The weekend has landed. All that exists now is clubs, pubs and good times. I’ve got 48 hours off from the world, man. I’m gonna blow steam out my head like a screaming kettle, The free radicals inside me are freakin’, man! 

Jeg har altid har lyst til at starte et indlæg med ovenstående citat og nu hvor vi befinder os i England, og på nuværende tidspunkt faktisk er lidt små tipsy efter den tidligere “High Tea” er det en glimrende lejlighed til at fyre det af. Inden vi skal på Dinner By Heston Blumenthal, så skal vi være lidt mere kulturelle. Jeg har aldrig været i London Eye og synes næsten det er synd men et monument så enestående som dette. I år 2000 var det verdens største pariserhjul men blev efter 6 år overgået med 25 meter af Kineserne. Idag ligger det på en 4. plads.

På samme måde som med Tower vil jeg anbefale dig, at bestille billetter hjemmefra. 365tickets har en kombineret billet til både Tower og Eye som jeg nappede – prisen for to personer med gebyr var 72 pund. Dermed sparrer du ca. 30 pund – medmindre din bedre halvdel tvinger dig til at købe “Fasttrack-billet” da hun ikke gider stå i kø – men hey, når man kun har 48 timer, er det vel fair nok ikke?

Fasttrack koster ca. 13 pund for to personer og betyder så ventetiden går fra 30-40 minutter til 30-40 sekunder – så ja det er godt givet ud. Husk i øvrigt at udskrive dine billetter hjemmefra, de er ikke så tekniske at de kan scanne din mobil – tsk tsk tsk! Leasoned learned!

Turen varer ca. 30 minutter og er virkelig smuk, jeg kan klart anbefale den. Du får set den pulserende by fra oven i roligt tempo uden stress. Efter endnu en kort optankning på Starbucks var vi klar til at rulle videre.

View this post on Instagram

A post shared by Spies Rejser (@spiesrejser)

Et kort stop på Regent Street

Da vi jo har nogle små piger hjemme, som har store forventninger til de gaver vi slæber med hjem, så er reseach på denne del givet godt ud. Ellers kan du hurtigt gå rundt og lede efter legetøj eller tøjbutikker og spilide din tid. Du finder Disney-butikken i Covent Garden men dybest set kan du lige så godt ramme Hamleys på Regent Street som har næsten lige så stort udvalg af Disney og meget meget mere!

Deres 6 etagers legetøj er noget af det vildeste der findes. Det sjoveste er nok, at de ansatte leger med legetøjet dagen lang og er fuldstændig klar på at vise, lege og demonstrere hvad deres de kan. Du skal have en plan inden du går derind, for ellers ryger der hurtigt adskillige timer af din tid!

Efter jeg var ca. 800 kr. fattigere forlod vi Hamleys og tog Tuben tilbage til hotellet.

Meatfruit og triple cooked fries på Dinner By Heston Blumenthal

Det var svært at få et bord på Dinner By Heston Blumenthal da det er en meget populær restaurant heldigvis fik vi et bord sent, hvilket var perfekt, da vi så kunne nå en Morfar inden vi skulle på den igen.

Omkring 21.00 holdt vi foran Mandarin Oriental Hotel, som er et vildt lækkert hotel – next time please! Et par glade portnere åbner dørene for os og vi bliver vist til restauranten. Der er godt gang i gæsterne, og fredag aften i London begynder at indtræffe for alvor – navnlig de besøgende i baren vi passerer på vej ind i restauranten virker til at være i #TGIF-mode.

Vi bliver vist pænt på plads og får bestilt vores mad og drikke. Jeg ved på forhånd hvad jeg vil have nemlig – “Meat Fruit” som jeg har fået anbefalet fra adskillige besøgende, så den hopper jeg på. Min bedre halvdel skal lige over frygten for det “ukendte” så hun bestiller “Chicken Oysters”.

“Meat Fruit” er kyllingelever pate på ristet brød med en cremet gelekant af mandarin – og ja, så ligner det naturligvis også en mandarin – men den havde du nok luret. Den er cremet og dyb i smagen – absolut anbefalelsesværdig.

Imens vi venter på næste ret knipser jeg lige et billede af køkkenet, hvor der er fuld gang i den – men på en overraskende rolig måde. Ingen videre stress, dog arbejdes der hurtigt og effektivt – alle kender deres pladser og opgaver.

Hovedretter er til at overskue – der er due, and, kylling, torsk og forskellige slags bøf. Som en Gastromand bør gøre, så vælger jeg den største og dyreste bøf på kortet “Bone in Rib of Hereford Prime” til 850 kr. Der er rigeligt og det er perfekt mørt og selv fedtet spises med stor velbehag!

For pokkers mange år siden lavede Webmasteren sin udgave af Hestons “Tripple Cooked Frites“. Dem af jer som kender Heston ved, at han søger efter perfektion og dette er hans udgave af de perfekte pommes frites. Min eneste kommentar er – prøv dem!

Det ser enkelt ud og det er det også – og det er præcis som det skal være! Vi fik en lækker Tysk Riesling til vores første retter og et glas rødvin hver til bøffen. Selv om jeg ikke normalt er til Rioja så insisterede den gode sommelier på at vi prøvede, og man skal jo lytte til de lærde!

Mine øjne falder lige ned over “the-kortet” imens vi venter på desserter. Jeg kan ikke lade være med at kigge efter en ekstra gang da jeg ser prisen på en kande the – 24 pund! Sådan Mr. Blumenthal!

Så kommer vi til “Tipsy Cake” – jeg hader, når jeg overdriver for at fremme forståelsen, for lige meget hvor mange ord, jeg smider på min oplevelse, så mangler du smagen, duften og følelse af at have været der. Jeg forsøger derfor at forholde mig rolig nu – denne dessert, som i øvrigt har det fedeste navn ever er fucking awesome! Brioche med vaniljecreme som smagte guddommelig – intet mindre! Efterfølgende kom den søde tjener og sagde “Well?” imens hun smilede og blinkede med det ene øje – hun behøvede ikke at sige mere – vi forstod hinanden!

Inden vi var helt færdige blev vi “tilbudt” en ekstra dessert og ja til sølle 9 pund på sådan en restaurant så springer du på!

Overrasket blev vi da en isvogn rullede ind og tjeneren begyndte det gode gamle trick med “is-på-minuttet” med flydende nitrogen – jeg var sat 10 år tilbage på The Fat Duck! Der er meget show i det, men det gør det ikke mindre fedt og da du så efterfølgende må vælge din egen krymmel er det bare minder til barndommen ved den lokale iskiosk! Jeg synes det var en perfekt afslutning og må sige, at jeg elsker at være i London og føler at første dag var udnyttet og hacket til fulde!

I næste indlæg besøger vi en af Londons ældste sushi-restauranter og ikke mindst en hemmelig restaurant – to be continued… Skulle du få lyst til at hacke byen sammen med Spies kan du læse mere her.

 

Stik os en kommentar