Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 3. december 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Kængurubøf med bagt/most kartoffel

I disse tider er det muligt i en række lavpris supermarkeder at købe lidt mere alternativt kød som fx bisonokse, kænguru og studs. Indledningsvis var jeg en smule skeptisk, men valgte alligevel at forsøge mig med kænguruen. Uden de store forventninger må jeg dog sige, at det var en særdeles overraskende oplevelse. Kødet er meget stærkt i smagen, faktisk i retningen af vildt, hvilket passer mig glimrende som alternativt til okse og kalv.

Retten blev til kængurubøf med bagt/moset kartoffel med ristede forårsløg og friske grønne asparges med svampesauce til.

Start med at sætte kartoflerne over til kogning og begynd så med saucen, så skulle det gerne blive færdig nogenlunde på samme tid.

Pris

2 personer, prisen ligger ca. på 120 kr. (bøfferne var på tilbud til 40 kr.)

Kængurubøf
200-300 g kænguru bøf
Oliven olie
Smør
Salt/peber

Varm en pande godt op. Den skal være varm! Giv bøfferne salt og peber og steg dem et minuts tid på begge sider. Skru derefter ned til middel varm og smid en klat smør på, steg dem her færdige. De skal ca. stege i 3-5 minutter, naturligvis afhængig af hvor røde de skal være. Lade bøfferne trække ligeså længe som de er stegt. Pak dem evt. ind i sølvpapir.

Jaja, jeg har købt nyt kamera nu:)

Bagt/moset kartoffel
6 bagekartofler
½ Citron
2 spsk. frisk hakket timian
50 g. Smør
1-2 Skalotteløg
½ dl. Olivenolie
Parmesanost
Salt/peber

Kog kartoflerne i letsaltet vand i ca. 20-25 min. Lad dem afkøle. Skær toppen af og grav forsigtigt indmaden ud med en teske. Læg det til side og skær efterfølgende bunden af kartoflen af. Tilsæt saften af en ½ citron, timian, smør, løg, olie og smag til med salt og peber. Mosen skal gerne være lind og smage meget af citron og timian. Læg nu mosen tilbage i kartoflerne og riv parmesanost over. Sæt dem i ovnen på 200 grader til osten er gratineret.

Ristede forårsløg/grønne asparges
I bundt forårsløg
I bund friske grønne asparges
Oliven olie til stegning
Salt/peber

Varm en pande op til middel varme med olie og steg løg og asparges til de begynder at tage farve, husk at give dem lidt salt og peber.

Svampesauce
Klik her for at se opskriften, som også er brugt til Familiefar’en store scoremiddag.

/Velbekomme

Har du erfaringer med nogle af de mere eksotiske kødtyper, som er ved at snige sig ind i kødafdelinger, så smid gerne en kommentar nedenfor!

Stik os en kommentar

Smid en kommentar