Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. februar 2019

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Når 3 glas er nok…

Familiefaren

Den dynamiske duo bestående af Webmasteren og undertegnede har fundet jakkesættet frem, manchetknapperne er pudsede, slipset sidder så skarpt som det nu engang kommer til på os – vi er med andre ord klar til at indløse den invitation vi har fået til Gambero Rosso aften 2010 hos San Giovanni.

Det er efterhånden også alt for længe siden vi har besøgt en af de absolut bedre italienske restauranter i Danmark (og ja, jeg ved godt, at italienere ikke betragter deres restauranter således, men ”toscanske” og ”milanesisk” osv.) men det er altså italiensk for mig.

Gambero Rosso er et italiensk mad- og vinmagasin samt en forening, som bl.a. bedømmer vine (mellem 1 og 3 vinglas). Ideen med arrangementet, som vi var inviteret til går på, at lave noget lækkert mad, og servere nogle af de bedstbedømte vine hertil. Naturligvis kun vin som er tildelt 3 glas…

Vi ankommer til flotte opdækkede lokaler, hvor tjenerstablen tydeligt er klar til denne aften. Vi bliver budt velkommen af værten og vist til en langbord mit i lokalet – rygterne talte sandt. Jeg kigger på Webmasteren som lavmælt siger: ”Det tegner godt det her!”. Kort efter rejser restaurantejer Giovanni sig og begynder med den første af mange anekdoter om Italien og italienere, som til sidst drejes over mod aftenens første ret – Antipasto Røget hummer med basilikum og brændt peberfrugt creme.

Han afløses af aftenens æresgæst Bent Christensen, som mange sikkert kender fra ”Den Danske Spiseguide”. Manden er intet mindre end et omvandrende leksikon begynder han at fortælle vidt og bredt om den tilhørende vin Moncaro 2006 Verdicchio dei Castelli di Jesi ”Vigna Novali”, Marche, som viser sig som en dyb gylden og smagfuld hvidvin, som absolut får en høj stjerne hos os begge. Maden, som denne aften er i anden række, smager altså stadig godt.

Aftenens “hårde” program…

Vi haster (i dette indlæg that is) videre til aftenens næste ret, som består af skindstegt multe, græskarpure, syltet græskar, grillet perleløg, brøndkarse dertil en Roberto Anselmi 2006 Capitel Croce, Veneto. Jeg elsker multe! Det er simpelthen en rigtig kødfisk, og her tilberedt perfekt – ganske imponerende taget i betragtning af, at vi er ca. 70 gæster (har du ikke prøvet skindstegt multe, bør du unde dig det snarest!).

Både Webmasteren og jeg selv mener vi er ret gode til at svinge en risotto sammen, men jeg tror da nok, vi skulle blive klogere. ”Risotto alla milanese” hedder vores ynglingsvariant, hvilket også er vores næste ret, og denne aften erfarer vi, at vi stadig har meget at lære. Så meget smag og dybde har jeg sjældent oplevet i så simpel en ret – bravo! Da gæsterne omkring os tager en tår af Il Palagio 2007 Chianti Classico bliver der stille – fantastisk vin til en rigtig rimelig pris!

Jeg føler, at jeg er ved at være godt varm, og nyder de gennemgående små fortællinger om retterne fra Giovanni efterfulgt af Bent Christensens detaljerige fortællinger om vinen. Det skaber en form for uformalitet, som bryder med den ellers skarpe servering. I har sikkert så ofte hørt, at italienere er venlige og imødekommende og forstår at åbne deres hjem op for gæster – præcis den følelse sad vi med hele aftenen.

Nå tilbage til det det hele handler om: Cannelloni med fyld af lammesouffle, bechamel, tomatsauce, basilikum – ”Simpel ret” siger Giovanni da han fortæller om den, “fair nok – men så synes jeg flere kokke skal gå efter det simple” udbryder Webmasteren. Koncentreret smag – ligesom en Gastromand vil ha’ det! Ledsageren hertil er en Antinori Tormaresca 2006 Masseria Maime, Puglia – minder lidt om en amarone (må jeg mon sige det?:), med en meget intens og dyb smag, som komplementerer retten perfekt.

Ikke den smukkeste ret vi set, men til gengæld en af de mest velsmagende…

Aftens hovedret er braiserede svinekæber, gnocchi med kastanjehonning og citron, rødløg, kastanje, radicchio. Giovanni fortæller mig, at svinekæber ikke behøver at blive braiseret, ej heller være sauce til? Hmm, her må jeg nok tillade mig at være uenig – i mine øjne manglende der altså det ”våde” element i form af en glace, sauce eller fond – det skaber en mindre diskussion ved bordet, som blev lukket med “I danskere vil altid have sovs”. Jeg fastholder dog mit synspunkt:) Vinen er en Antonelli San Marco 2004 Sagrantino di Montefalco ”Chiusa di Pannone Umbria, som igen rammer plet.

 

Aftenens afslutning, i hvert fald inden kaffen byder på mandelkage, æblemousse, gelé, mynte sne, rødbede/lakridsis. Ja, som jeg også berettede i indlægget om Restaurant Mest, som bryder jeg mig hverken om Orange i min chokolade eller grøntsager i min is, men flot var den i farven. Ord om de gyldne dråber fra dessertvinen Cantina Tramin 2006 ”Terminum”, Gerwurztraminer Vendemmia Tardiva er til gengæld overflødige… I like!

Vi er begge rørende enige om, at de 1100,- som er prisen for denne aften, absolut er value for money, som du måske efterhånden har erfaret er vores favoritmålestok.

Det var en aften, hvor hygge og gastronomi gik op i en højere enhed, og vi kan kun varmt anbefale at deltage næste eller tage et smut forbi San Giovanni i Aalborg. Engang imellem er det altså rart, at besøge de ærlige og ”rene” køkkener, hvor alting ikke skal fusioneres og blandes.

Tak for mad, velbekomme og må weekenden bringe go’ mad og drikke!

http://www.laudrup.dk/templates/product.asp?ProductGuid=5390.2007&ProductName=Il+Palagio+Chianti+Classico

Smid en kommentar