Gastromand går til filmen #1: Bacon Explosion
Jeg har tidligere løftet lidt af sløret for hvordan Webmasteren og Familiefaren var på slap linje og jammede i Webmasterens køkken – 4 days straight. Nu er tiden inde til at release den første af 7 video-opskrifter.
Ja, der var gang i det muntre køkken hos Webmasteren i Hasseris, Aalborg Faktisk følte jeg lidt, at det var en drengedrøm, som var gået i opfyldelse. Bare det, at få lov til at stå og lave mad og fyre (red: dårlige) jokes af i 4 dage uden pause er jo næsten ikke et arbejde – heller ikke selv om det var hårdt! Det var en fornøjelse!
Men hvorfor så lige Bacon Explosion? Tja – svaret siger næsten sig selv – opskriften indeholder intet mindre end 1 kg bacon! Det er efterhånden ikke så tit, at vi på Gastromand decideret rejser os og gør honnør for en ret, hvilket nok skyldes, at vi efterhånden har prøvet, smagt og lavet lidt af hvert, men denne ret fortjener det mere end nogen anden. Så der blev der gjort honnør og måske endda knebet en lille tåre – et smukt øjeblik da den færdige ret blev båret ind frisk fra grillen!
Du kan følge Familiefaren, Webmasteren og en håndfuld andre dygtige (og langt pænere) madører de næste mange uger på Youtube og det spritnye site Mig og Min Mad
Og lad os så høre hvad du synes om konceptet?!
Stik os en kommentar
Comments