Gastromand og Les Bons Vivants præsenterer fælles webTV-projekt
Sidste år brød de to venner Jesper og Michael igennem den gastronomiske blogmur med deres ekstremt underholdende og yderst velproducerede videoblog Les Bons Vivants. Nu har vi slået kløerne i de to gæve gutter og overtalt dem til at producere en helt ny type indhold til dig som Gastromand-bruger!
Én bil. To gode venner. Seks danske toprestauranter
I et storslået roadtrip rundt til Danmarks absolut bedste restauranter jagter de to livsnydere deres livs måltid og de tager os med på turen – helt ind i restauranterne og køkkenerne på nogle af Danmarks bedste spisesteder. Sæsonen kommer til at bestå af seks afsnit med en varighed på ca. 25-30 minutter, men allerede her kan du få en lille teaser for hvad der venter:
Projektet har fået sin egen dedikerede side på gastromand.dk/les-bons-vivants, hvor du også kan se nogle af Les Bons Vivants tidligere videoer.
Vi glæder os som små børn til at tage jer med på rejsen. Stay tuned og del med dem du holder af! ;)
Stik os en kommentar
-
Fantastisk godt gået, Jesper og Michael. Tillykke med det nye trip
Comments