Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 7. september 2024

Scroll to top

Top

Ingen kommentarer

Slankekuren varede 2 måneder: Prices Diner åbnet i Tivoli

Slankekuren varede 2 måneder: Prices Diner åbnet i Tivoli
Fynboen

6. april åbnede Brdr. Price det seneste skud på deres restaurant-stamme – Prices diner i Tivoli, København. Vi kiggede naturligvis forbi til en smagsprøve. 

Det er dagen før Tivoli (den i København) åbner, og Adam og James Price har inviteret pressen til åbning af deres seneste restaurant – Price’s Diner.

Brdr. Price - nu som tegneserie?

Brdr. Price – nu som tegneserie?

Da jeg træder ind i restaura… undskyld; dineren! ser jeg de to brødre smilende bag disken. De er igang med at underholde en kødrand af mennesker, som nærmest maser til hinanden for enten at komme til at tale med eller få et godt billede af brødrene. Adam og James er igang med at lave milkshakes – naturligvis i en thermomix, for mindre kan da ikke gøre det.

Operation milkshake

Operation milkshake

Prices jordbærshake

Prices jordbærshake

Nå, men jeg kan jo godt se at det bliver lidt svært at komme igennem dén menneskemængde, så jeg fokuserer lidt mere på et bord fyldt med små smagsprøver af øl. Man er vel altid lidt lækkertørstig … Jeg smager på sagerne, mens jeg ellers tager lidt billeder og får kigget mig rundt. I øvrigt ganske fine øl med Golden Tower IPA’en som den klare favorit. Den havde lidt røgede toner i smagen. Nok om øl, det var lækre burgere og hotdogs jeg kom for.

Tivoli har fået deres egne øl. Det ska' fejres!

Tivoli har fået deres egne øl. Det ska’ fejres!

Jeg retter blikket mod disken igen. Nu kommer de med burgere og fritter ude fra køkkenet. Det er med at holde sig til, for om du er fotograf, kendis eller journalist, så hersker her ingen køkultur. Skidt pyt, jeg får endeligt tiltusket mig en burger; en Juicy Lucy.

Køkkenet i fuld sving

Køkkenet i fuld sving

Juicy Lucy - din lille frækkert

Juicy Lucy – din lille frækkert

Den ser sgu lidt fesen ud. Jeg har vel efterhånden været på besøg hos en del burgerjoints, så jeg er ikke ubekendt med denne form for gastronomi. Det første, jeg observerer, er, at der ikke er ost i burgeren. Er de komplet skøre? Jeg overvejer lige et kort sekund, om jeg skal lade den stå og vente på en anden, men jeg beslutter mig for at give den et skud. Så sker det: jeg bider i bøffen og ud kommer osten flydende – i næsten vulgære mængder. I like it! Price er tilgivet … Halleluja!

Runny cheese

Gooey cheese

Jeg når også at få afprøvet deres fritter, nachos og milkshake. Alt i alt fine sager, som fuldfører opgaven.

Atmosfære og indretning

Price’s Diner ligner udefra et hvilket som helst almindeligt spisested, men indenfor er den indrettet som netop en klassisk, amerikansk diner. Her er et delvist åbent køkken, hvor man kan se personalet tilberede maden, og en lang disk, hvor der er mulighed for at sidde ved. Der er også de klassiske båse med små læderbetrukne sofaer. Der er 160 pladser indendørs og 200 mere udenfor, så der er da lidt plads at boltre sig på. Det hele virker dejligt genkendeligt, og man ved straks, hvad for en type mad, man kan forvente. Personalets uniformer er da også som taget ud af en gammel, amerikansk film. Man fornemmer tydeligt, at Adam og James har været på rundtur i USA for at samle inspiration til projektet. I det hele taget så prøver de virkeligt at efterligne hele diner-oplevelsen.

Menukort og priser

Lad mig slå det fast med det samme: vi har at gøre med “Tivolipriser”. Skal du sammensætte et måltid med lidt af hvert og drikkevarer hertil, så rammer du hurtigt 300 kr. per mand. Til gengæld så forsøger man så at højne oplevelsen ved at servere måltider med gode råvarer, hvor så meget som muligt er hjemmelavet.

Snacks!

Snacks!

Menukortet gemmer på et større fastfoodunivers, hvor mange af de klassiske amerikanske retter lever i bedste velgående. Vi snakker alt lige fra Chilidog, Sloppy Joe, Chicken wings, Pulled pork sandwich og meget mere, og derudover flere desserter såsom Mississippi mud pie og Sundaes.

Læs også: Hjemme hos James Price: Uden smør og fløde

Prices 3. restaurant

Adam og James Price kan nu skrive restaurant nr. 3 på CV’et, og det glæder mig, at det ikke bare er en kopi er de andre.

Man bliver helt lækkersulten af at kigge på dem

Man bliver helt lækkersulten af at kigge på dem

James’ nytårsslankekur er tydeligvis lagt på hylden. Det er ikke længere tid siden end februar, at jeg sad hjemme ved James, og smagte fedtfattig kartoffelpizza på blomkålsbund i anledningen af udgivelsen af kogebogen Uden smør og fløde, så det er sgu lidt sjovt, at brødrene åbner en amerikansk fritureforretning. Ja, slankekure kan jo være svære at holde… ;-)

Skal du forbi Price’s Diner, næste gang du er i Tivoli?

Stik os en kommentar

Smid en kommentar