Ekstremt nytårsforsæt: Dræb selv dit kød – i et helt år
Kan du fylde en tarm, du selv lige har trukket ud af grisen, og spise medisteren bagefter? Smager en rødtunge bedre, når du har dykket Kattegat tyndt i blæksort hav efter den – med din harpun som eneste ven? Lapin a la moutarde smager forrygende, men gør den også det, når du stadig kan høre kaninens kranie knuses?
Når du tøvende trykker aftrækkeren i bund, og en byge af stål sender et af dine elskede lam til jorden, sker der så også noget med dig selv? Med andre ord – hvad ville der ske med dit kødindtag, hvis du selv skulle slå alle de dyr ihjel, du ville æde? Det har jeg tænkt mig at finde ud af i løbet af det næste år!
Vi lever i et land, hvor kødproduktion er pakket godt og grundigt ind i staldene, og hvor den moderne forbruger kun ser husdyrene i ungernes playmobil-udgaver, eller i de der praktiske gaspakkede emballager i supermarkedernes køledisk. Der ligger de, de “fine” stykker kød, nænsomt placeret på noget der af funktion bedst kan sammenlignes med et hygiejnebind, med lang holdbarhed, smag som fugtige sportssokker og en konsistens selv hjemmets dværghamster kan mønstre bedre.
Millioner af dyr ender deres korte og ofte elendige liv på denne måde. Men det skal jo ikke være så trist det hele, så ofte påsættes et lille mærke med en glad høne på en gårdsplads eller en gris med krølle på halen og skuffen fuld af græs. Så har alle det godt, og vi behøver ikke tage stilling til det kød, vi slæber med hjem. Produktionsmetoden sikrer, at kødet ikke mætter nævneværdigt, og prisen appellerer til at købe en stak bakker, for det er noget billigere end matadormix!
Når en radiovært sniger sig til at gokke en kanin for åben radio, eller en zoo skyder en giraf, så vælter verden. Disse fine nuttede dyr må da ikke dø, hvad fanden bilder de sig ind?? Forargelsen er stor, men ikke ligeså stor som stakken af kødpålæg fra det gode Bilka-tilbud i indkøbsvognen.
Det er sgu ikke rigtig til at holde ud det der hykleri, men hvordan reagerer jeg på selv at skulle slå alt det ihjel, jeg spiser? Hvilke følelser kommer der snigende?
Det er nogle af de mange spørgsmål, jeg vil prøve at finde ind til i løbet af det år projektet løber. Siden 1. august har jeg praktiseret denne, for mange, ekstreme praksis: Har jeg ikke selv slået det i ihjel, så spiser jeg det ikke. Jeg taler ikke bare om det rene kød, jeg snakker alt animalsk – kan jeg ikke selv lave det, så skal jeg ikke have det. Og for fanden hvor jeg dog savner en Chokofant af og til. I øvrigt pæn genial idé at putte grissegelatine i næsten al slags slik… Hvem ligger i øvrigt inde med en opskrift på Chokofanter?
Projektet er godt og vel 3 måneder henne, og selvom jeg har været tæt på at blive tvunget vegetar flere gange, så kører det støt og “roligt” nu. Før var det fuldstændig uvirkeligt for mig at stå med dampende, varme tarme og rense dem. Nu efter de her 3 måneder er det nærmest blevet hverdag. Og proklamerer jeg, at jeg lige smutter ud og tømmer tarmen, så kan jeg højest sandsynligt findes ved tarmrensebordet af stål ude på gårdspladsen.
Jeg kommer til at fange, skyde, slå, harpunere, koge levende og hvad jeg ellers kan finde på af humane bestialske ting den næste tid, og du kan følge projektet en gang imellem lige her på Gastromand – for der findes da ikke noget mere mandigt, vel? Når det første år er gået, vil du kunne købe en sanselig rejse gennem drab, parteringer, opskrifter, tanker, lommefilosofi og skabelse af sand gourmet direkte fra dyret, der aldrig føltesamme frygt, som ham der med rystende hænder udløste boltpistolen!
Tænker du over, hvor dine fødevarer kommer fra?!
Stik os en kommentar
-
Respekt for dit projekt. Jeg er enig i betragtningen om, at man bør kunne slå et dyr ihjel, hvis man vil spise det. Jeg er dog ikke nået til jagttegnet endnu, og ejerforeningen tillader kun et kæledyr ;-)
-
For det første, fedt projekt :-) men hvad fik dig til at vælge denne drastiske tilgang til maden? Det er næppe noget som er opstået en tirsdag eftermiddag over en kop kaffe… som slagter ved jeg at der er lang vej fra levende dyr til køledisk. Jeg synes det er langt at gå, men synes også det er en sej(siger man stadig det?) vej at gå. Dog som en siger måske lidt langt også angående chokofant. Men det er dit projekt og det skal laves som du synes :-) men du rammer en essentielt pointe angående de søde små dyr og det at der lige kommer et fint klistermærke på med en fin høne og så er alt godt. Jeg vil gerne når min søn bliver større have ham med id til en går og se noget af processen samt have ham med på arbejde så han kan få en ide om at kødet ikke fødes i køledisken.
Endnu en gang kæmpe thumps up!!
-
Ja ja fint nok.
Må sige jeg har mistet interessen for Lone L. og sørøveren. De er simpelthen kommet for langt ud i deres “gutmensch-projekt”
Tror det kammede over for mig da de proklamerede at -Dannebrog- er “skammens flag” og det er uanstændigt og hænge det op i sin flagstang ved højtider…
-
I en VW Up!!!
-
Virkelig sejt projekt! Pøjpøj med det :)
-
Tak!
//Søren
-
-
hatten af for projektet. Næste mål må være kun at spise det man selv har kørt over :-)
-
I en VW Up!!!
-
Road kill med en UP? Svare det ikke til at gå på storvildtjagt med et luftgevær?? :)
//Søren
-
-
-
Dit projekt har min dybeste respekt.. Jeg vil følge dine kommentarer og synsvinkler.. Dog mener jeg at din sag burde dreje sig om kødet, dyret og drabet, sat op imod kødhykleriet og disney-fiseringen af dyr. Mener du tager den udover hvad de fleste tager interessant når du bærer den over i den anden grøft og nægter at spise chokofanter og stegefedt.
Men held og lykke…-
Hej Kim, tak for respons!
Du kan være helt sikker på, at kødet, dyret og det at tage livet, fylder langt det meste i min bog. Hykleriet ligeså. Jeg har valgt at gå all in, og derfor står jeg og renser tarme og undres nede ved slikreolen, for ingen af delene kommer til verden, uden at dyr bliver slået ihjel. Jeg er godt klar over, at det er svært for folk at relatere til – det er forfan´en svært nok for folk at relatere til et stykke kød i Brugsens køledisk. Men det er ikke det, folk skal underholdes med side op og side ned, de skal bare have det som en sidebemærkning i ny og næ.
//Søren
-
-
er webmasteren der i gang her ?
eller mangler der et navn og evt link ?
men jeg er vild med selve artiklen – dog lidt svært her i kbh ;-)
Kommentarer