Burgeropskrift: Umamibomben med portobello, bløde løg og trøfelmayo
Føj, den er hård i dag!!
Årets første dag, er normalt også en af årets hårdeste at komme igennem! Og så er vi nået til januar, hvor slankekure, løbeturen og øvrigt mere end 50 % af årets indmeldinger i diverse fitness-centre foretages – på Gastromand er vi der for dig – vi har nemlig også lavet en række retter, som vil hjælpe dig på din kur, og vi starter idag. Men tilbage til dine tømmermænd, man kan nemlig godt lave slankemad kombineret med tømmermændsmad!
Din tømmermændsramte krop skriger på fedt og salt, skyllet godt og grundigt ned med en fornuftig omgang cola! Take away burgeren, er en meget lidt classy måde at starte året på og du har bare lyst til noget der også rimer på god mad! Fortvivl ej! Gastromand to the rescue!
Vi har to gode bud på en burger, som både kan tilfredsstille tømmermændene og din indre gourmand! Første bud er den klassiske Gastromand-burger! Andet bud er vores nyeste skud på junk-stammen! Ladies and Lads… We give you the Umami-burger.
Umami-burgeren er pumpet med “den femte smag” og er en burger der i al beskedenhed smager møghamrende godt! Ikke mere snak – til burgeren, så tømmermændene kan bekæmpes!
Ingredienser
Burgerbollen
- Enten lave du bollerne efter opskriften der er linket til under denne opskrift - ellers køber du nogle gode krydderboller! Jeg kan personligt ikke lave dem lige så luftige og krydderbollernes let søde og kardemommede smag passer perfekt til din burger.
Trøffelmayo
- Lav en standard mayo som i linket under opskriften, men udskift en smule af olien med trøffelolie. Pas på! Trøffelolie kan være ret gennemtrængende.
Hurtig tomatrelish
- 1 bakke cherrytomater
- 1 lille løg
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk hvidvinseddike
- 1 tsk honning
- 1 spsk tomatkoncentrat
- syltede agurker efter smag
- en god dusk persille
- lidt olie
Portobellobøf
- 1 bakke portobello-svampe
- 1 lille løg
- en god dusk persille
- 1 æg
- Lidt rasp
- Lidt olie
- Salt og peber
Bløde løg
- 3-4 løg
- Salt
- En klat smør
- Lidt vand
- Evt. 2 spsk Worchestershire sauce
Bøffer
- 5-600 gr hakket kød med høj fedtprocent hér lavet på shortribs
Andet
- En god fast ost. Jeg brugte en prästost og var yderst tilfreds med resultatet. Parmesan kunne også være et bud.
- Evt. et blad sprødt salat.
Sådan gør du
Burgerbollen
- Tjek opskrifter længere nede!
Trøffelmayo
- Tjek opskrifter længere nede!
Hurtig tomatrelish
- Hak løg og hvidløg fint og steg det i lidt olie ved jævn varme til løgene er blanke.
- Tilsæt eddike og honning og lad det stege med et par minutter.
- Tilsæt hakkede tomater, koncentrat og hakket persille og lad det koge ind til ønskede konsistens.
- Lad relishen koge, og tilsæt hakkede syltede agurker efter smag.
Portobellobøf
- Hak løget og steg det ved jævn varme i lidt olie.
- Tilsæt de finthakkede svampe og steg til de har smidt væsken og denne er fordampet.
- Steg finthakket persille med, det sidste minuts tid. Smag til med salt og peber.
- Lad massen køle og bland med et æg og rasp, til en fars.
- Fordel i 4 bøffer på en bageplade, og bag i ovnen ved 200 grader i 12-15 min.
Bløde løg
- Løgene halveres og skæres i tynde skiver.
- Varm en pande op ved mellemhøj varme og smid både smør, løg og salt på.
- Lad løgen karamelisere lidt og tilsæt så lidt vand. Dette step gentages til løgene er færdige.
- Tilsæt evt. Et par spsk Worchestershire sauce undervejs.
Bøffer
- Steg bøfferne som du bedst kan lide dem. Jeg steger dem medium-well, så de stadig er lidt rosa.
- Jeg bruger Shake Shack-metoden: Form bøffen ret tyk, smid den på den glohede pande og pres den flad med en spatel. Dette giver en mere ujævn overflade på kødet, som resulterer i en sprødere stegeskorpe.
- Smid osten på bøffen et minuts tid før den er færdigstegt.
Assembly
- Tjek lidt længere nede
Et par ekstra tips
- Opskriften til burgerbollerne finder du hér.
- Og opskriften til mayoen kan du få herfra.
- Din nye favorit kartofler – Hjemmelavede pommes frites – “Triple cooked fries”.
Og der samles…
Velbekomme og god bedring!
Stik os en kommentar-
Hej Gastromand. Hvor får i kødet shortribs fra? Er det bare og spørge den lokale slagter?
-
MANGLER BACON…………………
-
Dét er fandme overskud – mit overskud rækker til at lave scramled eggs med parmaskinke til morgenmad og så bestille en burger fra Haché til aftensmad ;-)
Kommentarer