit som ”Van Helsings natmad”, ”Ka’ de li’ østers” og ”La dolce vita” .
Kogebogen præsterer at viderebringe seriens joviale stemning fint og opskrifterne er på et rimeligt niveau, hvor de fleste kan være med. Samtidig er den overvejende del af ingredienserne til at fremskaffe for os almindelige dødelige.
Et must for alle Gastromænd!
183 sider, 240kr

Spise med Price - Sæson 2

Paul Cunningham – Paul food 100
Paul Cunningham fremtryller mad som går direkte i hjertet på en gastromand og hans første kogebog ”Incognito Royale” lagde sig i det helt rigtige Bond-inspirerede spor, med opskrifter til en superb blærerøvsaften. Derfor ser kokkens seneste kogebog også yderst interessant ud.
Forlaget skriver følgende : Bogen indeholder opskrifter med inspiration fra kulinariske rejser rundt omkring på kloden og små historier om de forskellige steder.
Vi er med, når Paul Cunningham besøger de bedste restauranter i New York og leverer opskrifter inspireret derfra, for eksempel sukkerglaseret skinke fra restauranten Balthazar i Soho, når han er på trøffeljagt omkring den spanske by Villanova og laver agerhøne i trøfler, når han i sommerhuset på Sejerø komponerer retter med de skønneste danske råvarer eller når han serverer Lobster a L´Americaine for præsident Clinton på The Paul i København.
288 sider, 320kr

Paul food 100

 

René Redzepi – Noma – Tid og sted i det nordiske køkken
Et must for alle fans af det nye nordiske køkken!
Modsat Brødrene Price’s kogebøger er opskrifterne og deres ingredienser absolut ikke let tilgængelige – altså på nær de ingredienser der vokser i din nabos ukrudtshærgede baghave, men for langt de fleste vil bogen også hovedsageligt fungere som en inspirationskilde til mere simple retter.
Udover opskriftsdelen, med nogle fantastiske fotos og Redzepis egne tanker omkring retterne, giver bogen en spændende indsigt i ideerne omkring og opstarten af én af verdens bedste restauranter.
368 sider, 340kr

Noma - Tid og sted i det nordiske køkken

 

Claus Meyer – Almanak
Claus Meyer er sammen med René Redzepi to af de absolut toneangivende kræfter bag manifestet for det nye nordiske køkken, som bl.a. henter en stor del af inspirationen fra den nordiske madhistorie.
Almanak, Meyers nye moppedreng af en madkalender, ligger fint i tråd med denne tankegang. En stor del af retterne er opdaterese versioner af serveringer fra de sidste 300 års danske køkken. Derudover er der også en række af Meyers yndlingsopskrifter fra verdens andre køkkener. Alt sammen med udgangspunkt i sæsonens skiftende råvareudbud og med fokus på at opskrifterne også skal kunne bruges i hverdagen.
688 sider, 285kr

Claus Meyer - Almanak

Linda Suhr – A Passion for Wine and Surf
Linda Suhrs bog skiller sig væsentlig ud fra de andre udvalgte bøger. Først og fremmest da dette mere er en coffee table book, for det andet omhandler den hovedsageligt vin og for det tredje er den skrevet på engelsk. Hvorfor skal den så med?, spørger du dig selv.
Fordi den er helt fantastisk lækker! Super sprøde billeder præsenteret i et dejligt format, fortæller en historie om Lindas møde med en gruppe sydafrikanske winemakers, der udover vin, også deler en glødende passion for surfing.
Bogens fokus er klart på den visuelle side, men der er også blevet plads til et par opskrifter, fra en italiensk kok, undervejs. Bl.a. en opskrift på grillet tun der helt sikkert skal afprøves når vi når på den anden side af den danske vinter. Indtil da skal bogen fungere som mit værn mod vinterdepression.
Bogen fik en 2. plads i kategorien vinbøger i Gourmand Magazines ”Gourmand Best in the World 2009”- kåringer.
Udover bogen er skaberen Linda Suhr en dejlig historie i sig selv.
Læs mere om hende her: www.nordjyske.dk
400kr (Illum, Magasin)


Wassim Hallal – Wassim Unplugged
Trofaste læsere af GastroMand.dk, har stiftet bekendtskab med Wassim Hallal et par gange her på siden – Senest da vi udloddede tre signerede eksemplarer af netop denne kogebog.
På trods af undertitlen cool hverdagsmad, må man nok sande at størstedelen af opskrifterne i Wassim Hallals nyeste kogebog placerer sig lidt over den hylde hvor man normalt hiver ugedagenes aftensmad ned fra. Til gengæld vil mange af retterne være store hits i weekenden, når gæsterne eller daten skal imponeres med en omgang mad med inspiration fra det franske bistro-køkken.

Wassim Hallalsretter virker på en gang enkle, smukke og velkomponerede og bogen er en super lækker lille sag med dejlige billeder, som helt sikkert vil blive brugt flittigt hos undertegnede.
240 sider, 180kr

Wassim Unplugged

 

Dette var en gennemgang af de, med vores øjne, mest spændende danske gastro-bogtitler. Hvilke bøger fra din ønskeseddel har vi glemt?

Stik os en kommentar

Submit a Comment