Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 6. oktober 2024

Scroll to top

Top

3 kommentarer

FESTIVALTID: First Stop – NorthSide

FESTIVALTID: First Stop – NorthSide

Så er det blevet festival-tid igen, og vi vil vanen tro forsøge at komme rundt i landet, og besøge så mange festivaler som muligt. Første stop bliver NorthSide Festival i Aarhus, en festival vi efterhånden kender rigtig godt. NorthSide har løbende sat større og større mål for at levere mad og drikke fra næsten udelukkende økologiske råvarer – hvilket er en flot ambition, så længe kvalitet og smag i madoplevelserne følger med. Vores oplevelser sidste år var næsten udelukkende positive, her kan du bl.a. læse lidt om vores madoplevelser og drikkeoplevelser. Det var godt nok noget økologisk spiritus, som stak lidt ud, men leverandørerne skulle dog være nogle andre i år.

NorthSide bliver i mine øjne også mere og mere en luksusfestival, og det bliver det ikke mindre i år, tror jeg. Et nyt initiativ bliver her også, at den aarhusianske cocktail-virksomhed Nohrlund i samarbejde med Rasmus Vemmelund fra Sdr. Bjert Kro og Madværket har udviklet et Cocktail & Dining-arrangement – som vi selv ser frem til at afprøve. Kender du ikke i forvejen Nohrlund, så kan vi da lige nævne at manden bag er Søren Aamand, som sidste år udviklede NorthSides signatur-cocktail – The Moment.

 

nohrlund-søren

 

Cocktail & Dining kommer til at finde sted i bunden af OutSide-området, hvor der vil være plads til 40 gæster ad gangen, som over halvanden time vil kunne opleve en 5 retters menu med både krudt, meget dyre dråber, ild, kaviar og ting fra sprøjter.

  • Løgrogn, med blomkål og hassel
    ~ Bobler, urter og øko-røg.
  • Hvide asparges fra Thorup bakkegaard, kogte krebs og hollandaise chiffon
    ~ Vino, mandler, brasiliansk brændevin, æg og citroner.
  • Sødam økologisk unghane med Kristians ærter og kartofler
    ~ Gin, pæremost, valnødder, timian, honning og ild.
  • Jordbær, sød rom, fløde og sort peber
    ~ Rabarber, vanilje vodka, stærk rom og sprødt.
  • En lille sød sag
    ~  Espresso, Cubansk karamelliseret rom, lakrids og chokoladebitter.

Skulle du være interesseret i sådan en frisk lille omgang, kan hele herligheden købes for 600kr. – Billetsalget til disse events er allerede til salg, og findes her.

 

Ses vi på NS16?

Stik os en kommentar

Kommentarer

  1. Kim

    The gates of Copenhell opens Thursday 23rd june at 1300 hours.

    Der kunne I jo kigge forbi. Det er nok lidt mere nede på jorden end Northside, men gastromani er mange ting – gir en fadøl i Biergarten hvis I synger karaoke

  2. PeterH

    Det lyder sgu godt det der, jeg skal dog først have en ns billet for det giver mening, øv :(

    • Mig bekendt er der ikke udsolgt til nogen af delene, så det er vist bare op på hesten :)

Smid en kommentar