Hun er blot 31 år gammel, men har alligevel intet mindre end 16 års (seksten!) års erfaring fra vinverdenen.  Hun er medlem af VDQS (Vineyard Data Quantification), og som den første kvinde nogensinde permanent medlem af Le Grand Jury Européen – for blot at nævne et par detaljer fra det imponerende CV. Den blonde vinkonsulent har dyb indsigt i vinproduktion, markedsføring og handel med vin verden over. Hun besøger hyppigt Østen, hvor hun rådgiver omkring indkøb af vin. Navnet er Marie Von Ahm og hende kan vi godt være stolte af.

Restaurant Mortens Kro havde allieret sig med Marie til en unik aften, hvor hun havde sat vinene til en lækker fem-retters menu under temaet feminine vine…

Det er efterhånden godt to år siden jeg senest besøgte Mortens Kro, så forventningerne er høje til restauranten der kan bryste sig af, at være Aalborgs bedste, en uofficiel titel som dog bekræftes af 3 stjerner i den seneste udgave af Den danske Spiseguide. Der er fyldt op i restauranten da jeg ankommer (Webmasteren ankommer naturligvis 45 min. forsinket;-). Champagnepropper springer flittigt, mens der skænkes Moët.

Da gæsterne finder deres pladser, bliver der hurtigt serveret en lille appetitvækker bestående af let grillet kammusling og agurk – en fin lille appetitvækker taget i betragtning at den formentligt var lavet i forvejen. Efterfølgende får vi serveret vores første vin – 2010 Riesling Von Buhl, Tyskland. Herefter beder vores vært Morten Kok pænt om folks opmærksomhed og byder velkommen, mens Marie Von Ahm introducerer aftenens tema og forklarer at feminin vin kan opfattes meget forskelligt, men fælles for dem er, at man som med kvinder, bare ikke kan få nok af dem. We like!

Den lune, let underspillede og meget nærværende facon fortsætter mellem hver ret, hvor gudinden giver sine valg en række ord med på vejen. Vores første vin er ung og frisk, absolut elegant og i den tørre ende – den dufter kort sagt af kølig sommer, og den passer glimrende til vores første ret – hjemmerøget tunfilet serveret med puré af ærter, ærteskud og dild-mayonnaise, brødcroutons og dampede små asparges. Som ved appetitvækkeren misses præsentationen af retten, hvilket undrer mig lidt, men det ødelægger skam hverken vin eller mad, som i øvrigt er yderst delikat.

Snakken går i kroen og betjeningen er hurtig og næsten usynlig, faktisk er det som om, at de kun er der, når man behøver dem, og sådan bør det være.

Fra Tyskland til Australien ved næsten vin, som er Yering Station Chardonnay fra 2008. Nogle opmærksomme gæster henstiller højlydt, at en Chardonnay ikke kan være feminin, men Marie forklarer pænt, at en kvinde sagtens kan være i den kraftige ende hvor hun stadigvæk er feminin…

Vin er en tæt, kraftig sag, men også rund og blød. Den har grønne noter og fin syre samtidig med den traditionelle duft af eg og smør.

Det passer igen glimrende til retten – skiver af pocherede nye danske kartofler med smør og dild garneret med ristede Læsø-jomfruhummerhaler, vild brøndkarse fra Østerådalen (for de der er lokalkendte), babyspinat, sommertrøffel og skum af peberrod, hyldeblomst og citron. Måske er kartoflerne er kende al dente for mig, men Webmasteren  er fuldstændig uenig, så den lader vi ligge.

Så drager vi tilbage til Europa, og denne gang Østrig, hvor vi får serveret 2010 Riesling Federspiel. Denne er meget sprød, mineralsk, nærmest perlende og bare mere dynamisk end tyskeren. Der er flere smagsnuancer, melon og fersken. Marie forklarer, at vin fra de køligere lande bare smager af mindre end vin fra de lidt varmere lande – så simpelt kan det siges, som hun med et glimt i øjet. Samtidig rammer vi, i følge Webmasteren, aftenens bedste forret – pocheret økologisk ørredfilet fra Thy serveret på bund af spidskål og spinat med Noilly prat beurre blanc pisket med creme fraiche og tilsmagt med små grønne urter – enkelt, yderst velsmagende og endnu et bevis på, at hvis råvarerne er i orden, behøver der sådan set ikke gøres så meget ved dem.

Herefter holder vi passende en kunstpause, hvor Marie går rundt blandt gæsterne og hygge-snakker ved hvert enkelt bord – en detalje som vi fornemmer, der bliver sat stor pris på blandt de mange gæster. Det kunne mange restauranter i øvrigt lære noget af – lad dog køkkenchefen, restaurantchefen, ja endda ejeren være synlig for gæsterne – vi kommer jo også for at se ”giraffen” en gang i mellem.

Hovedretten står for døren, og Marie afbryder hygge-snakken for at præsentere næste vin. Lirac rouge, La dame Rousse, 2008 (Côte du Rhône hvis nogen skulle være i tvivl), syrah og grenache. Jeg smager vinen, og synes faktisk ikke videre om den ved første mundfuld. Vi har noter af rød frugt, middelhavskrydderier a la rosmarin, samt peber. Vinen har krop, men er alligevel feminin (hmm, som om det skulle være en modsætning…?), og nu hvor vi er i dette tema, så hedder vinen jo meget passende ”Den røde dame”.

Min indledende skepsis bliver heldigvis gjort til skamme, da maden kommer på bordet – Sommerbuk marineret i citron, olivenolie, enebær og rosmarin, stegt og serveret med rabarberkompot, hvid tomat-pebersauce og vildtglace samt pocherede forårsløg med sprøde løg og nye danske kartofler med creme fraiche og purløg. Pludselig er vinen langt mere blød og rund, og passer igen flot til maden, hvor vi især er fyldt med imponade over samspillet med rettens markante enebærkrydring.

Snakken går fortsat og Marie benytter igen pausen til at snakke videre med gæsterne. Sidste vin  er en 2009 Riesling Auslese Altenberg Van Volxem, Tyskland. Præsentationen krydres men en lille fortælling, som tager os tilbage til 1830-1870, hvor nogle få marker i Mosel faktisk producerede dessertvine, som var dyrere en 1. Cru vinene fra Bordeaux – Altenberg var en af dem. Det er den slags små anekdoter, som i mine øjne gør arrangementer som dette ekstra anbefalelsesværdigt.

En gæst spørger igen diskret om dessertvin godt kan være feminin? Marie forklarer, at en dessertvin skal være som korrekt doseret parfume på den korrekte kvinde – det hele går op i en højere enhed – vi kunne da egentligt ikke være mere enige!

Jeg har altid ment, at Mortens Kro kan noget med desserter, som få andre – og jeg mener faktisk, at de på dette område ligger helt i top i Danevang. Der er altid masser af spændende elementer til at pirre dine sanser – både hvad angår smag, duft og ikke mindst det æstetiske. Denne skuffede heller ikke – Jordbær-marengskage lagt sammen med rå sorbet af danske jordbær, pyntet med friske jordbær, sukkerpuf og sprøde jordbær, skum af hyldeblomst og candy floss. Lime creme brulée med stikkelsbærkompot.

Herefter begyndte gæsterne så småt at trække sig tilbage, alle kom pænt fordi Maries bord, gav hende hånden, og roste hende for en fornem aften – sådan skal det være.

Hele herligheden kostede 998 kr., som inkluderer bobler, 5 retter med tilhørende vin samt foredrag. Som gastromænd i Aalborg er det herligt, at der er nogen, der tager initiativ til denne slags arrangementer, hvor man får lidt mere end ”bare” god mad og vin – der skal lyde en klar opfordring (til alle de nordjyske restauratører) om endelig at blive ved med det!

Som pendant til de mange ”Winemakers Dinner” skal dette også have en rose, jeg har ofte deltaget i disse arrangementer, og finder dem egentlig altid spændende, men jeg må sige, at dette var bedre. Mest fordi Marie var ufattelig nærværende og formåede at sætte ord på vinene, som jeg som gæst kunne forstå og relatere til.

Aftenen fortsatte herefter i selskab med bl.a. Mouton-Rothschild, Peter Sissecks Hacienda Monasterio og ikke mindst Kim fra Grill & Køkken Kokkerier

Læs mere om Den danske Vingudinde her…

Velbekomme og skål!

Stik os en kommentar