Image Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Gastromand.dk | 21. november 2024

Scroll to top

Top

One Comment

Cocktailen – gamle dyder til det nye år!

Her på Gastromand har vi indtil nu haft til gode for alvor at beskæftige os med cocktailkunsten.

Men i anledning af nytåret er det blevet tid til at kigge lidt mere på dette fænomen, som er andet og MEGET mere end filurer, isbjørne og mojitos! Derfor har vi alliereret os med drengene bag stirred.dk, som i en række indlæg fremover vil servere emnet til dig på et sølvfad.  Take it away, guys!

Kasper Riewe Henriksen bag baren på cocktailbaren Ruby

Kasper Riewe Henriksen bag baren på cocktailbaren Ruby

Dette første indlæg vil indledningsvis introducere jer til cocktailkunsten i et historisk perspektiv. Dernæst vil vi, med assistance fra Kasper Riewe Henriksen fra cocktailbaren Ruby i København, præsentere en velsmagende nytårscocktail, som er helt og aldeles lige til selv at brygge sammen derhjemme.

Cocktailkunsten i et historisk perspektiv

Mennesket har selvfølgelig drukket alkoholiske blandingsprodukter i rigtig mange hundrede år. Men som det er tilfældet med mange ting her i livet, er det også svært at være 100 % sikker på, hvornår den første cocktail per definition blev til. Der findes dog adskillige bud på dette – nogen mere troværdige end andre.

Et godt bud kommer fra Ted Haigh, som i hans bog Vintage Spirits and Forgotten Cocktails beskriver cocktailen som først omtalt i en New York-udgivet avis som en drink, man ville indtage om morgenen – dagen efter, at man havde været på druk. Datidens reparationsbajer, kan man kalde det.

Den klassiske definition på en cocktail stammer også fra 1806 i det amerikanske blad The Balance and Columbian Repository: ”En cocktail er en stimulerende likør komponeret af enhver form for spiritus, sukker, vand og bitters.” På denne tid blev en bitter anset for at være en slags medicin, så at bekæmpe sine tømmermænd med denne mikstur kan meget vel have givet ganske god mening.

Cocktailen blev imidlertid først rigtig populær i 1860’ernes USA, hvorfra mange af de tidligste kendte opskrifter stammer. Siden da har cocktailen været gennem mangt og meget. Særligt verdenskrigene og den amerikanske forbudstid 1920-1933 har været med til at definere den cocktailkultur, som vi kender i dag.

Så hvad er en cocktail i dag?

Der er kort sagt løbet rigtig meget vand i åen siden cocktailens fødsel i 1806, og mange af os forbinder sikkert ordet ”cocktail” med de mest populære af slagsen, vi må have stødt på herhjemme. Sukkermishandlede Mojitos, Strawberry Daiquiris og Cosmopolitans er sandsynligvis eksempler på cocktails, der klinger velkendt i de flestes ører (hvor mange gange har vi ikke stået der på baren med alt for klistrede ganer). Det er bestemt en skam at begrænse sit kendskab til cocktailgenren til disse få eksempler, for hvis man som os har hang til god mad og vin, er der ikke langt til en seriøs forelskelse i rigtig gode cocktails.

Og cocktails er i sandhed et vidt begreb. Vi er heldigvis så privilegerede som danskere, at vi befinder os i et land med en hovedstad fyldt med barer, som er rigtig godt med på cocktailfronten. Der er altså rig mulighed for at udforske cocktailkulturen fra allerførste række, skulle man have betænkeligheder ved at kaste sig ud i hjemmelavede cocktails fra første færd.

French 75 – et rigtig godt bud på en nytårscocktail

French 75 – et rigtig godt bud på en nytårscocktail

Innovér og imponér med champagnen til nytår

Vi har i første omgang været en tur forbi Kasper Riewe Henriksen på cocktailbaren Ruby i Nybrogade, hvor han indtil for ganske nyligt slog sine folder som bartender. Inden særligt længe kan han nemlig kalde sig ejer af sit helt eget sted på Vesterbro – men det er en helt anden historie. Da nytåret jo står for døren, bad vi ham om et tip til en god nytårscocktail, som nemt kan laves derhjemme. Der er, ifølge Kasper, ikke er den helt store tradition omkring nytår, hvad angår cocktails. På denne tid af året finder man mange gode bud på fantastiske jule- og vintercocktails rundt omkring, men lige præcis til nytårsfesten er det stadig vinen og champagnen der foretrækkes af de fleste. Ikke desto mindre fisker Kasper lidt forskelligt grej frem fra baren for at trylle lidt, og blandt remedierne er da også en flaske champagne. Mens han laver os en ”French 75”, fortæller han, at denne cocktail er opkaldt efter en fransk kanon, der blev brugt i begge verdenskrige. Altså en oplagt drink at skyde det nye år ind med – og en interessant og anderledes måde at nyde champagnen på.

French 75

Ingen vurderinger endnu
Forfatter: Gastromand.dk

Ingredienser

  • 2 cl. Tanqueray 10 eller en anden god gin
  • 1 cl. Friskpresset citronjuice
  • 0,5 cl. Sukkersirup. 1,75 dele sukker opløst i 1 del vand
  • En god tør champagne
  • Citronskal
  • Cocktail-kirsebær

Sådan gør du

  • Gin, citronjuice og sukkersirup shakes med is og sies op i et champagneglas uden is. Herefter toppes med champagne, og drinken pyntes med citronskal og et cocktailkirsebær.
Har du prøvet opskriften?Del din bedømmelse og fortæl os om det på Instagram via @gastromanddk og #gastromand!

Cocktailen, som på trods af Kaspers snilde bag baren ser ganske overkommelig ud at have med at gøre derhjemme, smager helt fantastisk. Den tørre champagne går fantastisk godt sammen med gin, og akkompagneres fabelagtigt af den lette sødme fra sukkersiruppen og syren fra den friske citronjuice. Denne cocktail vil efter vores mening fungere helt fænomenalt som velkomstdrink til nytårsfesten.

Du kan læse meget mere om cocktails og om Københavns cocktailbarer på stirred.dk.

Serverer du cocktails til dine gæster i morgen aften? 

Stik os en kommentar

Submit a Comment

Opskrift Vurdering