Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

2 Comments

Northside 2019: Mere velsmagende end nogensinde før

Northside 2019: Mere velsmagende end nogensinde før

Der er dømt NorthSide-blues på Gastromand redaktionen! Årets festival var vildere, bedre og mere velsmagende end nogensinde før! Nå ja, og dyrere, men hvem tæller?!

Northside kører et stramt madprogram, hvor økologien er i højsæde. Der er heller ikke meget slinger i valsen, og det er næsten mere reglen end undtagelse, at madboderne er gengangere fra de tidligere år. If it ain’t broke, don’t fix it… kunne man også vælge at sige. Der kommer dog stadig nye tilbud ind – ofte vegetariske og veganske måltider.

Vi er dog ikke blevet vegetarer på Gastromand og bliver der nok heller aldrig, men det betyder ikke, at vi ikke tænker over fx. forbruget af kød og Northside gør det virkelig nemt at undvære kødet – ind imellem.

 

Burgeren

Ingen Gastromand på festival uden burgere i lange baner. Derfor fortjener burgerne naturligvis sin egen kategori. Vi synes faktisk den var svær i år, Gourmench leverede igen i år, burgeren med den bedste smag. Men vi må nok erkende, at prisen bliver strammet en anelse til, og banditten nedfor, skulle du nu betale 90kr for – her synes vi at smertegrænsen er ved at være nået.

 

 

Den politisk korrekte

Den uden kød, den bæredygtige, den CO2-neutrale kigger vi på i denne kategori. Her vælger vi et fremhæve pitaen med de enormt mange elementer. Pita fyldt til randen med hummus, falafel, syltede kål, stegt aubergine, syltede agurk, frisk tomat og agurk, tahin-sauce og chili. Super lækkert pita med sprød, bløde og smagfulde elementer.

 

Tømmermændsdræberen

Fedt, salt og umami. Tømmermændsdræberen er kongen af dagen der på. En flæskestegssandwich hos Martin Ib med to fede skiver steg og bred sprød svær, syrlige æbler, godt saltet og pebret, synes at nå et højere niveau end tidligere set. Rosmarin-bollen fungerede også rigtig godt. Heller ingen tvivl om at mange tog sådan en krabat med i hånden på vej efter en fuld dag med festival.

 

 

Den eksotiske

Den thailandske, indiske, japanske, hotdoggen med citrongræs eller burgeren med fisk og kimchi. Igennem årene har Northside budt på et hav af eksotiske madindslag. I år var heller ingen undtagelse og bød bl.a. på fa-waffel fra Mama, luksusruller fra Kolobabs (5 store point for navnet!) og sidst men ikke mindst tacos fra El Patron. Vi nappede en set-menu til 90,- og det fortrød vi bestemt ikke.

Krydret mexikansk fingerfood egner sig bare sidegodt som festivalmad.

 

Tørstslukkeren

Gastromand kan godt li champagne og har flittigt besøgt champagnebaren og fået slukket tørsten. Men i Njord Gin Club synes vi alligevel at finde det skarpeste bud på en tørstslukkeret. Gode cocktails lavet fra bunden med de lokale produkter fra Njord Gin. I år ikke bare gin, men Njord har også startet produktionen af egen Vermouth. Det er skarpt og niveauer over hvad vi ellers har fundet af cocktails på pladsen. Nu fik vi naturlivis ikke testet alle cocktails, men Aarhusianerens favorit i det nye “The Barrel Room” med fadlagret gin var cocktailen New Coat of Paint

 

 

Overraskelsen

Lad os bare være ærlige; grød har aldrig stået øverst på gastromands festival-to-eat, men rygterne om Grøds Bygotto var mange og vedholdende. Så på dag 3 bukkede vi under for presset. Og der skulle vise sig at være hold i rygterne. En stor portion, perfekt konsistens, dyb svampe- og ostemag og masser af umami. Grød leverede uden tvivl årets gastronomiske overraskelse.

 

Crowdpleaseren

Olé Olé Olé!

Ingen over. Ingen ved siden af.

Oles Pizza!

En Northside-institution!

 

Har du aldrig været på Northside, er maden alene grund nok til at tage afsted! For ikke at tale om øllene, cocktailsene, vinen, champagnen, musikken, vennerne, ja vi kunne blive ved.

Har du også været afsted i år, så smid os lige dit bud på årets bedste måltid i en kommentar.

Vi ses i 2020.

Stik os en kommentar

Comments

  1. Nikolaj

    Hvad med Arizona-burgeren??? :o)

    Det var sgu den klassiske guilty pleasure for en kvalitetbevidst gastromand, som skulle indtages én gang under en North Side festival.. Også selvom at det var alt andet end gastro!!

    • Sjovt du nævner det, men mig bekendt var de ikke tilstede i år?

Submit a Comment